egentlige kerne i begrebet er, udover at internetbrugere modsat tidligere har fået nyemuligheder <strong>og</strong> redskaber til at kommunikere. Web-mediet er lidt flot sagt blevetsocialiseret. Det amerikanske blad Time Magazine var ikke sen til at udtrykke,hvilken betydning de mente disse nye sociale kommunikationsmuligheder havde forsamfundet <strong>og</strong> kårede rask væk alle mennesker som ’Person of The Year 2006’ pågrund <strong>af</strong> den indflydelse, de mente, almindelige mennesker nu havde fået med de nyefunktioner. Denne indflydelse består i at lægge videoer <strong>og</strong> billeder ud på nettet, ellerdele ud <strong>af</strong> viden på bl<strong>og</strong>s eller Wikipedia til gavn for alle, <strong>og</strong> derfor så Time Magazineweb 2.0 som et socialt eksperiment (Thorsen 2006). Myspace, Facebook <strong>og</strong> YouTubeer blandt de tjenester, der oftest nævnes som mest synlige repræsentanter for dettenye begreb web 2.0, <strong>og</strong> alle er internetbaserede tjenester, hvor folk kan dele indhold<strong>og</strong> indgå i nye sociale fællesskaber. Af samme grund kædes et begreb som ’socialemedier’ oftest sammen med disse nye funktionaliteter. Fænomener som bl<strong>og</strong>ging <strong>og</strong>wikis er <strong>og</strong>så eksempler på det, der fremhæves som web 2.0’s nye mulighed; atalmindelige mennesker kan ’efterlade’ indhold på nettet <strong>og</strong> selv generere indhold tilsites, der faciliteter disse typer <strong>af</strong> aktivitet via let tilgængeligt software.Selvom begrebet er blevet beskyldt for både at være et marketingsmodeord <strong>og</strong>indholdsløst, så er det d<strong>og</strong> muligt at se termen som konsekvensen <strong>af</strong> en ny endeltagelsesform, der er vokset frem på nettet, som både giver private, <strong>og</strong>virksomheder en ny mulighed for at anvende internettet til nye formål. Tim O’ Reillyhar defineret web 2.0 således:“Web 2.0 applications are those that make the most of the intrinsic advantages ofthat platform: delivering software as a continually-updated service that getsbetter the more people use it, consuming and remixing data from multiplesources, including individual users, while providing their own data and servicesin a form that allows remixing by others, creating network effects through an"architecture of participation," and going beyond the page metaphor of Web 1.0to deliver rich user experiences.” (O’Reilly 2005)Det centrale ifølge denne definition er altså, at begrebet ses som en ’architecture ofparticipation’, hvor det er den menneskelige interaktion, der bindes sammen <strong>og</strong>udvikles, jo mere teknol<strong>og</strong>ien anvendes, modsat tidligere (web 1.0) hvor dethandlede om at udvikle teknol<strong>og</strong>iske systemer, der forbandt computerehensigtsmæssigt (Bindslev 2006). Det nye er altså, at deltagelse er i fokus, <strong>og</strong>modtageren selv har fået mulighed indflydelse på medieindholdet. Derfor er brugeren40
i en række tilfælde blevet medproducent, hvilket altså skyldes, at der er udvikletsoftware, der gør sådanne handlinger tilgængelige på en nem <strong>og</strong> enkel vis.Et selvstændigt medie?På trods <strong>af</strong> en position som DR’s tredje medie, da dr.dk så dagens lys i 1996, har derværet en definitionsproblematik, hvorvidt DR Online <strong>og</strong> det senere dr.dk skullebetragtes som et selvstændigt medie på lige fod med radio- <strong>og</strong> tv-delen, eller om detnærmere var en form for påhængsdims, der fungerede som supplement til de toandre medier. Med tiden har dr.dk udviklet sig <strong>og</strong> ekspanderet, <strong>og</strong> DR har flere gangemåtte imødegå kritik fra kommercielt hold, hvor det er blevet påpeget, at deaktiviteter, der blev tilbudt på nettet, ikke lå indenfor public service-rammen, men atde var i direkte konkurrence med kommercielle aktører (Dal 2008).Overgangen fra sitets første år, hvor det primært var tekstbaseret (først i 2000 blevnet-radioen startet) med få muligheder for interaktivitet <strong>og</strong> dermed lav funktionalitettil i dag at facilitere brugergenereret indhold <strong>og</strong> have en høj mulighed forinteraktivitet betyder, at man nu med ret <strong>og</strong> rimelighed ikke længere blot kanbetragte dr.dk som en påhængsdims. På grund <strong>af</strong> sit stand-alone indhold <strong>og</strong> denbevidste indholdsproduktion målrettet direkte mod nettet, hvor man bruger nettetsgenrer, koder <strong>og</strong> muligheder, må det derfor i dag betegnes som et selvstændigt medie,der kan mere end blot være en forlængelse eller forskudt returvej til radioen <strong>og</strong> tv’et.Det pr<strong>og</strong>ramrelaterede indhold findes stadig, men yderligere findes indhold, derfungerer u<strong>af</strong>hængigt <strong>af</strong> de to oprindelige mediers aktiviteter.Det er en lignende udvikling, der kan spores i BBC i samme årrække, nemlig at denførste fase efter bbc.co.uk’s opstart var kendetegnet ved at være primært tekstbaseretmed begrænsede muligheder for interaktivitet. Efter udviklingen <strong>af</strong> de teknol<strong>og</strong>ier,der henføres under web 2.0-løsninger, har organisationen fået nye muligheder for atgøre brug <strong>af</strong> indhold skabt <strong>af</strong> brugerne selv. Konkurrence-problematikken har d<strong>og</strong>fået en større opmærksomhed i det engelske. Det blev nemlig påpeget i en rapport i2004 12 , at der reelt kun eksisterede en lille forskel mellem BBC Online <strong>og</strong> dereskommercielle konkurrenter. Resultatet blev, at BBC derfor i fremtiden skullefokusere mere på sine offentlige forpligtelser, det vil sige nyheder, oplysning osv. BBCannoncerede herfor en strammere <strong>og</strong> mere eksplicit linje for deres online-aktiviteter,12 Udarbejdet <strong>af</strong> Department of Media, Culture and Sport41
- Page 1 and 2: DRDigitalt!- En undersøgelseaf DR
- Page 3 and 4: IndholdAbstract 3Indledning 5Proble
- Page 5 and 6: AbstractThe main focus of this thes
- Page 7 and 8: Indledning”DR er en gigant på de
- Page 9 and 10: mere overordnede konsekvenser af di
- Page 11 and 12: de hændelser, der foregår i dag,
- Page 13 and 14: artikler og kronikker fra danske da
- Page 15 and 16: Strukturer på mediemarkedetDe dage
- Page 17 and 18: vigtigt i nogle henseender at diffe
- Page 19 and 20: Model Hallin og Mancini 2004: 70For
- Page 21 and 22: som følgevirkning og konsekvens af
- Page 23 and 24: landes mediemarkeder, kunne udmærk
- Page 25 and 26: teknologier, er disse kriterier ble
- Page 27 and 28: konvergerede. De nye medier og dere
- Page 29 and 30: Ser vi mod den konvergens, der hand
- Page 31 and 32: digitale medietjenester. Samtidig e
- Page 33 and 34: Teori om flermedialitet kan altså
- Page 35 and 36: Baggrund for digitaliseringI Ørest
- Page 37 and 38: (Digital Audio Broadcast). I forår
- Page 39 and 40: Et spørgsmål om tid blev dog ogs
- Page 41: opgaver i forhold til borgerne ikke
- Page 45 and 46: danske befolkning, der fortsat har
- Page 47 and 48: mediebrug. De unge er ikke trofaste
- Page 49 and 50: public service-forpligtelser organi
- Page 51 and 52: Selvom man i Danmark har indskrevet
- Page 53 and 54: opleve de samme fjernsynsprogrammer
- Page 55 and 56: tv-apparat. Yderligere er organisat
- Page 57 and 58: medievirksomheder som eksempelvis R
- Page 59 and 60: Ny værdikædeContentproductionaCha
- Page 61 and 62: afgørende strategisk rolle for udv
- Page 63 and 64: Aktører på tv-markedetUdbuddet af
- Page 65 and 66: Aktører på tv-distributionsmarked
- Page 67 and 68: Dr.dk placerer sig, som ovenståend
- Page 69 and 70: Public service-begrebets udviklingD
- Page 71 and 72: monopolbruddet har medført en fund
- Page 73 and 74: andet betydning for, hvordan teknol
- Page 75 and 76: ”Public service-kontrakts-instrum
- Page 77 and 78: egrebets indhold fortsat er et forh
- Page 79 and 80: indeholder blandt andet nyheder, in
- Page 81 and 82: fleste menneskers hjem og bruges fl
- Page 83 and 84: ”While liveness and traditional f
- Page 85 and 86: de unge og/eller avancerede mediebr
- Page 87 and 88: TRUSLERPOTENTIALERPublikumsfragment
- Page 89 and 90: Fremtidige scenarier for det digita
- Page 91 and 92: dr.dk har haft for det danske onlin
- Page 93 and 94:
levet interesseret i. Denne gamle k
- Page 95 and 96:
producenter 42 . Tilsvarende udlæg
- Page 97 and 98:
ses i mediesystemet mod liberaliser
- Page 99 and 100:
Dette må dog gøres ud fra en hens
- Page 101 and 102:
Det må derfor konkluderes, at DR m
- Page 103 and 104:
Holter, Harriet (1996): ”Fra kval
- Page 105 and 106:
Raboy, Marc(2003) ”Rethinking Bro
- Page 107 and 108:
BILAG 1aInterviewemnerErik Henz Kje
- Page 109 and 110:
- Disney tager seere fra DR.- De er
- Page 111 and 112:
Flow- Om aftenen mere underholdende
- Page 113 and 114:
Flow på nettet- Man kan kombinerer
- Page 115 and 116:
BILAG 1eResearch-interviewAnker Bri
- Page 117 and 118:
BILAG 2115
- Page 119 and 120:
BILAG 4aDR’S ORGANISATION 1996Bes
- Page 121 and 122:
BILAG 4c119
- Page 123 and 124:
fremmede stater, herunder indenrigs
- Page 125 and 126:
BILAG 6bDR.DK områderHovedområder
- Page 127:
BILAG 8Fordeling af distribution ti