Nordisk Tidskrift 1/12 (PDF 505 KB) - Letterstedtska föreningen
Nordisk Tidskrift 1/12 (PDF 505 KB) - Letterstedtska föreningen
Nordisk Tidskrift 1/12 (PDF 505 KB) - Letterstedtska föreningen
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
84 Henrik Wivel<br />
Nordsjælland, men hans forældre immigrerede til Amerika, da han var to år<br />
gammel. Forældrene nedsatte sig som plantageejere i South Carolina, men<br />
tiden i Den ny Verden blev kort. I 1882 blev faderen ramt af difteritis og døde,<br />
og moderen blev tvunget til at flytte tilbage til Danmark med sine fire børn,<br />
herunder den 11-årige Harald.<br />
Harald Moltke vidste tidligt, at han ville være kunstner, og begyndte allerede<br />
to år efter hjemkomsten at gå til privat tegneundervisning hos maleren<br />
Axel Hou. I 1890 blev han optaget på Det Kongelige Danske Kunstakademi<br />
på Charlottenborg i København, hvor han fire år senere debuterede på<br />
Forårsudstillingen. I 1898 kom han med som illustrationsmaler på en geologisk<br />
ekspedition til Discobugten i Vestgrønland. Det var med den erfaring, at<br />
Adam Paulsen valgte ham til de to nordlysekspeditioner, der befæstede hans<br />
ry, og som blev endeligt kanoniseret da han sammen med Ludvig Mylius-<br />
Erichsen, Knud Rasmussen og Jørgen Brøndlund deltog i Den Danske<br />
Litterære Grønlandsekspedition 1902-04 til Nordvestgrønland. Sidstnævnte<br />
ikke mindst dokumenteret i pragtværket Grønland, som han i 1904 udgav<br />
sammen med Mylius-Erichsen.<br />
Alt dette og meget mere til har Harald Moltke selv fortalt om i det charmerende<br />
erindringsværk Livsrejsen (1936, revideret af Else Moltke 1964), og<br />
bogen citeres da også flittigt i civilingeniør Peter Staunings nys udgivne bog<br />
Harald Moltke. Nordlysets maler. Bogen er ikke en traditionel kunsthistorisk<br />
biografi, men en slags videnskabshistorisk montage, hvor Peter Stauning<br />
beskriver nordlysforskningen, lader meteorologen Ingolf Sestoft fortælle om<br />
DMIs historie, og citerer fyldigt fra ekspeditionsdeltagernes øjenvidneberetninger<br />
og observationer. Hovedparten af Harald Moltkes 26 malerier af nordlys<br />
blev til på ekspeditionen til Akureyri i Nordisland, hvor forholdene både<br />
for at se nordlys og for at fastholde dets væsen var bedst. Ekspeditionsholdet<br />
havde et præfabrikeret samlesæt med fra Danmark, der på en gang skulle<br />
fungere som bolig, værksted, observatorium for ekspeditionen og atelier for<br />
Harald Moltke. For at komme helt op i den klarest tænkelig luft byggede<br />
holdet tillige en lille bitte hytte i en klippespalte på det nærliggende fjeld<br />
Sulurs top – eller rettere spids. På kanten af afgrunden under de mest ekstreme<br />
vejrforhold arbejdede Harald Moltke og hans kolleger med at indsamle data<br />
og fastholde de flygtige lysfænomener på himlen, der bugtede sig som mangefarvede<br />
gobeliner i solvinden.<br />
Harald Moltkes metode var at sidde ude om natten med kulstift, blyant og<br />
papir, tegne nordlysets form og foldekast hastigt ned, markere stjernernes<br />
positioner og notere nordlysets farveskala. Og dagen overførte han nattens iagttagelser<br />
til olie på lærred, hvor farverne kunne komme til deres ret og udtrykket<br />
blive monumentalt. Let var det jo ikke, for nordlyset var "selvstændige fore-<br />
<strong>Nordisk</strong> <strong>Tidskrift</strong> 1/20<strong>12</strong>