Rapport: Rutinebrug af CYP-test ved antipsykotisk behandling

lægemiddelomsætning. Således afspejler et CYP-testresultat ikke nødvendigvis patientens”sande” lægemiddelomsætning på grund af miljømæssige faktorer eller samtidigadministration af lægemidler, der påvirker CYP-enzymernes funktion (41). Endvideregiver måling af lægemiddelkoncentrationen mulighed for at opdage non-compliance ogkoncentrationsniveauer med øget risiko for forgiftning.En forbedring af den individuelle antipsykotiske behandling (øget effekt og færrebivirkninger) ved anvendelse af TDM er imidlertid aldrig vist. Et hyppigt overset problemer, at de terapeutiske intervaller, der angives for antipsykotika ofte er utilstrækkeligtdefineret (67). Dette er delvist et metodologisk problem, idet et terapeutisk intervalskal defineres udfra relevante data. Den ideelle situation er, at intervallet bestemmes iprospektive studier med patienter (ikke raske frivillige), som randomiseres til forskelligekoncentrationsintervaller. Dette er immidlertid sjældent (aldrig) tilfældet. Brugen afTDM begrænses også af antipsykotikas farmakologiske egenskaber:• Det tager et stykke tid at opnå et givent respons• Koncentrations-effekt-sammenhængen kan være sløret af dannelsen af aktive metabolitter• Farlige bivirkninger forekommer inden for det terapeutiske interval (68).I modsætning til CYP-testen, bidrager TDM ikke med kausalitet til koncentrationsmålingen.Fortolkningen heraf afhænger af korrekte prøvetagnings- og doseringsprocedurer.I mange henseender ligner brugen af TDM og CYP-testen hinanden: Begge test skalfortolkes i forbindelse med patientens kliniske tilstand og lægemidlernes farmakokinetiskeog farmakodynamiske egenskaber. Hverken CYP-test eller TDM kan stå alene.TDM og CYP-test bør således betragtes som værende naturlige supplementer og ikkealternativer (69). Hovedårsagen til, at inklusionen af en TDM arm i vores RCT blevforkastet, var imidlertid, at gennemførligheden ikke syntes tilstede. Vi fandt det urealistiskat få læger til at afstå fra muligheden for at lave koncentrationsmålinger i kontrolgruppeni helt år.En betydelig begrænsning i RCT’ens design er interventionens frivillighed. Det er optil den behandlende læge at vurdere, om CYP-testens resultat skal have konsekvenserfor den medikamentelle behandling. Derved er studiets udfald påvirkelig af lægensegen opfattelse af testens relevans, men også faglige farmakologiske indsigt samt lokaleorganisatoriske forhold. Det er således ikke muligt entydigt at afgrænse årsagerne tilstudiets negative udfald.Vi mener imidlertid, at vores design afspejler den nuværende brug af CYP-testen i psykiatrien,hvor CYP-testen ifølge valide instrukser bør tilbydes alle psykiatriske patienterinden den medicinske behandling opstartes. Samme instrukser angiver, at testen ogsåskal tilbydes patienter udsat for behandlingssvigt eller reaktioner på bivirkninger, hvisnedsat eller øget medikamentel metabolisme* ikke kan udelukkes (16).3.4 KapitelsammenfatningRapportens teknologiafsnit lægger op til følgende konklusioner i forhold til de tre stilledemTV-spørgsmål:• Der er en statistisk signifikant sammenhæng mellem den genetisk bestemteCYP2D6 metaboliseringsgruppe og forekomsten af antipsykotika inducerede bivirkninger.Der er intet videnskabeligt belæg for, at dette også er tilfældet for44 Rutinebrug af CYP-test ved antipsykotisk behandling