ONSDAG DEN 14. MARTS 2007 - European Parliament - Europa

14-03-2007 107
drama, som har delt øen, og som gør, at den stadig er
delt i dag.
Beslutningsforslaget har således til hensigt at rejse
spørgsmålet med dette udgangspunkt. Fra et humanitært
synspunkt, der tager afsæt i familierne og lidelserne hos
de personer, der har ret til at få resterne af de personer,
som de elskede, tilbage, og som de på grund af
konflikten ikke kan få at vide, hverken hvor er, eller
hvem er, eller få identificeret uden hjælp fra Komitéen
for Forsvundne Personers eksperter og retsmedicinere.
Det er formålet med beslutningsforslaget. Vi opfordrer
institutionerne til at bakke op herom, herunder med den
økonomiske støtte, som vi kan se, at Komitéen for
Forsvundne Personer behøver, og det er det budskab, vi
forsøger at komme med.
Det vil ikke hele det sår, som Cypern lider under i dag,
det kræver mere arbejde. Vi ved, at det ikke ser ud til at
ville heles på kort sigt til trods for de nylige skridt, vi har
set. Det er imidlertid vigtigt, at vi ikke påvirker
forhandlingen om de to samfunds fælles støtte til denne
institution med den politiske spænding, der desværre
fortsat er et problem, men det må under ingen
omstændigheder blandes sammen med vores alle
sammens støtte til komitéens arbejde.
3-383
Cem Özdemir, for Verts/ALE-Gruppen. - (DE) Hr.
formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! I over
30 år har spørgsmålet om de forsvundne personer i
Cypern været et åbent sår. Officielt betragtes 2.000
mennesker stadig som savnet på begge sider. Begge
parter beskylder den anden for ikke at ville deltage i et
effektivt samarbejde for at opklare sagerne. Jeg vil bede
om, at vi i det mindste ikke fortsætter disse
beskyldninger her i Parlamentet. I mellemtiden lever de
savnedes familier stadig i uvished om deres slægtninges
skæbne. Men mødrenes tårer er de samme, uanset om
deres sønner var af græsk eller tyrkisk herkomst - de var
alle cyprioter, og de døde på grund af Enossis og
Taksim. Det hører med til sandheden, når man taler om
denne konflikt.
På denne baggrund spiller arbejdet i komitéen for
forsvundne personer en vigtig rolle, og vores tak til
denne komité kan slet ikke være stor nok. Der er primært
tale om et humanitært anliggende, og vi bør ikke gøre
dens arbejde vanskeligere ved at politisere dette arbejde.
Det arbejde, som komitéen udfører, er ikke kun vigtigt
for de forsvundnes familier, det hjælper også de to
befolkningsgrupper med at nærme sig hinanden.
Gennem dette bikommunale arbejde ved massegravene
opstår der en fælles erindringskultur og en forståelse for
den anden parts historiske traumer. Derfor er den
økonomiske støtte meget vigtig, det er jeg enig med de
øvrige medlemmer i.
Det er imidlertid også ønskværdigt, at vi støtter
yderligere bikommunale projekter på øen. Jeg tænker
her på filmmageres projekter, på projekter af
intellektuelle som Panikos Chrysanthou og Niyazi
Kizilyürek, men også på det bikommunale kunstprojekt
Manifesta 6 og mange andre projekter, som vi må støtte,
så alle de skrækkelige billeder, vi tidligere har set i
Cypern, forbliver fortid og ikke længere kan ramme os i
fremtiden.
Nedrivningen af broen på Ledra-vejen er et tegn på håb.
Svaret på det, nemlig at muren gennem Nicosia også
bliver revet ned, er endnu et tegn på håb. Lad os i
fællesskab sørge for, at disse tegn på håb vil blive fulgt
af yderligere tegn på håb! Begge parter opfordres til at
forholde sig konstruktivt og europæisk, så denne
konflikt i Europa kommer til at høre fortiden til.
Vi kan ikke hente de døde tilbage fra dødsriget, men vi
kan sørge for, at nationalismen i Cypern aldrig mere får
en chance.
3-384
Kyriacos Triantaphyllides, for GUE/NGL-Gruppen. -
(EL) Hr. formand! Vi har i årevis levet i tragisk
uvidenhed om skæbnen for ca. 2.000 af vores
forsvundne tyrkisk-cypriotiske og græsk-cypriotiske
landsmænd i Cypern .
Den kompetente komité for forsvundne personer, der
består af repræsentanter for tyrkisk-cyprioter, græskcyprioter
og FN, har allerede gjort fremskridt i
spørgsmålet om opgravning og identifikation af
menneskers jordiske rester. Deres arbejde bør imidlertid
fremskyndes, og der skal hurtigst muligt gøres en ende
på vores landsmænds lidelser.
Det er et rent humanitært spørgsmål, der berører hele
vores befolkning - både tyrkisk-cyprioter og græskcyprioter
- og som ingen bør udnytte til politiske eller
andre formål. Vi mener, at medlemsstaterne skal støtte
komitéens arbejde ved at øge deres økonomiske bistand,
og vi opfordrer alle parter til at samarbejde for at få
kendskab til alle de forsvundne personers skæbne.
Sagen om den tidligere omtalte unge græsk-cypriot, der
blev ført til Tyrkiet i 1974, er en mulighed for at fremme
et samarbejde. Vi mener, at vi med behandlingen af det
humanitære spørgsmål har taget endnu et skridt i vores
bestræbelser på at finde en løsning på Cypernproblemet.
3-385
Françoise Grossetête (PPE-DE). - (FR) Hr. formand!
Spørgsmålet om forsvundne personer i Cypern vidner
mere end noget andet om det menneskelige drama, der
udspillede sig på øen for mere end 30 år siden. Det
vedrører såvel græsk-cyprioter som tyrkisk-cyprioter, og
det vedrører ikke kun ofrene for disse forsvindinger,
men også, den dag i dag, utallige familier til forsvundne
personer.
Som koordinator for kontaktgruppen på højt niveau for
forbindelserne med det tyrkisk-cypriotiske samfund i
den nordlige del af øen kan jeg forsikre, at spørgsmålet
stadigvæk lever i folks bevidsthed, og dets konsekvenser
er stadigvæk særdeles mærkbare i området. Jeg har i
øvrigt planer om bl.a. at rejse dette spørgsmål i