efterhånden synes at være blevet politiseret <strong>og</strong> værdiladet. 39 I en dansk publicservice-sammenhæng anvendes ordet som en spejling <strong>af</strong> de formål, der eksisterer forDR i public service-kontrakten. Det er ofte påpeget, at broadcasting-mediets størstestyrke er dets mulighed for at skabe følelsen <strong>af</strong> at være del <strong>af</strong> en fælles oplevelse, idetalle ser det samme pr<strong>og</strong>ram samtidig (Ellis 2000: 176), <strong>og</strong> public serviceinstitutionenderfor spiller en rolle i opretholdelsen <strong>af</strong> nationen som ’et forestilletfællesskab’. Sat lidt på spidsen så kan den sammenhængskr<strong>af</strong>t, der forbindes medpublic service-mediernes rolle, derfor tolkes som en idé om, at når en hel befolkningsidder <strong>og</strong> ser det samme indhold, så skabes der en bestemt type <strong>af</strong>sammenhængskr<strong>af</strong>t i samfundet. I forhold til dette speciale anvendes begrebet d<strong>og</strong>,som udtryk for en fælles bevidsthed der opstår, i kr<strong>af</strong>t <strong>af</strong> en række oplevelser baseretpå mediebrug i en national kontekst.Bevæger vi os lidt videre <strong>og</strong> kigger på, hvilke andre udfordringer public service stillesover for i et nyt digitalt medielandskab, er en <strong>af</strong> de mere håndfaste problemstillinger<strong>af</strong> distributionsmæssig karakter. For hvordan sikres det, at public service-indholdbliver distribueret, så det når alle grupper i samfundet, når mediebrugen i stigendegrad fragmenteres? Ikke blot skal public service-udbyderen distribuere til etvoksende antal <strong>af</strong> nye platforme, den skal <strong>og</strong>så kunne lede mediebrugerne hen tildens egne platforme. <strong>En</strong> <strong>af</strong> konsekvenserne ved den stigende internationalisering <strong>og</strong>globalisering <strong>af</strong> mediesystemet indenfor de senere år har været, at internationalemedietjenester anvendes på lige fod med nationale. Samtidig er det efterhåndenblevet et mantra, at medieforbrug skal være bekvemt (Looms 2006: 104). Dennebekvemmelighed (convenience)har blandt andet ledt til distributions- <strong>og</strong>indholdspolitikken Anything, Anytime, Anywhere. Efter de to første målsætningerom, at al medieindhold skal være tilgængeligt når som helst, følger der endnu enudfordring for public service, nemlig <strong>og</strong>så at have tilgængelighed hvor som helst.Ordet Anywhere er i denne kontekst ofte blevet anvendt som, at mediebrugeren ihvilken som helst fysisk lokalitet skal kunne finde public service-indhold, hvad entenpersonen sidder i et busskur med mobilen i hånden <strong>og</strong> venter på bussen, foran tv’et istuen eller med laptoppen på en c<strong>af</strong>é med trådløst internet. Betydningen <strong>af</strong> ordetAnywhere kan d<strong>og</strong> <strong>og</strong>så analyseres som, at public service skal kunne findes på depopulære medietjenester, hvor et stort antal <strong>af</strong> mediebrugerne opholder sig <strong>og</strong> søgerindhold. Indtil for nylig har DR’s netindhold udelukkende befundet sig indenfor DR’seget web-univers. Nu er der d<strong>og</strong> i lille skala forsøgt at distribuere indhold beregnet på39 “Det er en fantastisk styrke ved det danske samfund, at vi hænger så godt sammen socialt, økonomisk<strong>og</strong> kulturelt. Det er et centralt mål for regeringen at bevare <strong>og</strong> udvikle denne sammenhængskr<strong>af</strong>t.”(Anders F<strong>og</strong>h Rasmussen, Folketingets åbningstale 2007)82
de unge <strong>og</strong>/eller avancerede mediebrugere 40 til eksterne internationalemedieplatforme som YouTube, Joost <strong>og</strong> Myspace, da især de unge er svære at nå medpublic service-indhold (Kjeldsen 2007, Poder 2007). Det vil altså sige, at dr.dk ikkelængere har en suveræn <strong>og</strong> absolut plads for DR’s public service-tilbud på nettet, menat eksterne medieudbydere <strong>og</strong> medietjenester <strong>og</strong>så faciliterer DR’s indhold.Idet publikum i stigende grad fragmenteres <strong>og</strong> derfor søger forskellige typer <strong>af</strong>medieindhold på en lang række <strong>af</strong> internationale medietjenester, ligger der envæsentlig udfordring i at skabe et indhold, der kan leve op til denne udvikling imediebrugen. I denne forbindelse følger spørgsmålet om distributionen som envæsentlig udfordring. Altså at være til stede med det rigtige indhold på de relevanteplatforme (Looms 2006: 104). Spørgsmålet om ekstern distribution åbner d<strong>og</strong>samtidig op for en række problemkomplekser, der omhandler blandt andetrettigheder <strong>og</strong> <strong>af</strong>senderinformation.Når distribution til eksterne platforme tages i brug, melder spørgsmålet sig nemlig,hvordan brugeren kan se forskel på, om indholdet er skabt <strong>af</strong> en public serviceudbyderfor licenspenge, en kommerciel udbyder for reklamepenge eller <strong>af</strong> enhobbyproducent, der blot har samlet materiale ind på internettet <strong>og</strong> stykket detsammen til nyt materiale. Det indhold, der distribueres via DR’s eget site dr.dk, harsom udgangspunkt en tydelig <strong>af</strong>sender, nemlig DR selv. Når indholdet bringes ud <strong>af</strong>den traditionelle public service-kontekst (medieinstitutionens egne distributionskanaler),<strong>og</strong> i stedet indgår som del <strong>af</strong> en ekstern medietjenestes indholdstilbud, erdet således ikke længere entydigt DR, der står som <strong>af</strong>sender. Det vil altså sige, at enpublic service-udbyder som DR på denne måde leverer indhold, der indgår i endistributionssammenhæng, som ikke længere defineres ud fra et public servicekriterium,men i stedet i sammenhæng med andre indholdsudbydere. Det være sigkommercielle medieudbydere, hobbyproducenter <strong>og</strong> medietjenesten selv. Indholdder distribueres til eksempelvis YouTube, kan med denne medietjenestes delingsprincipindgå i et uendeligt antal <strong>af</strong> nye mediesammenhænge. Dette betyder, at denenkelte mediebruger eksempelvis kan videresende medietjenestens indhold imailform, indsætte det som delelement på en personlig Myspace eller Facebookprofil,eller det kan i større skala indgå i andre mediers samlede produktion.Det faktum, at indholdet bringes ud <strong>af</strong> public service-konteksten, åbner opproblematikken, der omhandler, hvilken rolle public service-tilbud skal spille, hvis40 Bl.a. Magasinet Penge, Task Force <strong>og</strong> Yallahrup Færgeby83
- Page 1 and 2:
DRDigitalt!- En undersøgelseaf DR
- Page 3 and 4:
IndholdAbstract 3Indledning 5Proble
- Page 5 and 6:
AbstractThe main focus of this thes
- Page 7 and 8:
Indledning”DR er en gigant på de
- Page 9 and 10:
mere overordnede konsekvenser af di
- Page 11 and 12:
de hændelser, der foregår i dag,
- Page 13 and 14:
artikler og kronikker fra danske da
- Page 15 and 16:
Strukturer på mediemarkedetDe dage
- Page 17 and 18:
vigtigt i nogle henseender at diffe
- Page 19 and 20:
Model Hallin og Mancini 2004: 70For
- Page 21 and 22:
som følgevirkning og konsekvens af
- Page 23 and 24:
landes mediemarkeder, kunne udmærk
- Page 25 and 26:
teknologier, er disse kriterier ble
- Page 27 and 28:
konvergerede. De nye medier og dere
- Page 29 and 30:
Ser vi mod den konvergens, der hand
- Page 31 and 32:
digitale medietjenester. Samtidig e
- Page 33 and 34: Teori om flermedialitet kan altså
- Page 35 and 36: Baggrund for digitaliseringI Ørest
- Page 37 and 38: (Digital Audio Broadcast). I forår
- Page 39 and 40: Et spørgsmål om tid blev dog ogs
- Page 41 and 42: opgaver i forhold til borgerne ikke
- Page 43 and 44: i en række tilfælde blevet medpro
- Page 45 and 46: danske befolkning, der fortsat har
- Page 47 and 48: mediebrug. De unge er ikke trofaste
- Page 49 and 50: public service-forpligtelser organi
- Page 51 and 52: Selvom man i Danmark har indskrevet
- Page 53 and 54: opleve de samme fjernsynsprogrammer
- Page 55 and 56: tv-apparat. Yderligere er organisat
- Page 57 and 58: medievirksomheder som eksempelvis R
- Page 59 and 60: Ny værdikædeContentproductionaCha
- Page 61 and 62: afgørende strategisk rolle for udv
- Page 63 and 64: Aktører på tv-markedetUdbuddet af
- Page 65 and 66: Aktører på tv-distributionsmarked
- Page 67 and 68: Dr.dk placerer sig, som ovenståend
- Page 69 and 70: Public service-begrebets udviklingD
- Page 71 and 72: monopolbruddet har medført en fund
- Page 73 and 74: andet betydning for, hvordan teknol
- Page 75 and 76: ”Public service-kontrakts-instrum
- Page 77 and 78: egrebets indhold fortsat er et forh
- Page 79 and 80: indeholder blandt andet nyheder, in
- Page 81 and 82: fleste menneskers hjem og bruges fl
- Page 83: ”While liveness and traditional f
- Page 87 and 88: TRUSLERPOTENTIALERPublikumsfragment
- Page 89 and 90: Fremtidige scenarier for det digita
- Page 91 and 92: dr.dk har haft for det danske onlin
- Page 93 and 94: levet interesseret i. Denne gamle k
- Page 95 and 96: producenter 42 . Tilsvarende udlæg
- Page 97 and 98: ses i mediesystemet mod liberaliser
- Page 99 and 100: Dette må dog gøres ud fra en hens
- Page 101 and 102: Det må derfor konkluderes, at DR m
- Page 103 and 104: Holter, Harriet (1996): ”Fra kval
- Page 105 and 106: Raboy, Marc(2003) ”Rethinking Bro
- Page 107 and 108: BILAG 1aInterviewemnerErik Henz Kje
- Page 109 and 110: - Disney tager seere fra DR.- De er
- Page 111 and 112: Flow- Om aftenen mere underholdende
- Page 113 and 114: Flow på nettet- Man kan kombinerer
- Page 115 and 116: BILAG 1eResearch-interviewAnker Bri
- Page 117 and 118: BILAG 2115
- Page 119 and 120: BILAG 4aDR’S ORGANISATION 1996Bes
- Page 121 and 122: BILAG 4c119
- Page 123 and 124: fremmede stater, herunder indenrigs
- Page 125 and 126: BILAG 6bDR.DK områderHovedområder
- Page 127: BILAG 8Fordeling af distribution ti