ONSDAG DEN 14. MARTS 2007 - European Parliament - Europa

14-03-2007 7
jeg synes står helt klart i denne forbindelse, og det er, at
hvis vi vil overbevise borgerne om Europa, må vi vise
med konkrete eksempler, at den europæiske enhed er til
gavn for dem. Vi skal arbejde på, at EU tager fat på
fremtidens opgaver og tilbyder overbevisende løsninger.
Det Europæiske Råd viste den 8. og 9. marts, som De
netop nævnte, at EU også kan være handlekraftigt med
27 medlemsstater, også på de områder, hvor borgerne
især forventer det af os, f.eks. inden for energi og
klimabeskyttelse. Det vellykkede forårstopmøde gør os
optimistiske med hensyn til formandskabets videre
forløb. Vi vil også benytte denne rygvind til Berlinerklæringen.
Hvis budskabet fra topmødet er: "Hvis vi
europæere finder styrken til at handle i fællesskab, så
kan vi aktivt udforme fremtiden", så er det det rigtige
budskab.
Forbundskansleren fremlagde den 8. marts under statsog
regeringschefernes middag - kommissionsformand
Barroso og De, hr. formand, var med - vores idéer, som
er udviklet i de udførlige samtaler med Parlamentets,
Kommissionens og de nationale regeringers
repræsentanter. Teksten til erklæringen er naturligvis
ikke helt færdig endnu, og jeg kan forsikre Dem, at de
ting, der kommer frem i dagens diskussion her,
naturligvis vil indgå i vores overvejelser om den
endelige version.
Vi ønsker, som jeg allerede har fortalt i udvalgene, en
kort, helstøbt erklæring, som formulerer vores erklæring
på 50-årsdagen for underskrivelsen af Rom-traktaten i et
sprog, som borgerne kan forstå. Hvad skal de centrale
udsagn være? I første del af erklæringen vil vi anerkende
det, som vi har opnået i fællesskab i Europa i de
forløbne 50 år. Hertil hører naturligvis fred, stabilitet og
velstand, og hertil hører også overvindelsen af
kontinentets deling. Det ville alt sammen ikke have
været muligt uden viljen til frihed hos menneskene i
Central- og Østeuropa, og det vil vi udtrykkeligt
anerkende i erklæringen.
(Bifald)
Til den europæiske enheds succeshistorier hører efter
min mening også formerne og principperne for vores
samarbejde her i Europa, nemlig demokrati og retsstat,
lige rettigheder og pligter for medlemsstaterne,
gennemsigtighed og subsidiaritet. Disse principper har -
og det kan vi også godt være lidt stolte af - fungeret som
forbillede for regionalt samarbejde i andre dele af
verden. Den næste del af erklæringen vil indeholde en
fælles bekendelse til de vigtigste værdier, altså
menneskets værdighed, frihed og ansvar, gensidig
solidaritet, mangfoldighed og tolerance og respekt i
omgangen med hinanden. Vi ved nemlig, at EU er mere
end bare et fælles økonomisk område. EU er også et
værdifællesskab, og dette fundament af fælles værdier
og måske også en fælles livsopfattelse er en vigtig
forudsætning for, at Europa kan bevare sin handlekraft
som politisk enhed.
Den centrale del af erklæringen kommer naturligvis til at
handle om de fremtidige opgaver, som vi skal tage fat på
og løse i fællesskab i Europa i det 21. århundrede. Det
omfatter energi og klimabeskyttelse, det omfatter en
handlekraftig europæisk udenrigs- og sikkerhedspolitik
og naturligvis også, at vi effektivt imødegår truslerne fra
terrorisme og organiseret kriminalitet uden at begrænse
menneske- og borgerrettighederne. Det omfatter
naturligvis også, at vi finder fælles løsninger på
håndteringen af den illegale indvandring.
Der er imidlertid et budskab, som jeg tror er særligt
vigtigt, hvis vi igen vil styrke tilliden hos Europas
borgere, og det er, at EU står for en samfundsmodel,
som kombinerer økonomisk konkurrenceevne med
socialt og økologisk ansvar. Erhvervslivets frihed er i
lige så høj grad en del af den europæiske erfaring som
arbejdstagernes rettigheder og medbestemmelse. EU har
et socialt ansigt, og vi vil også fremhæve Europas
sociale dimension i erklæringen. Det bekendte de
europæiske regeringschefer sig udtrykkeligt til i
konklusionerne fra sidste fredag.
Vi ved alle, at EU's reform- og fornyelsesproces må
videreføres. Om godt to år er der valg til Europa-
Parlamentet igen, og vælgerne har ret til at vide, hvilke
instrumenter og handlemuligheder EU til den tid skal
råde over. Derfor ønsker vi, at erklæringen også skal
indeholde en fælles forpligtelse til at arbejde på de
nødvendige forudsætninger for dette.
Lad mig komme med en sidste bemærkning. 50årsdagen
er en chance for os alle, en lejlighed til at hente
styrke til de opgaver, der ligger foran os. Lad os på
denne dag fokusere på de ting, som forener os! Lad os
bruge dagens symbolske betydning til at sende et signal
om, at vi står sammen! "Europa lykkes i fællesskab!"
Det er mottoet for vores formandskab. Europas borgere
forventer, at den europæiske politik viser vilje, mod og
beslutsomhed til at handle i fællesskab.
I denne ånd vil vi tage fat på anden del af vores
formandskab. Det beder jeg om Deres fortsatte støtte til.
(Bifald)
3-012
Margot Wallström, næstformand i Kommissionen. -
(EN) Hr. formand, hr. formand for Rådet, mine damer og
herrer! Mødet i Berlin den 25. marts er en vigtig
begivenhed. 50 års europæisk integration er bestemt
værd at fejre. Denne begivenhed skal fremhæve alt det,
der forener os, og vores fælles værdier og principper.
Men vi kan understrege betydningen af EU endnu mere,
hvis vi ser lige så meget fremad som tilbage. Vi har nu
muligheden for at fremme vores fælles målsætninger og
ambitioner og gentage vores beslutning om at opbygge
et bedre og stærkere EU til fordel for alle Europas
borgere.
I maj tog Kommissionen derfor initiativ til at foreslå
udarbejdelsen af en interinstitutionel erklæring ved 50-