Rapport: Rutinebrug af CYP-test ved antipsykotisk behandling

psykiatriske patienter i retning af, at PM’ere og UM’ere er dyrere at behandle endEM’ere (11). Dette har givet anledning til overvejelser om, hvorvidt CYP-testen(CYP2D6 og CYP2C19-genotypen) er et nyttigt redskab til at individualisere doseringsregimerog opnå færre bivirkninger og bedre behandlingseffekter ved behandlingmed psykofarmaka* (12).I den foreliggende MTV har vi valgt at fokusere på den medikamentelle antipsykotiskebehandling, selvom principperne i den genetisk bestemte lægemiddelomsætning ogsågælder for andre terapiområder – inden for og uden for psykiatrien.Årsagen til dette valg er, at den medikamentelle antipsykotiske behandling af dennepatientgruppe er vanskelig. Bivirkninger og behandlingssvigt medfører hyppige præparatskiftog dårlig efterlevelse af behandlingen (compliance) (1). Dette er særlig problematisk,da den medicinske behandling er den vigtigste enkeltfaktor i behandlingen ogvæsentlig for forebyggelse af sygdomsrecidiv (2). Dertil kommer betydelige individuelleforskelle i tolerabiliteten af behandlingen, der gør det vanskeligt at forudse hvilkenbehandling, der er den mest velegnede til den enkelte patient. Det har derfor længeværet et ønske at finde redskaber, der kan støtte lægerne i valget mellem præparater ogdoser, så den enkelte patients behov tilgodeses bedst muligt.Selvom undersøgelser antyder, at CYP-testen kan bidrage til en bedre behandling medpsykofarmaka i form af færre bivirkninger (6-9), færre behandlingssvigt (5) og lavereudgifter til behandling (11), er det uvist, om CYP-testen kan anvendes fremadrettet tilat individualisere valget af behandling (dosis og præparat), så der opnås en størrrebehandlingseffekt eller et mere bivirkningsfrit forløb. Det er også uvist om en individualiseretdosis baseret på CYP-testen er en bedre metode end den kliniske dosistitrering,som er normal praksis. Ydermere er der minimal viden om de etiske, organisatoriske ogsociale aspekter af genotypning (13) på trods af, at disse aspekter formodes at værevæsentlige for genotypningens anvendelse i klinisk praksis (14).På trods af den spinkle videnskabelige dokumentation er CYP-testen en teknologi, derer under udbredelse. I 2003 implementerede det Psykiatrisk Center Sct. Hans CYPtestensom et fast tilbud til patienter ved indlæggelsen (15). Sidenhen er testen ogsåblevet tilbudt til brug af andre hospitaler og af privat praktiserende læger.I 2004 blev en kommerciel udgave af CYP-testen (AmpliChipTM CYP450 Test baseretpå AmpliChip teknologien), som den første farmakogenetiske test godkendt afFDA (Food and Drug Administration).I 2006 anbefalede det daværende H:S Sundhedsfaglige Råd for Psykiatri, at anvendeCYP-testen i behandlingsrutinen (16), og flere behandlingscentre har etableret de fornødnelaboratoriemæssige faciliteter.Der er dog langt fra enighed om anvendelsen af CYP-testen. Mange psykiatriske afdelingerhar fastholdt overvågning af behandlingen ved klinisk observation og ved atjustere doseringer ud fra observation af det kliniske respons og udviklingen af bivirkninger,evt. støttet af målinger af lægemiddelkoncentrationer i blodet. I den forbindelseskal det nævnes, at en del almindeligt brugte antipsykotika omsættes via CYP-systemer,der ikke udviser genetisk polymorfisme. Det gælder fx clozapin og olanzapin(CYP1A2) og quetiapin (CYP3A4). Det er således ikke muligt at dosistitrere alle de tilrådighed stående antipsykotika ved hjælp af genotypisering, hvilket er en begrænsende26 Rutinebrug af CYP-test ved antipsykotisk behandling