ONSDAG DEN 14. MARTS 2007 - European Parliament - Europa
ONSDAG DEN 14. MARTS 2007 - European Parliament - Europa
ONSDAG DEN 14. MARTS 2007 - European Parliament - Europa
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
14-03-<strong>2007</strong> 19<br />
Netop her over for <strong>Europa</strong>-Parlamentet vil jeg gerne<br />
endnu en gang præcisere, at når vi taler om at reducere<br />
bureaukratiomkostninger, så betyder det ganske simpelt<br />
mindre papirarbejde for virksomhederne. Det handler<br />
om forpligtelsen til at rapportere, føre statistik,<br />
informere og dokumentere. Der er under ingen<br />
omstændigheder tale om at røre ved forbrugerstandarder,<br />
kvalitetsstandarder, miljøstandarder,<br />
sikkerhedsstandarder eller sociale standarder. Det<br />
handler ikke om at ændre substansen, det handler om at<br />
gøre det på en måde, så man ikke pålægger<br />
virksomhederne unødvendige byrder, men tværtimod<br />
frigør energi.<br />
(Bifald)<br />
Da Tony Blair for nogen tid siden sagde, at hvis EU ikke<br />
fandtes, måtte man opfinde det, da tænkte han nok netop<br />
på beslutninger af den slags, som Det Europæiske Råd<br />
traf kun få uger efter offentliggørelsen af de alarmerende<br />
kendsgerninger i den seneste FN-klimarapport.<br />
Med støtte fra <strong>Europa</strong>-Parlamentet og på grundlag af<br />
Kommissionens forslag fra januar er det lykkedes at<br />
gøre klimaforandring og kursændring inden for energien<br />
til en prioritet for den europæiske politik og vedtage en<br />
handlingsplan for de kommende tre år.<br />
Styrken i beslutningerne ligger i, at det er lykkedes at<br />
knytte klima- og energipolitik tæt sammen. Reduktionen<br />
af udledningen af drivhusgasser går hånd i hånd med en<br />
konkurrencedygtig, sikker og bæredygtig energipolitik.<br />
Styrken i beslutningerne ligger også i deres<br />
troværdighed, for de er ikke frit i luften svævende, de er<br />
knyttet sammen med en konkret pakke af initiativer.<br />
Bindende mål for vedvarende energi vil ligesom<br />
målrettet støtte til energibesparelser og den nye<br />
teknologi med kulstofudskillelse og kulstoflagring<br />
klimapolitisk indstille det europæiske erhvervsliv på det<br />
21. århundredes globale udfordringer. Vi vil fortsætte<br />
med at fjerne de eksisterende hindringer for vedvarende<br />
energi og energieffektivitet i alle industrisektorer med<br />
det mål at nå en andel for den vedvarende energi<br />
generelt på 20 % og en biobrændstofandel på mindst 10<br />
% inden 2020.<br />
Jeg bemærkede, hvad udenrigsminister Steinmeier netop<br />
sagde i sin egenskab af formand for Rådet med hensyn<br />
til Kommissionens fremlæggelse af et forslag inden årets<br />
udgang. Jeg kan forsikre Dem, at Kommissionen vil<br />
fremlægge et fair og afbalanceret forslag til, hvordan<br />
byrderne kan fordeles inden for EU, og at man i den<br />
forbindelse vil tage hensyn til, hvad enkelte<br />
medlemslande allerede har ydet, hvordan deres<br />
udgangsposition ser ud, og hvilke forudsætninger de har<br />
for overhovedet at nå dette mål. Jeg er sikker på, at vi<br />
kan klare det.<br />
Det er vigtigt, at vi langt om længe får gennemført et<br />
fungerende indre marked for el og gas til fordel for<br />
forbrugerne, det vil stimulere investeringerne og skabe<br />
et ægte europæisk net.<br />
Med disse skridt vil der åbne sig nye, globale markeder<br />
for os. Det vil betyde en lettelse af den enkelte borgers<br />
og den enkelte virksomheds energiregning. Vi betaler<br />
for meget for energien i <strong>Europa</strong> i dag, og det skyldes<br />
ikke kun den globale situation, det skyldes også, at vores<br />
egen energiforsyning er organiseret forkert. Derfor er en<br />
konsekvent gennemførelse af EU's nye klimapolitik også<br />
med til at gennemføre Lissabon-strategien.<br />
Vi foreslår, at de højtudviklede stater aftaler en samlet<br />
reduktion af CO2-udledningen på 30 % i forhold til 1990<br />
inden 2020. Derudover forpligter EU sig allerede nu til<br />
at reducere CO2-udledningen med mindst 20 % inden<br />
2020. Det giver os en fremragende position i de<br />
kommende klimaforhandlinger.<br />
Jeg tror, at denne klima-dobbeltbeslutning globalt vil<br />
føre til en ny dynamik, som vi har hårdt brug for. Vi kan<br />
ikke længere sidde og se på, hvordan f.eks. USA og<br />
Kina peger fingre ad hinanden og kræver, at den anden<br />
skal tage det første skridt. Én skal jo begynde! Det vil<br />
sikkert også være et vigtigt punkt på topmødet mellem<br />
EU og USA den 30. april i år, som stats- og<br />
regeringscheferne også nævnte, ligesom de øvrige<br />
udenrigspolitiske emner.<br />
Lad mig komme med en bemærkning til den europæiske<br />
industri. Rådets målsætninger udstikker en klar ramme<br />
for vores industri og giver den investeringssikkerhed i<br />
mange år frem. De kan nu planlægge deres<br />
investeringer, de ved, hvad der bliver forlangt af dem<br />
politisk, og kan udvikle deres strategier. Vi ønsker, at<br />
<strong>Europa</strong> skal eksportere de bedste og reneste produkter,<br />
men ikke sine arbejdspladser. Jeg vil ikke altid kun høre<br />
fra den europæiske industri, hvad den ikke kan, og hvad<br />
der efter dens opfattelse ikke kan lade sig gøre. Jeg vil<br />
gerne langt om længe høre fra den europæiske industri,<br />
hvad den kan, og hvad der kan lade sig gøre. Det vil vise<br />
sig, at der er langt mere, der kan lade sig gøre, end den<br />
selv tror.<br />
Selv om tilfredsheden er stor, bør vi ikke glemme, at der<br />
indtil videre kun er tale om et startsignal. Strategien skal<br />
sættes i gang med konkrete fællesskabsprojekter og<br />
lovgivningstiltag endnu i denne valgperiode. Det har vi<br />
<strong>Europa</strong>s borgeres støtte til. Vi ved fra den aktuelle<br />
Eurobarometer-undersøgelse, at <strong>Europa</strong>s borgere er helt<br />
klar over, at der skal en kursændring til. De er sig også<br />
bevidst, at beslutsom handling ikke vil være gratis.<br />
Lad mig sammenfatte: Lissabon-strategien er en åben og<br />
dynamisk proces. Vi har brug for en markedsplads for<br />
idéer, som munder ud i konkrete politiske beslutninger.<br />
Her vil jeg gerne citere en rapport fra Centre for<br />
<strong>European</strong> Reform: "Der findes næppe noget europæisk<br />
land, som ikke nøje undersøger den danske flexicuritymodel,<br />
den finske universitetsmodel eller den britiske<br />
liberaliseringsstrategi." Jeg kan tilføje flere eksempler,<br />
f.eks. de franske Pôles de Compétitivité, den