Rapport: Rutinebrug af CYP-test ved antipsykotisk behandling

• Vi har intet kendskab til patientens behandling før indlæggelse på PsykiatriskCenter Sct. Hans. Selvom store mængder af CPZeq inden genotypning og de sammenligneligesygdomsårsager mellem genotype-grupperne indikerer langvarigbehandling, kan det ikke udelukkes, at resultatet i studie (I) påvirket af forskelligestadier af medikamentbehandling• Studierne I og II (20, 21) fokuserer alene på CYP2D6-genotypen og kan ikke nødvendigvisoverføres til CYP2C19• CPZeq er kun en tilnærmelse baseret på antagelsen om, at den laveste effektivedosis af et antipsykotikum svarer til 200 mg chlorpromazine (63). Der er ingen ensartedeguidelines, og afhængigt af metoden kan individuelle resultater variere betydeligt• Studierne I og II fokuserer alene på klinikernes ordinationspraksis som et bindeledmellem genotypning og et muligt forbedret klinisk udfald. Studierne er ikke designettil at afgøre om en reduktion af CYP2D6-afhængige antipsykotika eller skift tilCYP2D6-uafhængige antipsykotika hos PM’ere umiddelbart efter resultatet afCYP-testen fører til et forbedret klinisk udfald i form af hurtigere opnåelse af et tilfredsstillenderespons eller hurtigere udskrivelse.På trods af begrænsninger er det vores opfattelse, at studierne bidrager med vigtigeoplysninger til den samlede fortolkning af CYP-testens kliniske relevans:• Patientens CYP2D6-genotype synes ikke at vise sig ved en så entydig klinisk fremtoning,at den let kan registreres ved klinisk iagttagelse og omsættes til en relevantmedicinsk beslutningstagning uden, at patienterne bliver CYP-testet (Studie I) (20).Dette kan rejse spørgsmålstegn ved genotypens kliniske validitet. I lyset af resultaternefra metaanalysen og det faktum, at CYP2D6 genotypen er en differentierendefaktor i materialet, fortolker vi resultaterne som udtryk for, at PM’ere og UM’ere ersubpopulationer, der kun kan identificeres ved hjælp af CYP-testen• I sit nuværende stade anvendes CYP-testen kun i begrænset omfang til valg ogdosering af antipsykotisk medicin og indgår kun sjældent i dokumenterede overvejelserom patientens lægemiddelbehandling (Studie II og III) (19, 21).Størstedelen af de psykiatriske patienter, som er PM’ere for enten CYP2D6 ellerCYP2C19 eller UM’ere for CYP2D6 kommer i berøring med lægemidler, der omsættesaf det berørte enzym. Således bliver over 80 % af de ekstreme lægemiddelomsættere,der indgår i studie III under blot et enkelt indlæggelsesforløb behandlet med lægemidler,der omsættes af enten CYP2D6 eller CYP2C19 (19).Den randomiserede, kontrollerede undersøgelse (RCT)CYP-testen betragtes i dag som et redskab til at individualisere og forbedre behandlingenmed psykiatriske lægemidler. Det er rimeligt at forvente, at dette potentiale ernemmest at opnå hos patienter med en CYP2D6 og/eller CYP2C19 genotype, dermedfører en nedsat eller påskyndet omsætningshastighed i forhold til normalbefolkningen(hos langsomme (PM) og/eller ultrahurtige omsættere (UM)). På den anden sideer der ikke data, der påviser, hvordan resultatet af CYP-testen har indflydelse på denkomplekse proces, der ligger i personligt tilpassede ordinationer hos psykiatriskepatienter. Vi kan ikke udelukke, at resultatet af en CYP-test kan give vigtig informationuanset patientens genotype. Testresultatet kan fx hjælpe med at skelne mellemsymptomer og bivirkninger eller lette en beslutning om fx at øge en dosis til over detnormale terapeutiske niveau hos EM’ere. Omvendt kan det ende med utilsigtede skadeligekonsekvenser, som fx nedsat klinisk fokus på bivirkningsreaktioner, behandlingssvigteller en fejlagtig opfattelse/fortolkning af CYP-testresulatet.42 Rutinebrug af CYP-test ved antipsykotisk behandling