Rapport: Rutinebrug af CYP-test ved antipsykotisk behandling

lerens kendskab til CYP2D6-genotypen, vil det være rimeligt at forvente en justeringumiddelbart efter, at genotype-svaret blev afgivet. Som følge heraf bør det være muligtat udskille PM’ere og UM’ere (grupperne med det største rationale for medicinsk justering)på baggrund af et kortere tidsinterval, inden antipsykotika-behandlingen ændres.Det er imidlertid ikke tilfældet.Fundet er i overensstemmelse med resultaterne fra studie (III) (19), hvor CYP2D6 ogCYP2C19-genotypen ofte forbliver ukendt for lægen eller kun bliver brugt, når lægenhar klinisk mistanke til overdosering eller reduceret metabolisk kapacitet.Den kvantitative del af studie III fokuserer på den gruppe af psykiatriske patienter medstørst rationale for klinisk ageren i forhold til resultatet af CYP-testen (PM’ere ogUM’ere behandlet med CYP2D6/CYP2C19 afhængig medicin). Til trods for detteviser vores resultater, at lægerne sjældent noterer CYP-testen, og ifølge notater i denmedicinske journal har CYP-testen kun sjældent betydning for lægens umiddelbarerefleksioner om patientens behov for medicinsk behandling (19).Patienter, indlagt på Psykatrisk Center Sct. Hans Hospital, er karakteriseret ved lange –i nogle tilfælde livslange – behandlingsforløb og skift mellem ambulante forløb og indlæggelse.Derfor er det vigtigt, at både CYP-test resultater og efterfølgende tiltag bliverkommunikeret mellem behandlere i begge systemer. Vores resultater viser, at CYPtestensjældent bliver nævnt i epikrisen (udskrivningsbrevet) eller i journalernes ”OBSfelt”,hvor andre medicinske tilstande med varig relevans (fx allergi) for patientensbehandling bliver nævnt (19).3.2.3 MTV-spørgsmål 3 om længere behandlingstid, færre bivirkninger ogbedre behandlingseffektSystematisk anvendelse af CYP-testen medfører ikke, at patienterne forbliver længere ibehandling med antipsykotisk medicin, har færre behandlingsskift, færre bivirkninger,bedre effekt eller opnår bedre compliance. RCT'et af effekt af rutinebestemmelse afCYP-testen viser, at hverken behandlingspersistensen* eller antallet af præparatskift iden studiearm, hvor den behandlende psykiater er grundigt informeret om CYP-testen,adskiller sig fra de to studiearme uden information.Studiet inkluderer 300 patienter med diagnoser inden for det skizofrene spektrum fordeltpå tre studiearme, se Figur 3. Studiepopulationens demografiske data og baselinekarakteristika fremgår af Tabel 1.Den observerede et års behandlingspersistens for studiearm 1 (åben CYP-test) er 36 %(34 patienter ud af 94 er censureret, det vil sige forbliver i uændret behandling over365 dage), sammenlignet med 40 % (38 patienter ud af 94) for studiearm 2 og 38 %for kontrolarmen (38 patienter ud af 101).Studiearm 2 har den længste gennemsnitlige tid til seponering* på 220 dage (SD ±13.3dage). Studiearm 1 har den næstlængste gennemsnitlige tid til seponering på 197 dage(SD±15.1 dage), mens kontrolarmen har en gennemsnitlig tid til seponering på 188dage (SD±13.3 dage).Forskellen i persistensen mellem de tre studiearme er ikke statistisk signifikant, p=0,55.Analysen af bivirkningerne viser, at der ikke er forskel i udviklingen af bivirkningernemellem grupperne. En særskilt analyse af de neurologiske bivirkninger viser, at patien-39 Rutinebrug af CYP-test ved antipsykotisk behandling