Siden man politisk i 1990’erne begyndte at øjne de nye muligheder, som de digitalemedier ville bringe, har det ofte i en europæisk kontekst været problematiseret,hvorvidt, public service-medierne overhovedet havde en eksistensberettigelse i dettenye mediesystem. Fra dansk <strong>og</strong> nordisk side, har man d<strong>og</strong> fra politisk hold mest <strong>af</strong>alt set digitaliseringen som et nyt potentiale, der kunne forbedre det offentligemedieudbud, <strong>og</strong> derfor har public service-medierne fået lov til at spille en <strong>af</strong>gørenderolle i både digitaliseringsprocessen (Søndergaard 2006). Samtidig har man h<strong>af</strong>tpolitiske ambitioner om at gøre Danmark til et foregangsland på IT-området <strong>og</strong> harprioriteret udviklingen <strong>af</strong> et informations/netværkssamfund i samme periode frem tili dag. De nationale public service-medier har h<strong>af</strong>t betydning for udfoldelsen <strong>af</strong> dennepolitiske handlingsplan, <strong>og</strong> har kunnet sørge for vækst blandt IT-virksomheder ved attrække andre mediekonkurrenter i gang.DR startede allerede i 1996 web-sitet dr.dk, som del <strong>af</strong> dets pr<strong>og</strong>ramudbud, <strong>og</strong> harsiden, som tidligere beskrevet, ekspanderet aktiviteterne omkring denne onlinetjeneste,i takt med at den teknol<strong>og</strong>iske udvikling er skredet frem, <strong>og</strong> brugerne erblevet koblet på nettet. DR var et <strong>af</strong> de første danskspr<strong>og</strong>ede web-sites med indhold,der relaterede sig til både nyheder, underholdning <strong>og</strong> oplysning. Med tiden har sitetkunne tiltrække brugere, der er fordelt på tværs <strong>af</strong> alder, køn <strong>og</strong> uddannelse. Frabegyndelsen <strong>og</strong> frem til i dag, har DR (<strong>og</strong> TV2 som den anden public servicebroadcaster i Danmark) fået nye konkurrenter, der tilbyder samme type <strong>af</strong> indhold påwebben, <strong>og</strong> som ligeledes er danskspr<strong>og</strong>ede. Havde disse to public serviceinstitutionerikke ageret erhvervslokomotiv i denne udvikling, er det, trodsspørgsmålets hypotetiske karakter, svært at forestille sig, at den mængde <strong>af</strong> danskekommercielle web-sites, der eksisterer i dag, ville have så stor udbredelse på nettet.Der kan argumenteres for, at hvis ikke de danske public service-broadcastere, havdeudviklet en nationalspr<strong>og</strong>et web, var det sandsynligvis blevet en engelskspr<strong>og</strong>et, dadet ikke kunne betale sig for en kommerciel spiller på markedet at gøre dettilsvarende (Lund 2007b).Dette fænomen synes d<strong>og</strong> ikke bare at eksistere i en dansk kontekst. Petros Iosifidismener, at public service-broadcasterne i et overordnet europæisk perspektiv har h<strong>af</strong>ten <strong>af</strong>gørende rolle for at få kunderne interesseret i digitale tjenester <strong>og</strong> tilvænnet demat bruge dem. Samtidig har samme organisationer været drivkr<strong>af</strong>t bag udviklingenfrem mod det kommende skift fra anal<strong>og</strong> til digital i 2012 (Iosifidis 2007).48
Selvom man i Danmark har indskrevet en række bestemmelser i public servicekontrakten,der fastslår DR’s rolle i forhold til at fremme brugen <strong>af</strong> den nye digitaleteknol<strong>og</strong>i, så står der ikke, modsat i <strong>En</strong>gland, udtalt, hvad det politiske formål meddisse bestemmelser er. I <strong>En</strong>gland har man derimod mere eksplicit forklaret, hvilkenrolle BBC har i digitaliseringsprocessen. I forbindelse med udarbejdelsen <strong>af</strong> ’2006White Paper’ blev formålet understreget i <strong>af</strong>talen mellem regeringen <strong>og</strong> BBC kaldetBuilding Digital Britain. BBC skal være erhvervslokomotivet, der sætter skub i dennationale digitaliseringsproces, <strong>og</strong> skal være dem, der fortæller briterne, hvordanfremtiden kommer til at forme sig med de nye digitale medietjenester.Hvorvidt digitaliseringsprocessen skal ses som en teknol<strong>og</strong>isk nødvendighed ellerpolitisk projekt, er altså svært at <strong>af</strong>gøre. Det er måske derfor ikke et spørgsmål om et’enten eller’, men at processen kan betragtes som et ’både <strong>og</strong>’, der lander et stedmellem de to yderpunkter ’teknol<strong>og</strong>isk nødvendighed’ <strong>og</strong> ’politisk projekt’, <strong>og</strong> hvorbegge faktorer danner den ramme, som udviklingen er foregået i.Teknol<strong>og</strong>iens potentialerDet teknol<strong>og</strong>iske argument har således h<strong>af</strong>t <strong>af</strong>gørende betydning for, hvilke signalerDR har valgt at sende udadtil i bestræbelserne på at få tildelt ressourcer <strong>og</strong> findestøtte til strategiske valg <strong>og</strong> positioneringer. Selvom de forandringer, der er fulgt medden digitale udvikling, har h<strong>af</strong>t <strong>af</strong>gørende indflydelse på ’de gamle medier’, er der d<strong>og</strong>næppe tale om, at disse tidligere anal<strong>og</strong>e medier er blevet omfunktioneret ellerdegraderet. Tværtimod organiseres nye medier efter de gamle mediers krav, hvilketofte betyder at konsolidere brugere <strong>og</strong> markedspositioner (Søndergaard 2006: 10).I oplægget DR <strong>og</strong> den digitale fremtid bliver der givet flere bud på, hvordan DR <strong>og</strong>public service vil se ud i den digitale fremtid. Det er indlysende, når man læseroplægget, at de fire kategorier om 1) langsom død, 2) ren kommercialisering, 3) nichepublic service, 4) åben public service, som DR opererer med i 1998, for hvororganisationen er på vej hen, ikke så meget er et forhandlingsspørgsmål, mennærmere et skrækscenarie tiltænkt strategioplæggets interessenter for, hvor slemt detville gå, hvis ikke de nødvendige teknol<strong>og</strong>iske foranstaltninger blev gennemført.Rationalet var altså, at der skulle tilføres flere licensmidler til organisationen, for atdenne kunne begynde at omstille sig til ’den nye digitale fremtid’ (se bilag 7).49
- Page 1 and 2: DRDigitalt!- En undersøgelseaf DR
- Page 3 and 4: IndholdAbstract 3Indledning 5Proble
- Page 5 and 6: AbstractThe main focus of this thes
- Page 7 and 8: Indledning”DR er en gigant på de
- Page 9 and 10: mere overordnede konsekvenser af di
- Page 11 and 12: de hændelser, der foregår i dag,
- Page 13 and 14: artikler og kronikker fra danske da
- Page 15 and 16: Strukturer på mediemarkedetDe dage
- Page 17 and 18: vigtigt i nogle henseender at diffe
- Page 19 and 20: Model Hallin og Mancini 2004: 70For
- Page 21 and 22: som følgevirkning og konsekvens af
- Page 23 and 24: landes mediemarkeder, kunne udmærk
- Page 25 and 26: teknologier, er disse kriterier ble
- Page 27 and 28: konvergerede. De nye medier og dere
- Page 29 and 30: Ser vi mod den konvergens, der hand
- Page 31 and 32: digitale medietjenester. Samtidig e
- Page 33 and 34: Teori om flermedialitet kan altså
- Page 35 and 36: Baggrund for digitaliseringI Ørest
- Page 37 and 38: (Digital Audio Broadcast). I forår
- Page 39 and 40: Et spørgsmål om tid blev dog ogs
- Page 41 and 42: opgaver i forhold til borgerne ikke
- Page 43 and 44: i en række tilfælde blevet medpro
- Page 45 and 46: danske befolkning, der fortsat har
- Page 47 and 48: mediebrug. De unge er ikke trofaste
- Page 49: public service-forpligtelser organi
- Page 53 and 54: opleve de samme fjernsynsprogrammer
- Page 55 and 56: tv-apparat. Yderligere er organisat
- Page 57 and 58: medievirksomheder som eksempelvis R
- Page 59 and 60: Ny værdikædeContentproductionaCha
- Page 61 and 62: afgørende strategisk rolle for udv
- Page 63 and 64: Aktører på tv-markedetUdbuddet af
- Page 65 and 66: Aktører på tv-distributionsmarked
- Page 67 and 68: Dr.dk placerer sig, som ovenståend
- Page 69 and 70: Public service-begrebets udviklingD
- Page 71 and 72: monopolbruddet har medført en fund
- Page 73 and 74: andet betydning for, hvordan teknol
- Page 75 and 76: ”Public service-kontrakts-instrum
- Page 77 and 78: egrebets indhold fortsat er et forh
- Page 79 and 80: indeholder blandt andet nyheder, in
- Page 81 and 82: fleste menneskers hjem og bruges fl
- Page 83 and 84: ”While liveness and traditional f
- Page 85 and 86: de unge og/eller avancerede mediebr
- Page 87 and 88: TRUSLERPOTENTIALERPublikumsfragment
- Page 89 and 90: Fremtidige scenarier for det digita
- Page 91 and 92: dr.dk har haft for det danske onlin
- Page 93 and 94: levet interesseret i. Denne gamle k
- Page 95 and 96: producenter 42 . Tilsvarende udlæg
- Page 97 and 98: ses i mediesystemet mod liberaliser
- Page 99 and 100: Dette må dog gøres ud fra en hens
- Page 101 and 102:
Det må derfor konkluderes, at DR m
- Page 103 and 104:
Holter, Harriet (1996): ”Fra kval
- Page 105 and 106:
Raboy, Marc(2003) ”Rethinking Bro
- Page 107 and 108:
BILAG 1aInterviewemnerErik Henz Kje
- Page 109 and 110:
- Disney tager seere fra DR.- De er
- Page 111 and 112:
Flow- Om aftenen mere underholdende
- Page 113 and 114:
Flow på nettet- Man kan kombinerer
- Page 115 and 116:
BILAG 1eResearch-interviewAnker Bri
- Page 117 and 118:
BILAG 2115
- Page 119 and 120:
BILAG 4aDR’S ORGANISATION 1996Bes
- Page 121 and 122:
BILAG 4c119
- Page 123 and 124:
fremmede stater, herunder indenrigs
- Page 125 and 126:
BILAG 6bDR.DK områderHovedområder
- Page 127:
BILAG 8Fordeling af distribution ti