uger færre platforme <strong>af</strong> den grund (Jensen 2003: 19). Dette faktum knytter an tilden kommende diskussion <strong>af</strong> begrebet divergens, der betragtes som en uløselig del <strong>af</strong>konvergens-problematikken.Divergens – spredning <strong>og</strong> forskelligartethedSom modsætning til diskussionerne om mediekonvergens <strong>og</strong> de tidligere beskrevneproblemer med begrebet, opstod modbegrebet mediedivergens. I flere sammenhængenævnes divergensen som en uvægerlig del <strong>af</strong> konvergens (Jensen 2001, Petersen2006). Hvor teorier om mediekonvergens har fokuseret på at beskrive de tendenser,der ses om at medier <strong>og</strong> teknol<strong>og</strong>i bevægede sig mod hinanden for at konvergere,bruges begrebet mediedivergens til at fokusere på en spredning, der samtidig sker imedielandskabet med fremvæksten <strong>af</strong> nye teknol<strong>og</strong>ier, udbydere, brugsformer,platforme <strong>og</strong> så videre. Tanken om at konvergensen eksempelvis ville føre til færreplatforme blandt brugerne, <strong>og</strong> at en ’over-platform’ samtidig ville samle <strong>og</strong> integrerealle medier i et, er, hvis man følger ideen om mediedivergens, ikke længere aktuel. Istedet får brugeren flere <strong>og</strong> flere platforme, <strong>og</strong> nye digitale medier eksisterer side omside med gamle anal<strong>og</strong>e.På samme måde er markedskonvergensen ikke bare et udtryk for, at mediemarkedetsaktører går sammen i en forening, men at der på grund <strong>af</strong> teknol<strong>og</strong>iens nyemuligheder bestandigt opstår nye aktører på markedet. Et fænomen som de nyesociale medier 8 er et glimrende eksempel til at illustrere den tendens. Medteknol<strong>og</strong>iens udvikling er der skabt nye muligheder for denne type <strong>af</strong> net-tjenester,der samler brugerne i sociale fællesskaber. Hertil vokser et stort antal <strong>af</strong> nyemarkedsspillere frem for at tilbyde disse, <strong>og</strong> således sker en konstant spredning imarkedet. Jens F. Jensen udtrykker det således i artiklen Medielandskabets PostMediasaurus?:”På den ene side synes distributionsnet <strong>og</strong> tjenester således at vokse sammen. Påden anden side synes disse net <strong>og</strong> disse tjenester at eksplodere iforskelligartethed.” (Jensen 2001).Væksten i udbudet <strong>af</strong> nye digitale medier, der tæller pc’er <strong>og</strong> laptops, spilkonsoller,mobiltelefoner, smartphones <strong>og</strong> andre PMP-produkter (Portable Media Player) someksempelvis iPod <strong>og</strong> lignende har været stigende i takt med udviklingen <strong>af</strong> nye8 Wikipedia, MySpace, YouTube, Facebook, Linkedin m.fl.28
digitale medietjenester. Samtidig eksisterer disse side om side med gamle anal<strong>og</strong>eapparater som tv, video <strong>og</strong> radio. Så til trods for, at sidstnævnte måske <strong>og</strong>så inden foren kort årrække vil være endeligt digitaliseret, eller tilknyttet en set-top boks, såvidner antallet <strong>af</strong> nye medieplatforme ikke om, at konvergensen udelukkende går iretning <strong>af</strong> færre medieplatforme. Tanken om, at nye digitale medier vil fungere som<strong>af</strong>løser de gamle medietyper, forekommer derimod sjældent, men i stedet blivermedieudbuddet mere mangfoldigt <strong>og</strong> supplerende (Jensen: 2003).Cross-media – når medierne spiller sammenFør vi runder dette kapitel <strong>af</strong> med en opsummering, skal vi for et øjeblik vendeblikket mod teori om cross-media, der kan ses som en forlængelse <strong>af</strong>konvergensteori. Hvor teorier om mediekonvergens <strong>og</strong> divergens beskriver n<strong>og</strong>lealmene bevægelser i mediesystemet, så kan begrebet cross-media give en merekonkret forståelse <strong>af</strong> den kommunikation, der går på tværs <strong>af</strong> medierne i det digitalemedielandskab. Den engelske betegnelse har mange danske oversættelser, heriblandttværmedialitet, flermidalitet, intermedialitet <strong>og</strong> transmedialitet. I dennesammenhæng vil den danske oversættelse <strong>og</strong> forståelse flermedialitet anvendes, danetop denne bedst angiver involveringen <strong>af</strong> flere medietyper i medieindholdet <strong>og</strong>produktionen (Petersen 2006). Som med konvergensbegrebet er <strong>og</strong>så cross-media etcatch all-begreb, der dækker over flere forskellige betydninger alt <strong>af</strong>hængig <strong>af</strong>,hvilken optik man lægger.Cross-media kan på et overordnet plan derfor både handle om medieproduktion,distribution <strong>og</strong> forbrug. Det vil altså sige, at flermedialitet både har en relevans, nårman belyser produktionsforhold internt i en medievirksomhed som eksempelvis DR,<strong>og</strong> <strong>og</strong>så i forhold til den måde, som flermediale produkter distribueres tilmedieplatforme <strong>og</strong> konsumeres <strong>af</strong> brugerne. Anja Bechmann Petersen, har i sitarbejde med cross-media opstillet en typol<strong>og</strong>i for begrebet, hvor hun udskiller treforskellige samspilsrelationer mellem tekster <strong>og</strong> medier, som kan forklareflermedialitet. Teksten skal i denne forbindelse forstås som en kombination <strong>af</strong>symbolske formater som skrift, lyd billeder <strong>og</strong> andre præsentationsformer (Petersen2005) <strong>og</strong> er groft sagt det, man kan kalde indholdet. Det vil altså sige, at teksteneksempelvis kan være et nyhedsindslag på DR Update, en ringetone hvor Ali fra tvjulekalenderenYallahrup Færgeby siger ’Ornli Syg’ eller en artikel om ny dansk jazzpå DR Musik. Mediet er i Petersens optik <strong>af</strong>grænset til medieplatformen, der erkoblet til rumlige <strong>og</strong> tidslige dimensioner <strong>og</strong> den måde, hvorpå mediet anvendes. Det29
- Page 1 and 2: DRDigitalt!- En undersøgelseaf DR
- Page 3 and 4: IndholdAbstract 3Indledning 5Proble
- Page 5 and 6: AbstractThe main focus of this thes
- Page 7 and 8: Indledning”DR er en gigant på de
- Page 9 and 10: mere overordnede konsekvenser af di
- Page 11 and 12: de hændelser, der foregår i dag,
- Page 13 and 14: artikler og kronikker fra danske da
- Page 15 and 16: Strukturer på mediemarkedetDe dage
- Page 17 and 18: vigtigt i nogle henseender at diffe
- Page 19 and 20: Model Hallin og Mancini 2004: 70For
- Page 21 and 22: som følgevirkning og konsekvens af
- Page 23 and 24: landes mediemarkeder, kunne udmærk
- Page 25 and 26: teknologier, er disse kriterier ble
- Page 27 and 28: konvergerede. De nye medier og dere
- Page 29: Ser vi mod den konvergens, der hand
- Page 33 and 34: Teori om flermedialitet kan altså
- Page 35 and 36: Baggrund for digitaliseringI Ørest
- Page 37 and 38: (Digital Audio Broadcast). I forår
- Page 39 and 40: Et spørgsmål om tid blev dog ogs
- Page 41 and 42: opgaver i forhold til borgerne ikke
- Page 43 and 44: i en række tilfælde blevet medpro
- Page 45 and 46: danske befolkning, der fortsat har
- Page 47 and 48: mediebrug. De unge er ikke trofaste
- Page 49 and 50: public service-forpligtelser organi
- Page 51 and 52: Selvom man i Danmark har indskrevet
- Page 53 and 54: opleve de samme fjernsynsprogrammer
- Page 55 and 56: tv-apparat. Yderligere er organisat
- Page 57 and 58: medievirksomheder som eksempelvis R
- Page 59 and 60: Ny værdikædeContentproductionaCha
- Page 61 and 62: afgørende strategisk rolle for udv
- Page 63 and 64: Aktører på tv-markedetUdbuddet af
- Page 65 and 66: Aktører på tv-distributionsmarked
- Page 67 and 68: Dr.dk placerer sig, som ovenståend
- Page 69 and 70: Public service-begrebets udviklingD
- Page 71 and 72: monopolbruddet har medført en fund
- Page 73 and 74: andet betydning for, hvordan teknol
- Page 75 and 76: ”Public service-kontrakts-instrum
- Page 77 and 78: egrebets indhold fortsat er et forh
- Page 79 and 80: indeholder blandt andet nyheder, in
- Page 81 and 82:
fleste menneskers hjem og bruges fl
- Page 83 and 84:
”While liveness and traditional f
- Page 85 and 86:
de unge og/eller avancerede mediebr
- Page 87 and 88:
TRUSLERPOTENTIALERPublikumsfragment
- Page 89 and 90:
Fremtidige scenarier for det digita
- Page 91 and 92:
dr.dk har haft for det danske onlin
- Page 93 and 94:
levet interesseret i. Denne gamle k
- Page 95 and 96:
producenter 42 . Tilsvarende udlæg
- Page 97 and 98:
ses i mediesystemet mod liberaliser
- Page 99 and 100:
Dette må dog gøres ud fra en hens
- Page 101 and 102:
Det må derfor konkluderes, at DR m
- Page 103 and 104:
Holter, Harriet (1996): ”Fra kval
- Page 105 and 106:
Raboy, Marc(2003) ”Rethinking Bro
- Page 107 and 108:
BILAG 1aInterviewemnerErik Henz Kje
- Page 109 and 110:
- Disney tager seere fra DR.- De er
- Page 111 and 112:
Flow- Om aftenen mere underholdende
- Page 113 and 114:
Flow på nettet- Man kan kombinerer
- Page 115 and 116:
BILAG 1eResearch-interviewAnker Bri
- Page 117 and 118:
BILAG 2115
- Page 119 and 120:
BILAG 4aDR’S ORGANISATION 1996Bes
- Page 121 and 122:
BILAG 4c119
- Page 123 and 124:
fremmede stater, herunder indenrigs
- Page 125 and 126:
BILAG 6bDR.DK områderHovedområder
- Page 127:
BILAG 8Fordeling af distribution ti