Det er i denne forbindelse interessant at kaste et blik i retning mod de tanker, dereksisterer om teknol<strong>og</strong>iens betydning for medieudvikling. DR’s projekt er ioffentligheden mestendels blevet beskrevet ud fra et teknol<strong>og</strong>isyn, hvor man igen <strong>og</strong>igen har påpeget de farer, der var for at DR’s opgave som en samlende dansk kultur<strong>og</strong>samfundsinstitution var ved at blive overhalet indenom <strong>af</strong> en teknol<strong>og</strong>iskudvikling. Man måtte tage valget <strong>og</strong> springe på ’det digitale t<strong>og</strong>, før det kørte fraperronen’.Norske Trine Syvertsen påpeger i b<strong>og</strong>en Mediemangfold. Styring av medierne i etglobalisert marked, at man ikke blot kan anskue den nye digitale teknol<strong>og</strong>ismuligheder så ensidigt, som et spørgsmål om teknol<strong>og</strong>ien skaber grundlaget forsociale forandringer eller ej. Hun mener i stedet, at man skal forstå forandringernesom en kombination <strong>af</strong> de almene udviklingstræk, der ses indenfor teknol<strong>og</strong>iskudvikling, ændringer på markedet, i politik, kultur <strong>og</strong> mentalitet. Disse forskelligeelementer danner grundlaget for de ændringer, vi ser ske i medierne, <strong>og</strong> påvirker densamlede samfundsudvikling. Syvertsen fastholder, at det er langsigtedeomstruktureringer både indenfor politik <strong>og</strong> erhvervslivet, der skaber ændringer, <strong>og</strong> atman <strong>af</strong> mediehistorien kan <strong>af</strong>læse, at det har været samspillet mellem disse faktorer,der har skabt de nye mediesituationer (Syvertsen 2004: 29).Det begreb, der oftest anvendes til at beskrive forestillingen om teknol<strong>og</strong>iensbetydning som en <strong>af</strong>gørende faktor for samfundsudviklingen, kaldes teknol<strong>og</strong>iskdeterminisme, hvad enten denne betydning ses i en positiv eller negativ optik.Pointen med begrebet er at beskrive den enorme betydning teknol<strong>og</strong>ien tillægges,som en selvstændig faktor for en fremadskridende samfundsudvikling. Teknol<strong>og</strong>iskdeterminisme er troen på, at teknol<strong>og</strong>ien har en overvældende <strong>og</strong> uundgåelig kr<strong>af</strong>t tilat fremdrive handlinger <strong>og</strong> sociale ændringer, <strong>og</strong> denne overbevisning tages ofte forgivet i netop de teknol<strong>og</strong>isk avancerede samfund (Lierouw 2006: 21).Begrebet dækker altså både den optimisme <strong>og</strong> pessimisme, der hersker blandtspecifikke faggrupper i troen på, at teknol<strong>og</strong>ien vil skabe radikalesamfundsændringer. Samtidig har begrebet <strong>og</strong>så forbindelse til denforskningstradition, der har kædet social udvikling sammen med teknol<strong>og</strong>ien alene(Ibid.: 21, 248). I Marchall McLuhans arbejde var en <strong>af</strong> de gennemgående tankerallerede i 1960’erne, at de elektroniske medier havde en væsentlig betydning for denfremvoksende nye menneskelige globale orientering. Denne var opstået som følge <strong>af</strong>de elektroniske mediernes muligheder for at kommunikere på tværs <strong>af</strong> tid <strong>og</strong> sted,50
opleve de samme fjernsynspr<strong>og</strong>rammer, nyheder <strong>og</strong> så videre trods en ge<strong>og</strong>r<strong>af</strong>isk <strong>og</strong>kulturel spredning. McLuhan mente, at de nye teknol<strong>og</strong>ier besad en forandrendeeffekt for den måde mennesket opfatter både social tid <strong>og</strong> sted (Jensen 2002: 196).Der har d<strong>og</strong> lydt den kritik fra flere sider, at man med denne forståelse <strong>af</strong>samfundsudvikling overdriver betydningen <strong>af</strong> en enkeltfaktor som netop teknol<strong>og</strong>i,<strong>og</strong> at de teknol<strong>og</strong>iske nyvindinger kun indgår som delelement i et sammenspil medandre parametre, hvis man dechifrerer, hvad der ligger til grund for denændringsproces, som samfundet bestandigt gennemgår<strong>En</strong> <strong>af</strong> de teoretikere, der skarpest har kritiseret denne teknol<strong>og</strong>iske determinisme <strong>og</strong>taget et modstandpunkt til McLuhans teser, er kulturanalytikeren RaymondWilliams, der i b<strong>og</strong>en Television: Technol<strong>og</strong>y and Cultural Form fra 1974 undersøgerden kausale sammenhæng mellem teknol<strong>og</strong>i <strong>og</strong> samfund. Williams mener, modsat’deterministerne’, at nye teknol<strong>og</strong>ier ikke per se skaber en naturlig samfundsmæssigpr<strong>og</strong>ression, men at det d<strong>og</strong> alligevel er blevet en udbredt måde at tænke <strong>og</strong> forståverden på for at begribe de sociale ændringer, der sker omkring os. Williams anså, atMcLuhans forståelse derimod mere fungerede som en ideol<strong>og</strong>isk retfærdiggørelse <strong>af</strong>dominerende sociale relationer. Teknol<strong>og</strong>isk determinisme er i følge Williams “animmensely powerful and now largely orthodox view of the nature of social change”(Williams 1990:13). Selvom begge teoretikere McLuhan <strong>og</strong> Williams skriver dettelang tid før digitaliseringen slår igennem, rammer de begge centrale aspekter ispørgsmålet om, hvorvidt man skal betragte teknol<strong>og</strong>ien som primus motor for deforandringer, vi oplever i disse år i forbindelse med de nye digitale muligheder, <strong>og</strong> ihvor høj grad vi kan knytte betydningen <strong>af</strong> digitaliseringen sammen med densamlede udvikling i den sociale sfære. Som Trine Syvertsen fastslår, så er detteknol<strong>og</strong>iudviklingen, der sætter rammer for medieudviklingen ved at ændredefinitionen <strong>af</strong>, hvad der er muligt. Forudsætningen for at teknol<strong>og</strong>isk potentialebliver realiseret, <strong>af</strong>hænger <strong>af</strong>, at n<strong>og</strong>le investerer i udviklingen <strong>af</strong> nye produkter <strong>og</strong>tjenester (Syvertsen 2004: 33).Erik Henz Kjeldsen, chef i DR Distribution, omtaler problemstillingen som, at der iDR eksisterer et pendul, der svinger mellem skiftevis teknol<strong>og</strong>i <strong>og</strong> indhold, hvor der iperioder er øget fokus et <strong>af</strong> de respektive områder. Han påpeger samtidig, at det er deteknol<strong>og</strong>iske muligheder, som driver DR til at udvikle nye produkter. D<strong>og</strong> anerkenderHenz Kjeldsen den diskrepans, der eksisterer i forholdet mellem organisationensforestilling <strong>af</strong>, hvor hurtigt publikum er klar til modtage <strong>og</strong> anvende nye teknol<strong>og</strong>ier,<strong>og</strong> hvad der rent faktisk viser sig at være tilfældet:51
- Page 1 and 2: DRDigitalt!- En undersøgelseaf DR
- Page 3 and 4: IndholdAbstract 3Indledning 5Proble
- Page 5 and 6: AbstractThe main focus of this thes
- Page 7 and 8: Indledning”DR er en gigant på de
- Page 9 and 10: mere overordnede konsekvenser af di
- Page 11 and 12: de hændelser, der foregår i dag,
- Page 13 and 14: artikler og kronikker fra danske da
- Page 15 and 16: Strukturer på mediemarkedetDe dage
- Page 17 and 18: vigtigt i nogle henseender at diffe
- Page 19 and 20: Model Hallin og Mancini 2004: 70For
- Page 21 and 22: som følgevirkning og konsekvens af
- Page 23 and 24: landes mediemarkeder, kunne udmærk
- Page 25 and 26: teknologier, er disse kriterier ble
- Page 27 and 28: konvergerede. De nye medier og dere
- Page 29 and 30: Ser vi mod den konvergens, der hand
- Page 31 and 32: digitale medietjenester. Samtidig e
- Page 33 and 34: Teori om flermedialitet kan altså
- Page 35 and 36: Baggrund for digitaliseringI Ørest
- Page 37 and 38: (Digital Audio Broadcast). I forår
- Page 39 and 40: Et spørgsmål om tid blev dog ogs
- Page 41 and 42: opgaver i forhold til borgerne ikke
- Page 43 and 44: i en række tilfælde blevet medpro
- Page 45 and 46: danske befolkning, der fortsat har
- Page 47 and 48: mediebrug. De unge er ikke trofaste
- Page 49 and 50: public service-forpligtelser organi
- Page 51: Selvom man i Danmark har indskrevet
- Page 55 and 56: tv-apparat. Yderligere er organisat
- Page 57 and 58: medievirksomheder som eksempelvis R
- Page 59 and 60: Ny værdikædeContentproductionaCha
- Page 61 and 62: afgørende strategisk rolle for udv
- Page 63 and 64: Aktører på tv-markedetUdbuddet af
- Page 65 and 66: Aktører på tv-distributionsmarked
- Page 67 and 68: Dr.dk placerer sig, som ovenståend
- Page 69 and 70: Public service-begrebets udviklingD
- Page 71 and 72: monopolbruddet har medført en fund
- Page 73 and 74: andet betydning for, hvordan teknol
- Page 75 and 76: ”Public service-kontrakts-instrum
- Page 77 and 78: egrebets indhold fortsat er et forh
- Page 79 and 80: indeholder blandt andet nyheder, in
- Page 81 and 82: fleste menneskers hjem og bruges fl
- Page 83 and 84: ”While liveness and traditional f
- Page 85 and 86: de unge og/eller avancerede mediebr
- Page 87 and 88: TRUSLERPOTENTIALERPublikumsfragment
- Page 89 and 90: Fremtidige scenarier for det digita
- Page 91 and 92: dr.dk har haft for det danske onlin
- Page 93 and 94: levet interesseret i. Denne gamle k
- Page 95 and 96: producenter 42 . Tilsvarende udlæg
- Page 97 and 98: ses i mediesystemet mod liberaliser
- Page 99 and 100: Dette må dog gøres ud fra en hens
- Page 101 and 102: Det må derfor konkluderes, at DR m
- Page 103 and 104:
Holter, Harriet (1996): ”Fra kval
- Page 105 and 106:
Raboy, Marc(2003) ”Rethinking Bro
- Page 107 and 108:
BILAG 1aInterviewemnerErik Henz Kje
- Page 109 and 110:
- Disney tager seere fra DR.- De er
- Page 111 and 112:
Flow- Om aftenen mere underholdende
- Page 113 and 114:
Flow på nettet- Man kan kombinerer
- Page 115 and 116:
BILAG 1eResearch-interviewAnker Bri
- Page 117 and 118:
BILAG 2115
- Page 119 and 120:
BILAG 4aDR’S ORGANISATION 1996Bes
- Page 121 and 122:
BILAG 4c119
- Page 123 and 124:
fremmede stater, herunder indenrigs
- Page 125 and 126:
BILAG 6bDR.DK områderHovedområder
- Page 127:
BILAG 8Fordeling af distribution ti