ONSDAG DEN 14. MARTS 2007 - European Parliament - Europa
ONSDAG DEN 14. MARTS 2007 - European Parliament - Europa
ONSDAG DEN 14. MARTS 2007 - European Parliament - Europa
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
34 14-03-<strong>2007</strong><br />
Energi og sikkerhed går hånd i hånd. Hver eneste<br />
kilowatt, som vi ikke behøver at anskaffe os fra<br />
udemokratiske regimer, er et bidrag til den globale<br />
sikkerhed. Desværre viser den fortsatte politiske støtte til<br />
den planlagte gasrørledning under Østersøen, at man<br />
ikke har taget ved lære af historien.<br />
Vi må ikke tilskynde Rusland til at fortsætte sin<br />
stalinistiske politik med indflydelseszoner. Det lyder<br />
måske som en barsk vurdering, men gasrørledningen<br />
under Østersøen er et slag i ansigtet på Estland, som en<br />
Molotov-Ribbentrop-pagt i det 21. århundrede.<br />
<strong>Europa</strong> har i høj grad brug for en fælles energipolitik og<br />
en forfatningstraktat. Institutionen som udenrigsminister<br />
for EU vil sikre, at "korridoraftaler" vil være fortid her i<br />
Unionen.<br />
Derfor mener jeg, at Tyskland, som nu har EUformandskabet,<br />
og som har ledet dette rådsmøde med<br />
succes, vil puste liv i denne meget vigtige traktat. Og<br />
borgerne i EU vil se, at det er godt, at det er i det tredje<br />
årtusinds ånd.<br />
3-079<br />
Josef Zieleniec (PPE-DE). - (CS) Hr. formand! Det er<br />
godt for <strong>Europa</strong>, at Rådet har vedtaget en handlingsplan<br />
på energiområdet for <strong>2007</strong>-2009. Dermed har det taget<br />
det første skridt i retning af at indføre en fælles<br />
europæisk energipolitik - om end i en udvandet form.<br />
Selv om man på topmødet erkendte, at <strong>Europa</strong> har lang<br />
vej endnu, før vi når frem til et konkurrencebetonet og<br />
forenet indre marked for energi, undlod man at give sin<br />
støtte til en fuldstændig adskillelse af ejerskabet til<br />
energivirksomheder, som er en central faktor for<br />
gennemførelsen af dette.<br />
En fuldkommen ubegrænset integration inden for<br />
sektoren vil føre til dannelse af kolossale<br />
energikonglomerater, der vil have kolossal økonomisk<br />
og politisk indflydelse i alle lande. Dette vil give dem<br />
mulighed for at udøve effektiv indflydelse på politiske<br />
anliggender både på nationalt - og som vi for nylig er<br />
blevet klar over - på internationalt plan. Energisektoren<br />
er også mindre konkurrencebetonet og derfor mindre<br />
omkostningseffektiv, end den burde være.<br />
Sikkerhedsrisikoen er ligeledes en farlig følge af denne<br />
situation. Hvis det statskontrollerede russiske ejerskab<br />
gør indhug i disse store og mægtige virksomheder, vil<br />
det være en økonomisk og frem for alt politisk<br />
katastrofe, navnlig for de nye medlemsstater i Centralog<br />
Østeuropa.<br />
Adskillelsen af ejerskabet til energivirksomheder og<br />
indførelsen af gennemsigtige markedsregler for alle i<br />
hele <strong>Europa</strong> vil sammen med en fælles indfaldsvinkel til<br />
den eksterne energipolitik blandt de europæiske lande<br />
forbedre energimarkedets funktion, forbedre<br />
gennemsigtigheden af den interne politik i de enkelte<br />
EU-medlemsstater og føre til en betydelig reduktion af<br />
de udenrigspolitiske og sikkerhedsmæssige risici, ikke<br />
kun for de enkelte medlemsstater, men også for Unionen<br />
som helhed.<br />
3-080<br />
Frank-Walter Steinmeier, formand for Rådet. - (DE)<br />
Hr. formand! Jeg takker varmt for Deres overvejende<br />
positive vurdering af stats- og regeringschefernes<br />
forårstopmøde. Hr. Lambsdorff, jeg vil gerne sige til<br />
Dem, at for mig og for den tyske regering giver hverken<br />
topmødet eller de positive kommentarer anledning til<br />
selvtilfredshed. Jeg mener imidlertid stadig, at det<br />
alligevel er nødvendigt med lidt optimisme for det<br />
videre forløb, for anden halvdel af vores formandskab -<br />
det er i hvert fald ikke skadeligt. Eller sagt på en anden<br />
måde: Hvis man i denne situation, hvor der trods alt<br />
hersker en vis europæisk agoni, eller rettere en<br />
stagnation - efter at fornyelsesprocessen er gået i stå -<br />
hvis man i denne situation går til arbejdet uden ambition,<br />
uden vilje, uden tro på reformen og <strong>Europa</strong>s evne til at<br />
forandre sig, så bør man efter min mening slet ikke tage<br />
fat på et sådant arbejde.<br />
Jeg kan forsikre Dem, at jeg allerede før og især efter<br />
starten på vores formandskab mange gange er blevet<br />
spurgt, især af journalister: Hvordan vil I egentlig klare<br />
at gennemføre dette program? Og med henblik på det<br />
første topmøde: Hvordan skal det egentlig kunne lade<br />
sig gøre at nå et fælles resultat, når der er så forskellige<br />
holdninger i de europæiske medlemsstater?<br />
Jeg tror i virkeligheden ikke, det er nogen stor<br />
hemmelighed. De kender det alle fra Deres arbejde. Man<br />
skal være meget tålmodig - især også med de partnere,<br />
som tvivler og tøver med henblik på bestemte resultater.<br />
Man skal være tilstrækkeligt ambitiøs, og man skal frem<br />
for alt være fair for også at omgås dem, som har<br />
vanskeligere ved at nærme sig de fælles aftalte mål end<br />
andre. Det lykkedes på det sidste topmøde. Nu stiller<br />
man naturligvis de samme spørgsmål med henblik på<br />
den 25. marts. Hvordan skal det kunne lade sig gøre, når<br />
der er så forskellige fortolkninger af EU's historie, så<br />
forskellige forventninger til indholdet i Berlinerklæringen?<br />
Tro mig, det kommer til at gå på samme<br />
måde.<br />
Vi har tidligere lyttet tålmodigt. Jeg tror, vi nogenlunde<br />
ved, hvor forventningerne ligger. Jeg siger kun dette,<br />
fordi der før var en der sagde, at resultatet nødvendigvis<br />
måtte blive meget generelt. Hvis Berlin-erklæringen<br />
lykkes, behøver det ikke nødvendigvis at være en grund<br />
til banalitet. Det kan faktisk også være et godt resultat,<br />
der kommer ud af det for denne Berlin-erklæring. Hvis<br />
dette skridt lykkes, så er det endnu ikke løsningen, og<br />
det er heller ikke afslutningen på vores formandskab<br />
eller på vores ambitioner. Men det er endnu et vigtigt<br />
skridt hen mod den løsning, der forhåbentlig kommer i<br />
stand på junitopmødet, og hvor vi forsøger at løse den<br />
knude, som stadig står i vejen for os i den europæiske<br />
integrationsproces. Jeg kan forsikre Dem, at vi vil gøre<br />
alt, hvad der er muligt for at opnå dette under<br />
forberedelsen af junitopmødet.