Nordisk Tidskrift 1/12 (PDF 505 KB) - Letterstedtska föreningen

40 Knud Michelsen
ingen skriftlige vidnesbyrd om planer i den retning. Det eneste, vi ved, er, at
Knud og Mylius lærer hinanden at kende og har en vis kontakt med hinanden,
også efter Islandstoget.
Rejsen foregår med hjuldamperen ”Botnia”, som på vejen til Island lægger
ind i Leith og Tórshavn på Færøerne. Målet på den fem uger lange rejse er dog
Reykjavik og udflugten til den gyldne trekant (Thingvellir, Geyser, Gullfos).
Knuds korrespondancer deroppefra til Kristeligt Dagblad kan bruges den dag
i dag som turistfører. Om det sidste sted, Gullfos, skriver han:
For de Mennesker, der første Gang staar over for et stort Vandfald, betyder
Gullfos en Revolution i deres Naturbegreber. Har man set Gullfos, har man
ogsaa faaet en ny Maalestok for det overvældende, imponerende.
Luften ryster af Buldret, og man kommer til at tænke paa Blichers Ord
om Vesterhavet; ”De hørende døves, og de døve maa høre!”
Fra en betydelig Højde styrter en hel Sø sig skummende hvid ned i en
Afgrund og vælter sig saa brusende ned gennem en dyb Kløft. Vi kom der i
Solskin, og vi saa den i hele dens betagende Skønhed. I et bredt Bælte om
Faldet dryssende en iskold Støvregn ned; det var Stænkene, der slyngedes i
Vejret og faldt ned som Regn; de bølgede som hvide, fantastiske Sølvskyer
hen over Klipper og Græs, glitrende i Solen. Over hele dette vilde, ubændige
Spil af Kræfter hvælvede sig en straalende Regnbue, der fortsatte sig helt ned
i det hvide Skum.
Man føler sin egen svimlende Afmagt, ethvert Udbrud holdes tilbage; om
Gullfos tør man ikke bruge beskrivende Adjektiver! – –
I Stockholm og Lapland
I februar 1901 er Knud på farten igen. Målet er denne gang Stockholm, hvor
der for første gang afholdes de såkaldte "Nordiska spelen", en forløber for
de olympiske vinterlege med konkurrencer inden for Nordens forskellige
vintersportsgrene, herunder også isbådssejlads og kapløb med sparkstøtting.
Legene, der blev afholdt syv gange frem til 1926, udviklede sig fra begyndelsen
til store folkefester og vakte også opmærksomhed uden for Norden.
Knud har ansøgt legenes komite om at måtte demonstrere grønlandsk
hundeslædekørsel, der – hedder det i et udkast – ”paa Grund af sin flyvende
Hastighed og tilsyneladende halsbrækkende Karakter nok er værd at tage i
Øjesyn." Det får han naturligvis ikke lov til, men man kan næppe tænke sig et
mere formfuldendt afslag. Den ordførende skriver:
Då Nordiska Spelen hufvudsakligen endast bara inbegripar de Idrotter som
här idkas, så har Mottagnings Komitéen ved sitt möte i går beslutat att med
tacksamhet afböja Deres Förslag att deltaga i Spelen med Hundkörsel.
Högaktningsfullt...
Trods det både komiske og lidt fantastiske i arrangementet – hvornår har Knud
sidst kørt hundeslæde? – skal man ikke være blind for kernen i det hele: utilpasheden
ved at skulle leve op til rollen som akademiker, den umådelige sult
Nordisk Tidskrift 1/2012