Nordisk Tidskrift 1/12 (PDF 505 KB) - Letterstedtska föreningen
Nordisk Tidskrift 1/12 (PDF 505 KB) - Letterstedtska föreningen
Nordisk Tidskrift 1/12 (PDF 505 KB) - Letterstedtska föreningen
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Hedens hjerte – Herning Kunstmuseum 59<br />
TORBEN WEIRUP<br />
HEDENS HJERTE –<br />
HERNING KUNSTMUSEUM<br />
Herning Kunstmuseum, i dag HEART, er i<br />
høj grad resultat af tekstilfabrikanten Aage<br />
Damgaards virke i byen og hans passion for<br />
billedkunst. Museet blev indviet i 1977 i hans<br />
fabriksbygning, men holder nu til i en nyt hus,<br />
tegnet af den prisbelønnede internationale arkitekt<br />
Steven Holl.<br />
Berlingske Tidendes kunstkritiker Torben<br />
Weirup præsenterer museet på den jyske hede,<br />
der huser en af verdens fineste samlinger af<br />
Piero Manzoni.<br />
I.<br />
Historien om tilblivelsen af Hernings nye kunstmuseum – og dets placering<br />
– er blandt de mere usædvanlige i dansk kunst. Mange af landets hen ved 50<br />
kunstmuseer strøet ud over den danske provins er groet ud af kunstforeninger<br />
stiftet af private borgere, der efterhånden har fået hjælp fra Brygger Carl<br />
Jacobsen og andre mæcener til at opbygge samlingerne. Siden er kunstforeningerne<br />
så blevet til egentlige kunstmuseer.<br />
Men i Herning er det én mand og en række af hans initiativer, der med<br />
tiden ledte til først Herning Kunstmuseum, der blev indviet i 1977, og dernæst<br />
HEART Herning Museum of Contemporary Art tegnet af Steven Holl, der også<br />
stod for KIASMA i Helsingfors og Knut Hamsun Center i Hamarøy – for nu<br />
at holde os til arkitektens nordiske museumsbedrifter.<br />
Manden er tekstilfabrikanten Aage Damgaard (191791), der ikke blot<br />
samlede på kunst men også havde den holdning, at kunst skulle ud på arbejdspladserne.<br />
Det var en tid, da kunstinteresse stort set var forbeholdt det bedre<br />
borgerskab som en del af dannelseskulturen og de særligt interesserede.<br />
Damgaard havde som mange andre samlere selv haft stor glæde af at se på<br />
kunst og omgås kunstnere. Den glæde – og et princip om at kunstnere skulle<br />
arbejde blandt andre mennesker – ville han gerne dele med andre. Inden for<br />
sidstnævnte disciplin – ikke bare kunst men også kunstnere på arbejdspladsen<br />
– er han en pioner i Danmark. Kunst skulle være der, hvor mennesker færdedes.<br />
Udover nogle mindre tilløb i små lokaler ejede Aage Damgaard tre på<br />
hinanden følgende fabrikker i Herning – og dem ville han have udsmykket, og<br />
han ville som nævnt have kunstnere til at arbejde på sin fabrik. Som kunstnere.<br />
Han mente også, at mange kunstnere på denne måde ville få mulighed for at<br />
<strong>Nordisk</strong> <strong>Tidskrift</strong> 1/20<strong>12</strong>
Change language