– En undErsøgElsE af dr's mulighEdEr og rollE i dEn danskE ...

konvergerede. De nye medier og deres muligheder er således blevet anskuet på denmåde, man tidligere forstod de gamle analoge mediers funktion (Ibid.: 17). Når detalligevel er relevant at anvende begrebet konvergens (og deraf divergens, se længerefremme), så er det fordi, begrebet i en mediemæssig sammenhæng - og som endifferentieret analytisk størrelse - kan beskrive nogle af de karakteristika ogtendenser, der ses i det nye digitale medielandskab.I daglig tale refereres der oftest bare til begrebet som ’mediekonvergensen’. Denneudlægning af begrebet synes dog i en forskningsmæssig sammenhæng ikke at værefyldestgørende nok for at indkredse de mange forskellige medieområder, hvorkonvergensen indtræder. Derfor vil begrebet i det følgende blive anvendt ioverensstemmelse med den inddeling i otte forskellige underbegreber 6 som blandtandet Jens F. Jensen har demonstreret. Nogle af disse forskellige konvergenstyper vildog have en højere relevans end andre for dette speciales problemstillinger, hvorforjeg i det følgende vil fokusere på branche/markedskonvergens,distributionskonvergens, indholdsmæssigkonvergens og terminalkonvergens.Når det er vigtig for en stund at holde disse underbegreber adskilt fra hinanden, erdet for at pointere, at begrebet mediekonvergens dækker over forskellige typer afkonvergens på mediemarkedet, selvom det i daglig tale oftest blot falder sammenunder én paraply. Selvom der i rapporten Konvergens i netværkssamfundet, som ITogForskningsministeriet samt Kulturministeriet stod bag i 2001, står, at en skarpopdeling af konvergens i forskellige underbegreber ikke på længere sigt nødvendigvisvil være hensigtsmæssig (Kulturministeriet 2001: 35) 7 , så er der i dette speciale altsåen analytisk pointe i at fastholde opdelingen i underbegreber for at kunne beskrivecentrale træk ved mediemarkedet. På trods af dette, skal det dog fastslås, at det eråbenlyst, at de forskellige konvergensdimensioner indgår i samspil med hinanden.Eksempelvis er teknologisk og terminalmæssig konvergens kausalt afhængige,ligesom den indholdsmæssige konvergens først bliver relevant, når dendistributionsmæssige konvergens er til stede.Det er nu interessant at vende blikket mod det underbegreb, der omhandlermediebranchen, og som forklarer konvergensen her som den stigende integration,der sker både horisontalt og vertikalt af medievirksomheder. Medievirksomheder,6 Typer af konvergens: 1) Teknologisk 2) Indholdsmæssig 3)Distributionsmæssig 4) Terminalmæssig 5)Branche/markedsmæssig 6) Forbrugsmæssig 7) Kulturel 8) Æstetisk (Jensen 2003: 19-20)7 I rapporten beskrives de fire konvergensdimensioner tjeneste-, netværks-, terminal- ogmarkedskonvergens.25