Rapport: Rutinebrug af CYP-test ved antipsykotisk behandling

I RCT'et er valgt at vurdere effektiviteten af rutinemæssig brug af CYP-testen hos enpopulation af psykiatriske patienter med diagnoser inden for det skizofrene spektrummed tilknytning til distriktsspykiatrien i Region Hovedstaden. Følgende overvejelserhar bidraget til valget.For at reducere heterogeniciteten i studiepopulationen er ét diagnostisk områdevalgt,hvilket omfatter patienter med diagnoser i det skizofrene spektrum, idet talrige antipsykotikaomsættes i CYP2D6.Det er oplagt at fokusere på lægemidler, der omsættes i CYP2D6 frem for CYP2C19,idet polymorfier forekommer hyppigere i CYP2D6 end CYP2C19, hvorfor det vilvære nemmere at identificere et tilstrækkelig stort antal personer med PM ellerUM-status, der samtidig var i behandling med et lægemiddel, der var berørt af enzymetsændrede funktion. Samtidig kan antidepressiva, som ofte omsættes i CYP2C19,anvendes som tillæg til den antipsykotiske, således at CYP2C19 polymorfismen ogsåmå formodes at have relevant betydning for denne patientpopulation.På baggrund af det primære effektparameter, behandlingspersistens skelnes primærtmellem ekstreme (UM’ere/PM’ere for CYP2D6 eller PM’ere for CYP2C19) og normale(EM’ere/IM’ere for enten CYP2D6 eller CYP2C19) omsættere, idet både for hurtigog for langsom omsætning kan have alvorlige behandlingsmæssige konsekvenser, derpåvirker behandlingspersistensen.Tidligere studier viser, at præparatskift og dosisændringer kan anses som et udtryk foret ikke tilfredsstillende respons på behandling med psykiatriske lægemidler (1, 64-66).Ændringer af antipsykotisk behandling er et resultat af omhyggelige overvejelser omindividuel variabel effekt, lange overkrydsningsperioder og risiko for bivirkninger ellertilbagefald og forværring (65).De oftest anførte grunde til et skift er tilbagefald på trods af compliance, vedvarendepositive symptomer, ekstrapyramidale bivirkninger og tardiv dyskinesi (65). Derforanses en stigende behandlingspersistens som et udtryk for en overordnet forbedretbehandlingstolerabilitet (1).På grund af eksisterende evidens sammenholdt med CYP-testens anvendelse som etredskab til justering af den medikamentelle behandling og det faktum, at patientermed skizofreni kan være svære at fastholde i studier med en varighed på et år, valgte vi,at ‘tid til seponering af behandling’ var et passende effektmål.I vores RCT sammenholdes adgangen til CYP-testresultatet med sædvanlig kliniskmonitorering* og med systematisk registrering af bivirkninger og sygdomssymptomerved hjælp af en klinisk manual. Den sidste intervention skal ses i lyset af, at studiet ergennemført med patienter tilknyttet distriktspsykiatrien. Her følges patienterne typiskaf deres kontaktpersoner, der er ansvarlig for at videregive ændringer i patientens klinisketilstand til den behandlende læge under centrenes behandlingskonference. Disseoplysninger kan danne basis for lægens ordinationsvalg (Bilag 7).Vi har bevidst fravalgt at inkludere en studiearm, hvor den farmakologiske behandlingstyres ved hjælp af blodkoncentrationsmålinger (TDM = Therapeutic DrugMonitoring) selvom TDM anvendes i vid udstrækning i psykiatrien og af nogle forskereanses som et bedre alternativ til CYP-test. En ofte anført begrundelse er, at lægemiddelkoncentrationergiver et mere præcist billede af patientens nuværende kapacitet for43 Rutinebrug af CYP-test ved antipsykotisk behandling