– En undErsøgElsE af dr's mulighEdEr og rollE i dEn danskE ...

medievirksomheder som eksempelvis Rupert Mudocs medieimperium News Corp.Samtidig har internettets nye muligheder for underholdning og information, der nukan erhverves globalt af alle med en net-opkobling, givet DR endnu en udfordring forat cementere sig selv i danskernes bevidsthed. På nettet konkurrerer DR både medhjemlige nyheds- og underholdningsportaler, men også med globale aktører omdanskernes opmærksomhed. DR står altså i dag overfor et bredt spektrum af medier,der kan tilfredsstille de medieforbrugende danskere, og derfor er kampen forlytterne, seerne og brugerne blevet en afgørende faktor for at sikre et fortsateksistensgrundlag.Da rapporten Konvergens i netværkssamfundet udkom i 2001, blev der opstillet treforskellige scenarier for, hvordan et kommende medielandskab ville se ud, og hvilkemuligheder public service-stationerne ville få, i takt med, at medierne konvergerede.De tre scenarier byggede på tre forskellige idealtyper, der blev kaldt’informationshavet’, ’de digitale laguner’ og ’medieøerne’. Scenariet afinformationshavet hvilede på antagelsen om, at brugerne i denne konvergeredemediefremtid selv ville finde og skabe det indhold på nettet, de fandt interessant, oghvor de stærkeste brugere samtidig fik mest mulig gavn af de nye muligheder. Dedigitale laguner var derimod der, hvor brugerne kunne drive ind og finde tryghed, oghvor man for et fast beløb ville være sikret adgang til et stort indholdsudbud. Storevertikalt integrerede globale spillere ville fungere som disse digitale laguner, hvorman med lukkede og ikke-kompatible systemer med attraktivt indhold kunne ageresom gatekeepere. I dette scenarie er det altså gatekeeperen, der bestemmer hvilketindhold forbrugeren tilbydes. Det sidste scenarie omkring medieøerne, byggede påantagelsen om, at mediekonvergensen ville foregå i et langsommere tempo end hidtilantaget, og at medierne stadig ville blive brugt funktionelt, det vil altså sige, atfjernsynet blev brugt til at se fjernsyn, telefonen til at ringe, nettet til at søgeinformationer.Hvor public service-institutionernes rolle i informationshavet ville være at fungeresom et ’fyrtårn’, der stod som garant for kvalitetstilbud i et uoverskueligtmedielandskab, ville de ifølge rapporten være hensat til en langt mindrebetydningsfuld position i scenariet om de digitale laguner. Public service-stationerneville i dette scenarie placeres blandt en lang række af andre indholdsudbydere, ogeksempelvis ville eksponering på EPG’en (Electronic Program Guide) være etforhandlingsspørgsmål (Kulturministeriet 2001). I denne fremtid, hvor store spillerekontrollerede det danske mediemarked, ville en organisation som DR altså være55