Rapport: Rutinebrug af CYP-test ved antipsykotisk behandling

I det følgende præsenteres egne studier:MetaanalyseLitteraturstudiet viste en betydelig overvægt af studier, der belyser sammenhængenmellem CYP2D6-genotypen og de former for bivirkninger, som sammenfattende kanbeskrives som antipsykotikainducerede bevægelsesforstyrrelser. På baggrund af studiernessammenlignelige effektmål har vi valgt at samle disse studier i en metaanalyse.Formålet er at undersøge, om en opdateret meta-analyse kan vise en hidtil ukendt sammenhængmellem patientens genetisk prædikterede metaboliseringsevne (CYP-testresultatet)og hyppigheden af bevægelsesforstyrrelser. Metoden er beskrevet i Bilag 2.Studierne I-IVDet er i dag helt ubelyst, om CYP-testresultatet bidrager til behandlingsvalget af denantipsykotiske behandling – eller medikamentel behandling i det hele taget – og, omtestresultatet kan anvendes fremadrettet som beslutningsredskab til at forbedre denantipsykotiske behandling. Derfor har forskergruppen bag teknologidelen gennemførtfire studier (studie I-IV):Studie I. Et deskriptivt tværsnitsstudieFormålet med dette deskriptive tværsnitsstudie var at undersøge, om den enkeltepatients metaboliseringsevne (CYP2D6 status) afspejles i det medikamentelle ordinationsmønsterfor såvel antipsykotika som bivirkningsmedicin. Den bagvedliggendehypotese var, at CYP2D6-genotypen har indflydelse på lægemiddelkoncentrationen ogderved indirekte på behandlingseffekt og bivirkninger, som ved korrekt tolkning af denbehandlende psykiater vil medføre en behandlingstitrering (op/nedjustering af medicindosistil optimalt niveau nås). Derfor kan man se patientens CYP-status afspejlet iform af lavere doser af antipsykotisk medicin eller en højere fraktion af CYP2D6 uafhængigantipsykotisk medicin hos PM patienter, eller alternativt et højere forbrug afantikolinerge lægemidler (antikolinergika*) mod bivirkninger. En sådan sammenhængkan dokumentere CYP-testens kliniske validitet, men også stille spørgsmålstegn vedtestens nødvendighed, da patienter, hvis CYP2D6 genotype indicerer nedsat (PM’ere)eller betydelig øget (UM’ere) omsætningsevne, kan identificeres klinisk.Studiet inkluderer alle patienter med en diagnose inden for det skizofrene spektrum,som i perioden 2003 til 2009 blev CYP-testet under en indlæggelse på PsykiatriskCenter Sct. Hans omfattende, i alt 576 patienter (Figur 2). Ordinationsmønsteret blevundersøgt retrospektivt i et tværsnitsdesign dagen før CYP-testen blev taget, hvor CYPtestensresultat var ukendt for den behandlende psykiater (Figur 1). Den antipsykotiskebehandling blev registreret som antal patienter i behandling med et eller flere 1. eller 2.generations antipsykotika (inddeles på baggrund af bivirkninger, 2. generations harfærre ekstrapyramidale bivirkninger) med eller uden adjuverende (dvs. supplerende)behandling. Derudover blev antipsykotika opdelt i CYP2D6-afhængige og CYP2D6-uafhængige, og den givne dosis blev omregnet til chlorpromazinækvivalenter (CPZeq),dvs. den dosis af chlorpromazin, der giver samme effekt. Den antikolinerge behandlingblev registreret som antallet af patienter i behandling med antikolinerg medicin (20)Studie II. Et deskriptivt longitudinelt studieStudiet er en opfølgning af det foroven beskrevne tværsnitsstudie. Formålet med studietvar at undersøge, om lægens kendskab til CYP-testen (CYP2D6 genotypen) afspejlersig i valget af antipsykotika og dosis. Til forskel fra det første studie, var CYP-testen nutilgængelig for lægen, og det meste af behandlingstitreringen foregik under den aktuelleindlæggelse. Vores hypotese var, at CYP-testresultatet påvirker lægens behandlingsvalg33 Rutinebrug af CYP-test ved antipsykotisk behandling