Rapport: Rutinebrug af CYP-test ved antipsykotisk behandling

I en anden tilsvarende undersøgelse blandt danske patienter med depression, udtrykkerde adspurgte bekymring for, om en CYP-test kan få lægen til at lytte mere til testen ogmindre til dem. Det væsentligste for dem er god information og godt samspil medderes behandler (93).Patienterne, der indgår i dette casestudie får kun sjældent lejlighed til selv at vurdere,om CYP-testning er en fordel for dem. De er, som beskrevet ovenfor ofte dårligt informeret,inden testen er taget og får ofte ikke svaret. Flere patienter, som forskeren ved,er blevet testet, og hvor CYP-testresultatet foreligger ved det ikke selv. Det er givetvisen blanding af patienter, der aldrig er blevet informeret og patienter, som har glemtdet.Således er det ikke muligt at konkludere entydigt på, om patienterne oplever CYPtestensom en fordel.Ved at se nærmere på patienternes oplevelser med fejlslagen medicinering kan vi imidlertidfå indblik i konsekvenserne og dermed betydningen af at finde bedre metoder tilat undgå overmedicinering. Samtidig illustrerer patienternes fortællinger, hvad de opleversom afgørende for, at de er endt med en bedre medicinering. De er blevet lyttet til,og deres vægring mod for store dosis af for mange slags medicin er blevet hørt.Ti af 11 interviewede patienter har fortællinger om for meget eller fejlslagen medicinering.De vægter det højt at blive lyttet til.I det følgende præsenteres tre af de interviewede patienters fortællinger i anonymiseretform. Udvælgelsen af de tre er foretaget på baggrund af et ønske om at fremstille fortællingerfra patienter med forskellig CYP-status. De tre patienter har alle oplevet sværebivirkninger ved for høje dosis medicin. Alle tre er blevet eller er ved at blive trappetvæsentligt ned i medicin eller reduceret i antallet af præparater under deres indlæggelsepå Afdeling L.En fortælling fra en kvinde med normal omsætning om bivirkninger ogmedicinsk justeringAnna er en kvinde i starten af 20’erne, som har været indlagt i seks år. Hun beskrivermeget af sin indlæggelsestid som ”tåget”. Hun har været indlagt flere steder og har prøvetforskelligt medicin. Anna fortæller, at have fået syv præparater ved maksimal dosisunder en indlæggelse: ”Jeg sov 20 timer i døgnet. Men jeg var stadig psykotisk, Det havdeikke nogen effekt. Kun at jeg blev ufattelig træt. Jeg tror, jeg er det, der hedder medicinresistent”.Adspurgt hvordan de kunne nå dertil, svarer Anna: ”Lægen prøvede alt muligt i håbom, at et eller andet da måtte virke. Og når det så ikke gjorde, prøvede hun noget andet”.”Da jeg kom hertil, fik jeg fortsat rigtig meget medicin”, fortæller Anna. ”[Lægen] spurgtehvad jeg gerne ville, og jeg fortalte så, at mit højeste ønske var at blive trappet ud af mestmulig medicin. Det ønske har han efterkommet. Jeg får nu kun to sovepiller og Zyprexa tilat sove på og så Invega. Jeg er kronisk psykotisk, og det ændrer sig ikke ved, om jeg får megeteller lidt medicin”. Justeringen af medicin i dag handler om de negative symptomer,som hun selv har svært ved at se, men som lægen ser. Anna fortæller, at det går op ogned, men at det på en måde også er rart. Nu hvor hun ikke får så meget medicin, kanhun pludselig mærke sine følelser. Det går dermed op for hende, at det ikke var muligtmed den store mængde medicin. ”Alt var bare sådan (viser lang lige streg med hånden).”På en måde er det dejligt at kunne have følelser. Det er ligesom at være et rigtigt menneske”,siger Anna.66 Rutinebrug af CYP-test ved antipsykotisk behandling