– En undErsøgElsE af dr's mulighEdEr og rollE i dEn danskE ...

mediebrug. De unge er ikke trofaste overfor et bestemt medie, men anvender demedier, som passer ind i deres liv, på netop det tidspunkt de har brug for det.Samtidig er medier blandt unge blevet den primære netværksform. Dette betyder, atde unge bruger medierne til at netværke med og derigennem opretholde og plejederes sociale forbindelser (Bay og Ralund 2006).TV fortsat det førende medieDR har gennem de sidste år benyttet sig af sloganet Få mere ud af DR i reklamespotsfor organisationens forskellige on-demand-tilbud, og der er i det hele taget gjortmeget ud af at skabe opmærksomhed for online-universets muligheder for at tilbydeindhold på andre platforme end blot tv. Til trods for denne promoveringsindsats, ogikke mindst visioner og ideer om hvad digitaliseringen ville medføre af nyebrugsmuligheder, så eksisterer der stadig en klar hierarkisering af de forskelligemedieplatforme. Selv om nettets betydning er vokset, så er der stadig tale om etmindre vigtigt medie set i en samlet forbrugssammenhæng. Erik Henz Kjeldsen fraDR Distribution påpeger, at til trods for de mange nye medietilbud som web, mobilog andet nyt digitalt medieindhold, der er skabt gennem de senere år, så er tv-seernestidsforbrug stabilt 14 , og med undtagelse af de unge brugere mellem ca. 8-17 år, såtænder folk stadig tv og vælger, hvad de vil se. Der hvor de nye brugsmønstre foralvor slår i gennem, er altså hos de unge, der er opvokset med internettet (Kjeldsen2007, Andersen 2005: 56), hvorfor man kan antage, at denne gruppe også senere ideres liv, vil opretholde dette mediebrug.Politisk projekt eller teknologisk nødvendighedSkal digitaliseringsprocessen ses som et politisk projekt eller en teknologisknødvendighed? Som allerede beskrevet har flere faktorer haft betydning for denudvikling, der er sket i forbindelse med DR’s digitaliseringsproces, og som i skrivendestund stadig foregår. Alligevel er det dog værd at samle op på, hvorvidt man kanbetragte udviklingen som et resultat af politiske beslutninger, hvor DR er blevet brugtsom instrument til at sparke en digital udvikling i gang på det danske mediemarked,eller om DR af ren nødvendighed, for at kunne følge med den teknologiske udvikling,14 I 1994 var den gennemsnitlige seertid dagligt 2 timer og 34 minutter, mens den i 2004 var 2 timer og42 minutter (Andersen 2005: 67), mens en gennemsnitlig dansker over 3 år så eksempelvis 2 timer og48 minutters tv hver dag i december 2007 (Gallup: http://tvm.gallup.dk/tvm/pm/default.htm).45