Nordisk Tidskrift 1/12 (PDF 505 KB) - Letterstedtska föreningen

Den unge Knud Rasmussen og Norden 45
Faderen har givetvis ikke været glad ved tanken om at se sønnen rejse ud
i det blå og tænkt, at nok kunne det være godt, at han kom væk, sådan som
forholdene var, men at det så helst måtte være til det lukkede koloniområde
Grønland, hvor Knuds familie på mødrenes side sad på indtil flere udstedsbestyrerstillinger,
og hvor der både kunne være hjælp at hente og lidt opsyn
med hans færden. Spørgsmålet var så bare, hvordan han kom derop. Og
her er så den gamle idé om at rejse med Mylius-Erichsen dukket op igen. I
hvert fald må der have været kontakt mellem ham og Knud efter hjemkomsten
fra Sverige, og faderen, der havde forbindelse til folk i ministeriet og
Grønlandsadministrationen, har givetvis lovet at arbejde i kulissen og med at
udarbejde ansøgningen.
At det ikke er rent gætteri, at Knuds far på den måde har været den egentlige
initiativtager til ekspeditionen, fremgår i øvrigt af flere ting. Dels bliver
faderens præstegård i Lynge nord for København i vidt omfang ramme om forberedelserne
– Mylius-Erichsen flytter simpelthen derud i en længere periode.
Dels er faderen en af de 16 personer, der skriver en anbefaling af ansøgningen,
og endelig ledsager han selv ekspeditionsdeltagerne til Grønland, bl.a. for
under rejsen at undervise dem i grønlandsk.
Kristiania
Derfor er det også faderen, Knud skriver til, da han i forbindelse med ekspeditionsforberedelserne
opsøger Fridtjof Nansen i Kristiania. Såvel på som
mellem linjerne mærker man både den sønlige hengivenhed og trangen til at
hævde sig i faderens øjne. Samtidig er brevet et slående vidnesbyrd om, hvor
let Knud fik adgang til den åndelige elite i datidens Kristiania:
Kære Fader.
Et Par Ord for at give dig et vist Indtryk af Situationen: den litterære
Grønlandsekspedition har vakt stor Interesse her i Kristiania. Nansen og jeg
"fandt hinanden" i Gaar efter en uafbrudt Samtale fra 3-7. Han nærer store
Forhaabninger for vor Rejses Udbytte. Han mener, at jeg – gennem mit
Kendskab til det grønlandske Sprog – har "en Fremtid som Etnograf" – om jeg
vil benytte mig af de "meget sjældne Forudsætninger", jeg sidder inde med.
"Selvfølgelig er Deres Arbejde ikke endt med en Skildring af Vestgrønland
og Smidtsunds-Eskimoer [polareskimoer] – "De skal siden til Cumberland og
Alaska – og De vil her ha' Fordele som ingen Forsker før Dem" – De skal,
naar De nu har været ude i Praksis, studere nogen Tid i Berlin, før De gir Dem
ud igen. Jeg anser, at den Maade De har grebet deres Studium an paa – er den
eneste rette. Det har jeg selv erfaret. Først ud i Praksis – paa bar Grund – det
gør ikke noget – fægte sig frem – lære gennem egen Erfaring – det er det
solideste og fineste [dvs. bedste] – saa siden noget Theori – og saa i Praksis
igen – saa skal De se – – o.s.v. – o.s.v.
(...)
Med et Introduktionsbrev fra N. skal jeg nu i Lag med Redaktør Skibsted.
Det skal nok gaa. –
Nordisk Tidskrift 1/2012