– En undErsøgElsE af dr's mulighEdEr og rollE i dEn danskE ...

Det er i denne forbindelse interessant at kaste et blik i retning mod de tanker, dereksisterer om teknologiens betydning for medieudvikling. DR’s projekt er ioffentligheden mestendels blevet beskrevet ud fra et teknologisyn, hvor man igen ogigen har påpeget de farer, der var for at DR’s opgave som en samlende dansk kulturogsamfundsinstitution var ved at blive overhalet indenom af en teknologiskudvikling. Man måtte tage valget og springe på ’det digitale tog, før det kørte fraperronen’.Norske Trine Syvertsen påpeger i bogen Mediemangfold. Styring av medierne i etglobalisert marked, at man ikke blot kan anskue den nye digitale teknologismuligheder så ensidigt, som et spørgsmål om teknologien skaber grundlaget forsociale forandringer eller ej. Hun mener i stedet, at man skal forstå forandringernesom en kombination af de almene udviklingstræk, der ses indenfor teknologiskudvikling, ændringer på markedet, i politik, kultur og mentalitet. Disse forskelligeelementer danner grundlaget for de ændringer, vi ser ske i medierne, og påvirker densamlede samfundsudvikling. Syvertsen fastholder, at det er langsigtedeomstruktureringer både indenfor politik og erhvervslivet, der skaber ændringer, og atman af mediehistorien kan aflæse, at det har været samspillet mellem disse faktorer,der har skabt de nye mediesituationer (Syvertsen 2004: 29).Det begreb, der oftest anvendes til at beskrive forestillingen om teknologiensbetydning som en afgørende faktor for samfundsudviklingen, kaldes teknologiskdeterminisme, hvad enten denne betydning ses i en positiv eller negativ optik.Pointen med begrebet er at beskrive den enorme betydning teknologien tillægges,som en selvstændig faktor for en fremadskridende samfundsudvikling. Teknologiskdeterminisme er troen på, at teknologien har en overvældende og uundgåelig kraft tilat fremdrive handlinger og sociale ændringer, og denne overbevisning tages ofte forgivet i netop de teknologisk avancerede samfund (Lierouw 2006: 21).Begrebet dækker altså både den optimisme og pessimisme, der hersker blandtspecifikke faggrupper i troen på, at teknologien vil skabe radikalesamfundsændringer. Samtidig har begrebet også forbindelse til denforskningstradition, der har kædet social udvikling sammen med teknologien alene(Ibid.: 21, 248). I Marchall McLuhans arbejde var en af de gennemgående tankerallerede i 1960’erne, at de elektroniske medier havde en væsentlig betydning for denfremvoksende nye menneskelige globale orientering. Denne var opstået som følge afde elektroniske mediernes muligheder for at kommunikere på tværs af tid og sted,50