Nordisk Tidskrift 1/12 (PDF 505 KB) - Letterstedtska föreningen

More documents

Recommendations

Info

96 Arne Hardis Tænkningen bag de Frisch’ske forsvarsværker er, at det lille demokratiske Danmark ikke kunne forsvares militært i mellemkrigstiden, men måtte forsvare den demokratiske tænkning og de demokratibærende institutioner, indtil den onde tid drev over. Intet samarbejde med de totalitære, ingen eksklusion af enkeltborgere – det er den model, Lidegaard også advokerer for, når han til sidst i bogen afhandler det udlændingepolitiske spørgsmål i århundredets slutning. Alt i alt er bogen således god at få forstand af for danske såvel som for andre nordiske læsere. Den er et intelligent, velformuleret og indsigtsfuldt forsvar for den tænkning, der gjorde det 20. århundrede til Socialdemokratiets og Det Radikale Venstres. Der er lange linjers sammenfatning såvel som fine ahaoplevelser undervejs, som når Lidegaard udpeger akademikeren, statsminister Jens Otto Krag (endnu en helt) som bærer af kontinuitet i Socialdemokratiet, mens hans efterfølger i Statsministeriet, Anker Jørgensen, al sin arbejderautenticitet til trods repræsenterer bruddet med partiets tradition. Og så til indvendingerne. Bo Lidegaards tilgang til Danmarkshistorien er som anført småstatsdiplomatens, den klassiske historikers og velfærdsingeniørens – det giver et lettere beskåret billede af landets åndelige liv. Arkitekten Poul Henningsen, kunstmuseet Louisianas skaber, Knud W. Jensen, forfatteren Karen Blixen, tegneren Robert Storm Petersen og mange flere nævnes, javist, men det er betegnende, at Lidegaard er blind for betydningen af en skikkelse som lagerforvalter Peter Rindal. Denne Rindal var selve det dannede og kulturradikale Danmarks modpol, han startede i 1960erne en folkestorm mod den kunststøtte, som landets ledelse fandt det rimeligt, at befolkningen finansierede. Det var Rindal og mange andre uenige i, men denne bevægelse falder under Lidegaards radar. Lidegaards forståelse af kulturradikalismen virker heller ikke alt for overbevisende, han overtager den kulturradikale bevægelses selvforståelse og ser ikke kulturradikalismens problemer med at gøre op med kommunismen både i 1930erne og i 1950erne. En anden beskæring af Danmarksbilledet skyldes, at Lidegaard tydeligvis er mere optaget af ”sine egnes” politiske projekt end af ”de andres”. Regeringen mellem Radikale, Konservative og Venstre fra 1968 til 1971, med de Radikales Hilmar Baunsgaard som statsminister, afhandles eksempelvis distræt, nærmest som en beklagelig og forstyrrende afbrydelse af socialdemokraten Krags storslåede arbejde. I beskrivelsen af udlændingespørgsmålet i 1980erne og 1990erne har Lidegaard så travlt med at holde tungen lige i munden, at hans evne til at fortælle mundret, skære igennem og præstere synteser er gået tabt, eller måske snarere endnu ikke har indfundet sig. Diktionen har umiskendeligt præg af Nordisk Tidskrift 1/2012
Forsvarstale for en småstat forsigtig1990er-lingo, her afslører Lidegaard sin solide forankring i det 20. århundrede, han beretter om; han overtager dets normalbillede i stedet for at overveje erfaringerne fra det nye århundredes første årti. Således beskrives regeringsskiftet i 2001, hvor Venstres Anders Fogh Rasmussen tog over efter socialdemokratiets Poul Nyrup Rasmussen uden videre som en afslutning på den brede nationale konsensus, som har hersket mellem Venstre, Socialdemokratiet, Konservative og Radikale gennem 70 år. Bo Lidegaard identificerer et opgør med Hartvig Frisch’s lære om ”aldrig at lade de politiske yderfløje indgå i kampen for de demokratiske værdier”. Yderfløje? Det er Dansk Folkeparti af i dag, den nye chefredaktør for Politiken her finder det passende at sammenligne med nazister, kommunister og fascister af i går. Det er jo en ærlig sag – Lidegaards læser behøver ikke være enig med ham – men der er noget i hans store samfundsmæssige ligning, der halter, noget, han vist ikke har tænkt igennem: Dansk Folkeparti blev stemt ud af magtens maskinrum ved folketingsvalget i september 2011, men i det forløbne tiår vandt partiet jo en enestående dobbeltsejr på udlændingepolitikkens område. Den langt overvejende del af såvel Folketing som vælgerbefolkning har jo overtaget to af partiets hovedpåstande: at antallet af familiesammenførte udlændinge er afgørende for ordentlig integration. Og at det er nødvendigt at føre kulturkamp for ytringsfrihed, kønnenes ligestilling og adskillelse af religion og politik på grund af de værdier, som især en del muslimske tilflyttere har bragt med sig. Den kulturkamp havde Lidegaards tidligere arbejdsgiver, Anders Fogh Rasmussen, haft sværere ved af føre, hvis ikke han havde haft Dansk Folkeparti til at hjælpe sig. Hvem var det så, der svigtede kampen for de demokratiske værdier? Arne Hardis Bo Lidegaard. En fortælling om Danmark i det 20. århundrede. Gyldendal, København 2011. DÅ FINLANDS ÖDE STOD PÅ SPEL VÄINÖ TANNERS DAGBÖCKER 1943-44 Spännande, nästan som en detektivroman, kan man säga om Väinö Tanners krigstida dagböcker som getts ut snart sjuttio år efter att de skrevs. Men ändå bygger dagboksanteckningarna från åren 1943-44 på en ofta nervpirrande hemsk verklighet då Finlands öde verkligen stod på spel. De berör alltså inte året 1941 och hur Finland hamnade in i kriget på tysk sida. Dagböckerna har redigerats av docent Hannu Rautkallio och författaren/politikern Lasse Lehtinen. För skandinavisk publik var det ofta lika svårt att förstå varför Finland frivilligt var lierat med Tyskland under andra världskriget som att förstå 97 Nordisk Tidskrift 1/2012
Page 1 and 2:
NORDISK TIDSKRIFT 2009 2012 - HÄFT
Page 3 and 4:
Roald Amundsen: Forsker eller grobi
Page 5 and 6:
Page 7 and 8:
Page 9 and 10:
Page 11 and 12:
Page 13 and 14:
Page 15 and 16:
Page 17 and 18:
Page 19 and 20:
Page 21 and 22:
Page 23 and 24:
Page 25 and 26:
Fridtjof Nansens forestillinger om
Page 27 and 28:
Page 29 and 30:
Page 31 and 32:
Fridtjof Nansen og norsk utenrikspo
Page 33 and 34:
Page 35 and 36:
Page 37 and 38:
Page 39 and 40:
Den unge Knud Rasmussen og Norden 3
Page 41 and 42:
Page 43 and 44:
Page 45 and 46:
i efteråret 1901 befinder sig i St
Page 47 and 48: Den unge Knud Rasmussen og Norden 4
Page 49 and 50: CLAES WIKLUND Nordiska rådets till
Page 51 and 52: Nordiska rådets tillkomst 49 deras
Page 53 and 54: Nordiska rådets tillkomst 51 länd
Page 55 and 56: Nordiska rådets tillkomst 53 för
Page 57 and 58: Nordiska rådets tillkomst 55 att d
Page 59 and 60: Nordiska rådets tillkomst 57 (21)
Page 61 and 62: Hedens hjerte - Herning Kunstmuseum
Page 67 and 68: ISLEX - Ny nordisk onlineordbok 65
Page 69 and 70: ISLEX - Ny nordisk onlineordbok 67
Page 71 and 72: NT-INTERVJUN Globalisering och när
Page 73 and 74: Globalisering och närområden 71 b
Page 75 and 76: Guy Lindström Avtal om det arktisk
Page 77 and 78: Avtal om det arktiska samarbetet 75
Page 79 and 80: Avtal om det arktiska samarbetet 77
Page 81 and 82: Krönika om nordiskt samarbete 79 K
Page 83 and 84: Krönika om nordiskt samarbete 81 A
Page 85 and 86: Harald Moltke - Nordlysets maler 83
Page 87 and 88: Harald Moltke - Nordlysets maler 85
Page 89 and 90: KRING BÖCKER OCH MÄNNISKOR PORTR
Page 91 and 92: Porträtt av filmskapare före lån
Page 93 and 94: Statsministrarnas besvärliga relat
Page 95 and 96: Statsministrarnas besvärliga relat
Page 97: Forsvarstale for en småstat H.C. H
Page 101 and 102: Då Finlands öde stod på spel mel
Page 103 and 104: tid hennes älskare. Mansdominansen
Page 105 and 106: Näringslivsgigant som sadlade om E
Page 107 and 108: SAMMANFATTNING Huvudtemat i det fö
Page 109: Nordisk Tidskrift för vetenskap, k
show all

Nordisk Tidskrift 1/12 (PDF 505 KB) - Letterstedtska föreningen

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?