ONSDAG DEN 14. MARTS 2007 - European Parliament - Europa

14-03-2007 99
børnearbejde bør medtages i aftalen. Jeg vil også gerne
særlig understrege vigtigheden af europæiske
investeringer som et væsentligt element til udviklingen
af disse lande samt behovet for, at de europæiske
virksomheder, hvad angår arbejdsvilkårene, anvender de
samme standarder, som de anvender i de europæiske
lande.
Indvandringen bør, som fænomen og kilde til
muligheder, være omfattet af aftalen, og indvandrernes
rettigheder skal beskyttes, ligesom pengeoverførslerne
skal gøres lettere, mere gennemskuelige, billigere og
sikrere.
Miljøkapitlet, som bør have en fremtrædende plads i
aftalen, skal indeholde iværksættelsen af
energibesparende politikker, diversificering, fremme af
alternativ og bæredygtig energi samt reduktion af
forurenende udledninger i overensstemmelse med den
retning, som blev udstukket på det seneste Europæiske
Råd.
Hr. formand, hr. kommissær, formålet skal efter min
mening kort sagt være, at vi på det femte topmøde
mellem EU, Latinamerika og Caribien, der skal afholdes
i Lima i 2008, kan underskrive denne ambitiøse
strategiske associeringsaftale mellem EU og dets
medlemslande og Det Andinske Fællesskab og dets
medlemslande.
3-359
FORSÆDE: Mario MAURO
Næstformand
3-360
Willy Meyer Pleite (GUE/NGL), ordfører. - (ES) Hr.
formand! Der er ingen, der er i tvivl om, at den
forhandling, der skal foregå her i Parlamentet, finder
sted på et vigtigt tidspunkt for Latinamerika i
almindelighed, hvis befolkninger ser ud til at sætte
stadig større spørgsmålstegn ved den politik, der har
gjort dem fattige, dvs. en politik af neoliberalt tilsnit.
Præsident Bushs nylige besøg i Latinamerika er et mere
end tydeligt eksempel herpå.
Nærmere bestemt står EU med hensyn til
associeringsaftalen med de mellemamerikanske lande
historisk i gæld til Mellemamerika. Vi spillede en meget
vigtig rolle i 1980'erne i forbindelse med freds- og
demokratiseringsprocessen i Mellemamerika - San Joséaftalen,
Esquipulas-aftalerne - hvor EU markerede sig
selvstændigt i forhold til USA og spillede en afgørende
rolle.
Det er helt klart, at de mellemamerikanske landes
situation er vanskelig. Der er meget svag vækst - ca. 0,6
% - og fattigdomsniveauerne er fortsat meget lig dem, vi
så i 1990'erne, og ulighederne vokser.
Fredsaftalerne er endnu ikke blevet verificeret, og det
samme er tilfældet med menneskerettighederne,
straffriheden og korruptionen, ligesom den regionale
integration fortsat er meget svag.
I denne forbindelse valgte jeg i al beskedenhed en
bestemt slags betænkning for at konkretisere arten af den
ønskede associering. Den byggede på tre søjler, nemlig
politisk dialog og god regeringsførelse,
udviklingssamarbejde, der medvirker til at fjerne de
strukturelle årsager til fattigdommen og uligheden, og
samhandel mellem de to regioner på fair betingelser, der
er til gensidigt udbytte og bygger på komplementaritet
og solidaritet. Aftalen er fortaler for regional integration,
der bidrager til en fair og retfærdig omfordeling af de
mellemamerikanske landes indtægter og rigdomme. Så
meget om konteksten. Vi ønskede en aftale, som ikke
skulle være et frihandelsområde med privatisering af de
offentlige ydelser. Vi ønskede kort sagt ikke at
underlægge samarbejdet og den politiske dialog
frihandelens betingelser.
Jeg er overbevist om, at en handelsaftale, der er
kendetegnet af neoliberalisme mellem ulige regioner - i
ordets bogstaveligste betydning - kun vil føre til en
uddybning af denne ulighed og fremme erhvervselitens
udnyttelse, der i stadig større grad skaber en ond cirkel
af afhængighed, udelukkelse, fattigdom og særdeles høje
sociale og miljømæssige omkostninger.
Jeg synes, at der skal skabes en samhandel og et
samarbejde, som sikrer en bæredygtig udvikling på
regionalt plan til gavn for befolkningerne, og ikke en
række projekter til gavn for den transnationale kapital
som f.eks. Puebla-Panama-planen eller Den Europæiske
Investeringsbank.
Det var hensigten bag denne beskedne betænkning, der
har opbakning fra mange af civilsamfundets
organisationer i Europa og Mellemamerika.
Parlamentets Udviklingsudvalg og Udvalget om
International Handel har naturligvis afgivet deres
respektive udtalelser til betænkningen. Jeg takker
naturligvis for alle de bidrag, der har forbedret teksten
med udgangspunkt i den filosofi, som jeg har tilstræbt at
fastholde igennem hele processen.
Jeg vil gerne særlig takke hr. Miguel Ángel Martínez for
hans altid fair og solidariske bidrag, i dette tilfælde fra
Udviklingsudvalget. I udtalelsen fra Udvalget om
International Handel foreslog hr. Susta nogle meget
betydelige ændringsforslag til teksten, som reelt
udvandede den betænkning, jeg ønskede at forelægge for
Parlamentet.
Sandheden er, at jeg ønskede en afbalanceret
betænkning, der var baseret på de tre tidligere nævnte
søjler, men i praksis resulterede alle ændringsforslagene
i et dokument, der først og fremmest ønskede at etablere
et frihandelsområde.
I den forbindelse ønskede jeg kort sagt at forsøge at
nedtone denne tilgang mest muligt, dvs. at vi forsøger at
give de mellemamerikanske lande det indtryk, at
europæerne især ønsker et frihandelsområde. Vi vedtog -
og det takker jeg for - syv kompromisændringsforslag
sammen med hr. Salafranca fra PPE-DE-Gruppen, hr.
Obiols fra PSE-Gruppen og hr. Susta fra ALDE-