OrdlisteOrd, der forklares i ordlisten, er markeret med * første gang, de optræder i teksten.AllelAntikolinergikaAlzheimers sygdomBehandlingspersistensBehandlingssvigtBiasBivirkningCompliance<strong>CYP</strong>2C19<strong>CYP</strong>2D6Cytokrom P450EkstrapyramidalebivirkningerEMEnzymFænotypeGenetisk polymorfismeGrænsesignifikantIMInteraktionmb. AlzheimerMetaboliseringsevneMetabolismeMonitoreringOdds ratioPMPolymorfismePsykofarmakaRandomiseretRCTSAPSSeponeringStratificeringTardiv dyskinesi (TD)UKUUMBestemt udgave <strong>af</strong> et gen. Som udgangspunkt vil to alleler (et fra moderenog et fra faderen) udgøre en persons genotypeBivirkningsmedicin, der kan modvirke neurologiske bivirkninger <strong>ved</strong>antipsykotika-<strong>behandling</strong>Fremadskridende degenerativ hjernesygdom, der viser sig <strong>ved</strong> fx dårlighukommelse og nedsat funktionsevneTiden fra <strong>behandling</strong>en opstartes til den <strong>af</strong>sluttesSituation, hvor <strong>behandling</strong>en ikke længere har den ønskede effektEn utilsigtet skævvridning <strong>af</strong> en vurdering, der systematisk får den til atramme for højt eller for lavt. Bias kan forekomme i udvælgelsen <strong>af</strong>undersøgelsesgrupper eller indhentning, rapportering og fortolkning <strong>af</strong>informationUønsket, men undertiden uundgåelig virkning forbundet med <strong>behandling</strong>Patientens efterlevelse <strong>af</strong> <strong>behandling</strong>splanenEnzym tilhørende Cytokrom P450-familen. Involveret i omsætningen <strong>af</strong>lægemidlerEnzym tilhørende Cytokrom P450-familen. Involveret i omsætningen <strong>af</strong>lægemidlerStor familie <strong>af</strong> enzymer, som <strong>CYP</strong>2D6 og <strong>CYP</strong>2C19 er en del <strong>af</strong>. <strong>CYP</strong>-enzymerer vigtige for omsætningen <strong>af</strong> lægemidlerEPSE-Extrapyramidal side-effects. Bevægelsesforstyrrelser forårsaget <strong>af</strong>antipsykotikaExtensive Metabolizers. Normale omsættereProtein, der øger hastigheden <strong>af</strong> specifikke kemiske reaktionerKarakteristika/træk, der kan oberserveres. Fænotypen er et resultat <strong>af</strong>genotypen og påvirkningen fra omgivelserneForskelle/ændringer <strong>af</strong> gener, der fører til variationer <strong>af</strong> fænotypenAnvendes om et resultat, der ikke klart kan påvise eller <strong>af</strong>vise en effekt <strong>af</strong>en intervention. Dette kan skyldes for få deltagere i undersøgelsenIntermediate Metabolizers. Intermediære (mellem dårlige og normale)omsættereSituation, der kan være ønsket såvel som uønsket, hvor lægemidlet påvirkes<strong>af</strong> et andet lægemiddel. Effekten <strong>af</strong> lægemidlet kan forøges eller hæmmes,og interaktionen kan også føre til en ny effektse Alzheimers sygdomOmsætningsevneOmsætningOvervågning/observationRatio <strong>af</strong> sandsynlighedsforhold mellem to grupperPoor Metabolizers. Langsomme omsætterese genetisk polymorfismeLægemidler til <strong>behandling</strong> <strong>af</strong> psykiske sygdommeTilfældigt fordelt. I et randomiseret studie er det tilfældigt i hvilken<strong>behandling</strong>sgruppe, patienterne havnerRandomized Controlled Trial. Randomiseret kontrolleret undersøgelseScale for the Assessment of Positive SymptomsOphør. Stop <strong>af</strong> medicinering/<strong>behandling</strong>OpdelingTardiv dyskinesi er ufrivillige bevægelser, der kan udvikles hos patienter derhar været i længevarende <strong>behandling</strong> med antipsykotikaUdvalg for Kliniske UndersøgelserUltra rapid Metabolizers. Hurtige omsættere.24 <strong>Rutinebrug</strong> <strong>af</strong> <strong>CYP</strong>-<strong>test</strong> <strong>ved</strong> <strong>antipsykotisk</strong> <strong>behandling</strong>
1 Introduktion1.1 BaggrundDen medikamentelle <strong>antipsykotisk</strong>e <strong>behandling</strong> <strong>af</strong> patienter med diagnoser inden fordet skizofrene spektrum er vanskelig. Bivirkninger* og <strong>behandling</strong>ssvigt* medfører hyppigepræparatskift og dårlig efterlevelse <strong>af</strong> <strong>behandling</strong>en (compliance*) (1). Dette ersærlig problematisk, da den medicinske <strong>behandling</strong> er den vigtigste enkeltfaktor i<strong>behandling</strong>en og væsentlig for forebyggelse <strong>af</strong> sygdomsrecidiv (2). Dertil kommer betydeligeindividuelle forskelle i tolerabiliteten <strong>af</strong> <strong>behandling</strong>en, der gør det vanskeligt atforudse den mest velegnede til den enkelte patient. Der har derfor længe været et ønskeat finde redskaber til støtte <strong>af</strong> lægerne i valget mellem præparater og doser, så denenkelte patients behov tilgodeses bedst muligt.En stor del <strong>af</strong> de antipsykotika, der i dag anvendes i psykiatrien, omsættes (metaboliseres)via en gruppe <strong>af</strong> enzymer*, der primært findes i leveren kaldet Cytokrom P450*(<strong>CYP</strong>)-enzymer. Omsætningen er en vigtig forudsætning for, at lægemidlerne kanudskilles <strong>af</strong> kroppen. Enzymaktiviteten og dermed lægemiddelomsætningen kan varierebetydeligt fra menneske til menneske. Dette skyldes miljømæssige faktorer, men i højgrad også arvelige (genetiske) faktorer. Særlig interessant i denne forbindelse er enzymerCytokrom P450 2D6 (<strong>CYP</strong>2D6*) og Cytokrom P450 2C19 (<strong>CYP</strong>2C19*). Idet etstort antal mutationer i de gener, der koder for de to enzymer bestemmer enzymernessammensætning og funktion. Mutationerne falder i to ho<strong>ved</strong>grupper. I den ene gruppehar man en fordobling eller en mangedobling <strong>af</strong> genernes alleler* (genduplikation/multiplikation)og en forøget evne til at omsætte lægemidler, mens man i den anden gruppehar patienterne inaktiverende mutationer, som giver nedsat eller manglende evne tilat omsætte lægemidler. Enzymernes aktivitet og dermed patienternes evne til at omsættelægemidler <strong>af</strong>hænger <strong>af</strong> antallet <strong>af</strong> genets funktionsduelige alleler. Fænomenet kaldesogså genetisk polymorfisme* og opdeler befolkningen i metaboliseringsgrupper.Således har 5-10 % <strong>af</strong> den kaukasiske befolkning en <strong>CYP</strong>2D6-genotype, der medføreren nedsat enzymaktivitet, som har såkaldt langsomme omsættere (poor metabolizers(PM*), sammenlignet med normalbefolkningen, som har såkaldte normale omsættere(extensive metabolizers (EM*), mens ca. 1 % har en betydelig øget omsætningsevnemed hurtige omsættere= ultra rapid metabolizers (UM*)). Foruden disse ydergrupperer der også nogle (ca. 30 %), som funktionelt ligger mellem de langsomme PM’ere ogde normale EM’ere. Disse kaldes intermediære omsættere (IM*). For <strong>CYP</strong>2C19 udgørandelen <strong>af</strong> PM’ere ca. 2-3 %, mens hyppigheden <strong>af</strong> forekomsten <strong>af</strong> UM’ere er ukendt(3).Det er muligt at analysere de gener, der koder for enzymerne <strong>CYP</strong>2D6 og <strong>CYP</strong>2C19<strong>ved</strong> hjælp <strong>af</strong> en enkel blodprøve. Testen kaldes <strong>CYP</strong>-<strong>test</strong> og kan identificere patienter,hvis evne til at udskille lægemidler, der omsættes <strong>af</strong> enzymerne <strong>CYP</strong>2D6 og <strong>CYP</strong>2C19,<strong>af</strong>viger fra normalbefolkningen.Det er veldokumenteret, at PM’ere opnår signifikant højere lægemiddelkoncentrationeri blodet <strong>ved</strong> en given medicindosis (4), mens koncentrationerne hos UM’ere er tilsvarendelave (5). Patienter, som er PM’ere, anses generelt for at have en øget risiko forlægemiddelbivirkninger (6-10), mens patienter, der er UM’ere risikerer <strong>behandling</strong>ssvigtpå grund <strong>af</strong> en relativ underdosering (5). Envidere tyder et enkelt studie på, atogså IM’ere er udsat for en øget risiko for bivirkninger relateret til den medicinske<strong>behandling</strong> (10). I overensstemmelse hermed peger et sundhedsøkonomisk studie <strong>af</strong>25 <strong>Rutinebrug</strong> <strong>af</strong> <strong>CYP</strong>-<strong>test</strong> <strong>ved</strong> <strong>antipsykotisk</strong> <strong>behandling</strong>
- Page 1 and 2: Rutinebrug af CYP-test vedantipsyko
- Page 3 and 4: IndholdHvad er Medicinsk Teknologiv
- Page 5: Hvad er Medicinsk Teknologivurderin
- Page 8 and 9: TeknologiCYP-testen er en gentest.
- Page 10 and 11: Samlet påviser dette studie, at en
- Page 12 and 13: sættelse. Dette skyldes den store
- Page 14 and 15: SummaryIntroductionA large part of
- Page 16: • Are CYP2D6 and/or CYP2C19 geno
- Page 20 and 21: The costs of pharmacy-dispensed dru
- Page 23: Sundhedsstyrelsen vil gerne takke p
- Page 27 and 28: faktor for testens anvendelighed. S
- Page 29 and 30: lægens ordination af såvel antips
- Page 31 and 32: NomenklaturCYP-enzymerne inddeles i
- Page 33 and 34: I det følgende præsenteres egne s
- Page 35 and 36: Figur 2 Studiepopulationerne i stud
- Page 37 and 38: ner. Således er de hyppigste mutat
- Page 39 and 40: lerens kendskab til CYP2D6-genotype
- Page 41 and 42: 3.3 Diskussion af resultaterFra CYP
- Page 43 and 44: I RCT'et er valgt at vurdere effekt
- Page 45 and 46: CYP2C19. Ud fra et teoretisk ration
- Page 47 and 48: Den begrænsede eksisterende viden
- Page 49 and 50: 4.2 ResultaterDet centrale spørgsm
- Page 51 and 52: med en læge fra det afsnit, han er
- Page 53 and 54: • Til tværfaglige behandlingsko
- Page 55 and 56: liver det tydeligt, at CYP-testen k
- Page 57 and 58: Lægerne i DPC udtrykker i spørges
- Page 59 and 60: På linje med hvad der er fundet i
- Page 61 and 62: Patienter er en central aktør i or
- Page 63 and 64: live udsat for den ’trial and err
- Page 65 and 66: Samtidig rapporterer blot halvdelen
- Page 67: Anna ved, at hun er blevet CYP-test
- Page 70 and 71: dering, er den et godt redskab til
- Page 72 and 73: CYP-testens potentiale ligger i at
- Page 74 and 75:
De enkelte omkostningskomponenter,
- Page 76 and 77:
medført at anvende CYP-testen. Kon
- Page 79 and 80:
Gennemsnittene er dog påvirket af
- Page 82 and 83:
Tabel 9 Resultaterne fra to-trins-m
- Page 84 and 85:
dette forbrug. Resultaterne viser s
- Page 86 and 87:
7 Samlet vurderingDet overordnede f
- Page 88 and 89:
8 Referencer1. Lieberman JA, Stroup
- Page 90 and 91:
27. Ellingrod VL, Schultz SK, Arndt
- Page 92 and 93:
51. Fleeman N, Dundar Y, Dickson R,
- Page 94 and 95:
79. Cohen AP. Participant observati
- Page 96 and 97:
109. Psykiatrisk Center Sankt Hans.
- Page 98 and 99:
Bilag 1 Søgestrategi for Teknologi
- Page 100 and 101:
Bilag 3 Metodebeskrivelse af det ra
- Page 102 and 103:
Statistiske analyserBehandlingspers
- Page 104 and 105:
Bilag 4 Skemaer over fundne studier
- Page 106 and 107:
Reference Design CYP2D6 alleles Pop
- Page 108 and 109:
Reference Design CYP2D6 alleles Pop
- Page 110 and 111:
Reference Design CYP2D6 alleles Pop
- Page 112 and 113:
Bilag 6 IM’ere versus EM’ere me
- Page 114 and 115:
Til intensiveret fokus på en regel
- Page 116 and 117:
Påvirkning Spørgsmål Rating afin
- Page 118 and 119:
Symptom Spørgsmål Rating af svær
- Page 120 and 121:
Vrangforestillinger Spørgsmål Rat
- Page 122 and 123:
Bilag 8 Søgebeskrivelse: socioetis
- Page 124 and 125:
Embase((Mental disease.mp. or menta
- Page 126 and 127:
York CRD-databasernePharmacogenetic
- Page 128 and 129:
19841983198219811980197919781977197
- Page 130 and 131:
I hvilket omfang føler du dig klæ
- Page 132 and 133:
Indtryk af CYP-testenI hvilket omfa
- Page 134 and 135:
Hvor hyppigt bruger du følgende re
- Page 136 and 137:
Holdninger til CYP-testenAfslutning
- Page 138 and 139:
Bilag 10 Søgestrategi for den Sund
- Page 140 and 141:
Bilag 12 Resultaterne fra den blind
- Page 142 and 143:
Bilag 13 Variable i den økonomiske
- Page 144 and 145:
Bilag 15 Studiepopulation i den øk
- Page 146 and 147:
IndholdsfortegnelseSide 2:Side 3:Si
- Page 148 and 149:
Hvem anvender undersøgelsen:Rekvir
- Page 150 and 151:
Samtlige genotyper:CYP2D6Genotype A
- Page 152 and 153:
CYP 2D6 vejledninger:Tabel 1. Hurti
- Page 154:
Bilag 17 APPENDIKS til instruks ved
- Page 157 and 158:
(19-hydroxy-risperidon).Det må for
- Page 159 and 160:
CYP 2C19 analyseTabel 4. CYP 2C19-a
- Page 161 and 162:
Tabel 5. CYP 2C19-tilpasset doserin