ONSDAG DEN 14. MARTS 2007 - European Parliament - Europa

60 14-03-2007
det er et problem med EU's grundlæggende politiske
fravær i området som sådan.
Jeg vil gerne sige en ting til: Med den europæiske
naboskabspolitik har vi grundlæggende afskaffet den
regionale politiske, økonomiske og sociale dimension af
Euro-Middelhavssamarbejdet, og det er af central
betydning for Europas tilstedeværelse i området.
3-204
Simon Busuttil (PPE-DE). - (MT) Hr. formand! Som
hr. kommissær Mandelson ganske rigtigt sagde, er
Middelhavsområdet en fælles udfordring for os alle.
Efter min mening slog kommissæren hovedet på
sømmet, da han sagde, at hvis ikke vi erkender, at vi står
over for en fælles udfordring, kan vi end ikke begynde at
tage denne udfordring op.
Efter min mening skal den strategi, vi brugte ved
opbygningen af Europa, også gælde for
Middelhavsområdet. Derfor skal vi yderligere styrke
samarbejdet og den økonomiske integration, og derefter
vil de øvrige ting næsten automatisk følge efter. For at
styrke det økonomiske samarbejde skal vi naturligvis
optrappe vores bestræbelser for at nå målet om et
frihandelsområde inden 2010. Vi kan imidlertid ikke kun
gøre en indsats for at skabe et frihandelsområde uden at
tage hensyn til de potentielle negative konsekvenser for
forskellige sektorer inklusive job og beskæftigelse,
livskvalitet, social udvikling og miljøet. For at minimere
disse konsekvenser skal vi forpligte os yderligere - både
finansielt og med hensyn til at være mere tilgængelig for
landene i Middelhavsområdet - f.eks. gennem initiativet
vedrørende en bank for Middelhavsområdet. Jeg støtter
fuldt ud dette initiativ, og jeg håber på at se forbedrede
udviklinger på dette område i den nærmeste fremtid.
Med dette initiativ skal vi ikke kun yde finansiel bistand
men også udsende et vigtigt politisk budskab.
Der er mange andre emner, som jeg ikke har tid til at gå
i dybden med, men to af disse er indvandring og
regionens vandressourcer. Det er et velkendt faktum, at
livet ikke kan eksistere uden vand, men ikke desto
mindre er der en eklatant mangel på langsigtede
investeringer i denne sektor. En forbedring af
forbindelserne i Middelhavsområdet kræver stor
tålmodighed og vedholdenhed fra vores side. Jeg tror på,
at det trods udfordringerne vil lykkes os at skabe en zone
med velstand på samme måde som vi efter krigen
opbyggede Europa sten for sten. Nu skal vi være
tålmodige og vedholdende.
3-206
John Attard-Montalto (PSE). - (MT) Hr. formand! Det
er sandt, at Barcelona-processen var for ambitiøs. Men
det er også sandt, at vi i mange år ikke tillagde
Middelhavsområdet den betydning, som det fortjente.
Nu ser det ud til, at vi pludselig ønsker at indhente det
forsømte, og det er grunden til, at dette projekt nok var
for ambitiøst. Det glædede mig overmåde, at hr.
kommissær Mandelson med stor veltalenhed tegnede et
positivt billede af situationen i Middelhavsområdet, og
at han gjorde opmærksom på adskillige vigtige faktorer
inklusive eksport og handel.
Hvis man gennemgår betænkningen, tegner den
imidlertid et helt anderledes billede. Der er problemer i
alle sektorer. Finans, industri og udvikling er blot nogle
få eksempler. Ikke desto mindre er der bestemt områder
såsom energi og indvandring, hvor vi forsøger at finde
fælles løsninger, så vi kan leve sammen på en mere
konstruktiv måde. Afslutningsvis vil jeg blot sige, at det
utvivlsomt er helt afgørende, at vi stoler på hinanden.
Hvis vi har gensidig tillid til hinanden på begge sider af
Middelhavet, vil vi helt sikkert kunne bygge på de
positive elementer, der findes mellem os.
3-207
Gernot Erler, formand for Rådet. - (DE) Hr. formand!
Jeg er i den heldige situation, at jeg ikke behøver udnytte
mine fem minutter. Jeg har indtryk af, at der hersker en
bred enighed her, en enighed om at modtage hr. Kader
Arifs betænkning med stor respekt og taknemmelighed,
og også en stærk forståelse for, at der ikke er noget
alternativ til Barcelona-processen med dens bestræbelser
for at skabe et område med fred og stabilitet, men at den
alene ikke kan løse regionens fredspolitiske opgaver, og
at det heller ikke er dens opgave. Jeg peger på, at
rådsformandskabet har gjort sig store anstrengelser for at
opnå en genoptagelse af den formelle fredsproces, og at
forhandlinger i kvartettens regi er rykket nærmere.
Der var også bred enighed om, at vi skal holde fast i
målet om en frihandelszone inden 2010. Men netop fordi
det kun kan blive en succes, hvis konkurrenceevne i
sidste ende er grundlaget for et sådant frihandelskoncept,
skal man være klar over, hvor vigtig også den
europæiske naboskabspolitik kan være med sine
konkrete handlingsplaner, og hvor gavnligt det kan være
at overføre erfaringerne fra denne nye europæiske
naboskabspolitik til Barcelona-processen. Det vil jeg
gerne endnu en gang pege på her til slut. Der finder jo et
tæt samarbejde sted mellem det nuværende formandskab
og det kommende portugisiske formandskab. Vi ønsker
under ingen omstændigheder at sætte disse forskellige
regioner i et modsætningsforhold, men vi vil overføre
erfaringerne fra Østeuropa til den sydlige region. Det er
her, den store chance for et godt fremskridt for
Barcelona-processen ligger.
3-208
Peter Mandelson, medlem af Kommissionen. - (EN) Hr.
formand! Jeg vil gerne takke alle de ærede medlemmer,
der har talt, for deres bemærkninger og forslag
vedrørende Euro-Middelhavs-forbindelserne. De vidner
om den interesse og betydning, som Parlamentet i lighed
med Kommissionen tillægger partnerskabet og dets
fremtid.
Forhandlingen har på ny bekræftet Euro-Middelhavsfrihandelsområdets
betydning, herunder navnlig dets
muligheder for at fremme Nord-Syd-handelen, men også
Syd-Syd-handelen, som det er blevet understreget under
denne forhandling, hvis det gennemføres på en
velovervejet måde.
På trods af de vanskeligheder og tilbageslag, der har
præget fredsprocessen i Mellemøsten, har der fortsat