Nordisk Tidskrift 1/12 (PDF 505 KB) - Letterstedtska föreningen

38 Knud Michelsen
Drømmen om Nordland
Især Nordland trækker tidligt i ham. Mens han endnu er skoledreng, møder
han i 1899 den norske forfatter og oplæser Ole Bang, der under opholdet i
Danmark bor i nærheden af faderens præstebolig i Nordsjælland. Den ældre
og mere erfarne nordmand kan som en slags mentor assistere Knud med hans
spirende litterære planer, og der udvikler sig et varmt venskab mellem de to.
Bang stammer fra Alstahaug i Nordland, altså fra en lignende breddegrad som
Knud, for hvem Nordland hurtigt kommer til at stå i et forjættende skær. Det
varer derfor ikke længe, før de nye venner har besluttet at tage på en rejse
dertil sammen.
Ole Bang var især kendt for sin oplæsning af Henrik Ibsen, men havde også
ret stor succes som dramatiker de syv år han boede i Danmark, inden han i
1904 påbegyndte en række oplæsningsturneer i USA. Om det nære forhold til
Knud vidner dette brev fra april 1900 i anledning af at Knud har lovet at prøve
at få optaget en omtale af Bang i et af bladene:
Min kjære gut!
Havde jeg ikke netop sat saa megen pris paa et par ord fra dig – havde jeg
maaske ventet med at skrive; men jeg var ikke rigtig tilfreds før jeg havde
faaet haandtryk – eller et venligt "spark" fra dig. Du er nu engang kommet
mig saa nær. – Kjære ven, jeg kunde godt sige, at du vil naa meget længere
end jeg – for jeg er saa sikker paa det, – men sligt faar man tidsnok at vide. Og
saa begyndte du med at slaa et slag for mig. Det vil blive underligt at tænke
paa – – engang.
Den planlagte rejse til Nordland bliver imidlertid ikke til noget – Bang kan
ikke opnå den nødvendige økonomiske støtte, men Knud er ikke derfor til
sinds at opgive rejsen. Efter at Bang har trukket sig, skriver Knud derfor til
sin nære jævnaldrende ven Herluf Møller, som han synger Gluntarne med,
og som i øvrigt senere skriver bøger om Henrik Wergeland og Bjørnstjerne
Bjørnson:
Kære Herluf.
Som du maaske ved, har Bang ikke faaet en ventet Understøttelse til en
Rejse i Nordland fra Storthinget, – og vor Nordlandstur er saaledes efter alle
Solemærker at dømme – dødfødt! (...)
Nu vil jeg – det er Aarsagen til disse Linier – forelægge dig et Spørgsmaal,
som jeg har tumlet med i lange Tider: Kunde du tænke dig Muligheden af – at
følge min Opfordring, – hvis du en Dag i Sommerferien fik følgende Brev
– f. Ex. fra Kristiania:
”Om nogle Dage afgaar herfra en Fiskerskude til Nordland. Kaptainen er
villig til at medtage os to – mod at vi gør Matrostjeneste! – Hvis du vil med
– maa du komme straks!!!” –
Kunde du saa tænke dig Muligheden af – at du stak til Kristiania med den
første den bedste Lejlighed. – Jeg tror, du gjorde det, – ja, jeg er overbevist
Nordisk Tidskrift 1/2012