ONSDAG DEN 14. MARTS 2007 - European Parliament - Europa

14-03-2007 59
eksistentielle spørgsmål vedrørende Mellemøsten, over i
de mere verdslige, men ikke desto mindre yderst vigtige
spørgsmål om handel, miljø og transport - en lang række
dagligdags spørgsmål, som jeg mener, vi bør fokusere på
i vores bestræbelser på at skabe et meningsfuldt forhold
på tværs af Middelhavet.
Vi kunne således påbegynde marginaliseringen af de
radikaliserede islamiske partier, der i øjeblikket
tiltrækker stor opmærksomhed i denne del af verden.
3-200
Béatrice Patrie (PSE). - (FR) Fru formand!
Indvandring er et vanskeligt spørgsmål i forbindelse med
Barcelona-processen. Det er et komplekst fænomen, som
bør behandles i alle aspekter og ikke kun det
sikkerhedsmæssige aspekt, som alt for ofte fremhæves.
Alt for ofte er det rent faktisk Europa, som har dikteret
de emner, der er sat på dagsordenen i Euro-Middelhavsdebatten,
og de spørgsmål, som har haft overvægt, har
været en blanding af terrorisme,
masseødelæggelsesvåben, ulovlig handel med narkotika
og indvandring. Vi bør ændre denne indfaldsvinkel.
Migrationsstrømme og befolkningsudveksling er en
økonomisk nødvendighed og af menneskelig værdi for
modtagerlandene. Jeg vil i den forbindelse gerne stille
tre forslag. Vi bør åbne legale veje for indvandringen og
bekæmpe den illegale indvandrings netværk.
Sidstnævnte udnytter nøden og skaber en ny form for
moderne slaveri. Vi bør styrke partnerskabets politiske
dimension. Demokrati, respekt for grundlæggende
frihedsrettigheder, kvindens status og god
regeringsførelse er elementer, som bidrager markant til
udviklingen og ligeledes bidrager til at dæmme op for
spredning af fattigdommen til andre områder.
Endelig er det afgørende at etablere operationelt
samarbejde mellem de myndigheder, der i
Middelhavsområdet har ansvaret for forvaltning af
migrationsstrømmene. I den forbindelse hilser jeg
Frontex-initiativet velkommen. Det bør tilføres flere
midler.
3-201
Francisco José Millán Mon (PPE-DE). - (ES) Fru
formand! I de seneste år har EU været særlig
opmærksom på den østlige del af kontinentet. Tænk bare
på Balkan, den femte udvidelse, de politiske ændringer i
Ukraine og Georgien eller på de ikke så altid nemme
forbindelser med Rusland. På den anden side har vi ofte
haft en tendens til at begrænse forbindelserne med
Middelhavet til konflikten i Mellemøsten. Vi skal dog
også være meget opmærksomme på hele
Middelhavsområdet og sikre, at det bliver et område
med fred, fremgang, frihed og stabilitet.
Det drejer sig om nogle nabolande med mangesidede og
historiske forbindelser med EU's lande, og som har
alvorlige problemer. F.eks. er der en utilstrækkelig
institutionel og demokratisk udvikling og lav økonomisk
vækst, hvor det ikke er muligt at skaffe arbejde til den
voksende unge befolkning. De er oprindelses- og
transitlande for den ulovlige indvandring.
Alle disse problemer hos vores naboer har allerede fået
følger for EU's lande. Vi er indbyrdes afhængige. Til
gavn for alle skal vi derfor samarbejde og øge vores
økonomiske og handelsmæssige forbindelser, herunder
oprettelsen af et frihandelsområde til sin tid.
Vores venner skal også gennemføre store reformer for at
klare deres problemer. At fastholde status quo bringer
ikke stabilitet. Der er behov for politiske, sociale og
økonomiske reformer. De er også nødvendige for at
tiltrække de helt nødvendige udenlandske investeringer.
Med dette formål er det nødvendigt at øge syd-sydhandelen
væsentligt.
Desværre forspildte vi på topmødet i 2005, der
markerede 10-året for Barcelona-processen, muligheden
for at understrege behovet for at samarbejde med EU,
især over for offentligheden i Middelhavslandene.
Repræsentationen af landene fra den sydlige del af
Middelhavet var skuffende. Men vi skal fortsætte vores
indsats. De 1,2 milliarder euro til den europæiske
naboskabspolitik er et beskedent beløb, hvis vi
sammenligner det med andre beløb på EU's budget, og
hvis vi tager hensyn til de enorme behov hos vores
sydlige naboer. Det er stadig sværere for deres
indbyggere at acceptere kontrasten mellem fremgangen i
det nærtliggende Europa og de store mangler, de lider
under.
Euro-Middelhavsforbindelserne bør derfor være en
prioritering for EU. Begge parter vil drage nytte heraf.
3-202
FORSÆDE: Miguel Angel MARTÍNEZ
MARTÍNEZ
Næstformand
3-203
Panagiotis Beglitis (PSE). - (EL) Hr. formand! Først vil
jeg gerne lykønske hr. Kader Arif med den fremragende
analyse og de fremragende forslag i hans betænkning.
Det er klart, at vi ikke skal anlægge et manakeistisk syn
på resultaterne af Barcelona-processen. Men vi skal
være ærlige og realistiske. Når vi i dag, 12 år efter, gør
status over Barcelona-erklæringen, mener jeg, at
resultaterne er negative, og at vi desværre er langt fra at
gennemføre de mål, der blev opstillet i november 1995.
Jeg mener ikke, at EU i dag har en troværdig og
integreret Middelhavsstrategi, der giver den mulighed
for at spille en førerrolle i hele Mellemøsten og
Maghreb, og det er der en helt bestemt grund til:
Kommissær Mandelson sagde, at naboskabspolitikken er
et supplement til EU's Euro-Middelhavspolitik. Jeg må
erklære mig uenig. Jeg mener, at en af grundene til, at
Euro-Middelhavssamarbejdet ikke kommer videre og
giver negative resultater netop er denne europæiske
naboskabspolitik. Vi er gået fra at være strategiske
partnere for tredjelandene i Middelhavsområdet til at
være naboer. Vi bevæger os fra et strategisk partnerskab
til en naboskabsstrategi. Det er ikke kun en strid om ord;