17.07.2013 Views

ONSDAG DEN 14. MARTS 2007 - European Parliament - Europa

ONSDAG DEN 14. MARTS 2007 - European Parliament - Europa

ONSDAG DEN 14. MARTS 2007 - European Parliament - Europa

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

34 14-03-<strong>2007</strong><br />

Energi og sikkerhed går hånd i hånd. Hver eneste<br />

kilowatt, som vi ikke behøver at anskaffe os fra<br />

udemokratiske regimer, er et bidrag til den globale<br />

sikkerhed. Desværre viser den fortsatte politiske støtte til<br />

den planlagte gasrørledning under Østersøen, at man<br />

ikke har taget ved lære af historien.<br />

Vi må ikke tilskynde Rusland til at fortsætte sin<br />

stalinistiske politik med indflydelseszoner. Det lyder<br />

måske som en barsk vurdering, men gasrørledningen<br />

under Østersøen er et slag i ansigtet på Estland, som en<br />

Molotov-Ribbentrop-pagt i det 21. århundrede.<br />

<strong>Europa</strong> har i høj grad brug for en fælles energipolitik og<br />

en forfatningstraktat. Institutionen som udenrigsminister<br />

for EU vil sikre, at "korridoraftaler" vil være fortid her i<br />

Unionen.<br />

Derfor mener jeg, at Tyskland, som nu har EUformandskabet,<br />

og som har ledet dette rådsmøde med<br />

succes, vil puste liv i denne meget vigtige traktat. Og<br />

borgerne i EU vil se, at det er godt, at det er i det tredje<br />

årtusinds ånd.<br />

3-079<br />

Josef Zieleniec (PPE-DE). - (CS) Hr. formand! Det er<br />

godt for <strong>Europa</strong>, at Rådet har vedtaget en handlingsplan<br />

på energiområdet for <strong>2007</strong>-2009. Dermed har det taget<br />

det første skridt i retning af at indføre en fælles<br />

europæisk energipolitik - om end i en udvandet form.<br />

Selv om man på topmødet erkendte, at <strong>Europa</strong> har lang<br />

vej endnu, før vi når frem til et konkurrencebetonet og<br />

forenet indre marked for energi, undlod man at give sin<br />

støtte til en fuldstændig adskillelse af ejerskabet til<br />

energivirksomheder, som er en central faktor for<br />

gennemførelsen af dette.<br />

En fuldkommen ubegrænset integration inden for<br />

sektoren vil føre til dannelse af kolossale<br />

energikonglomerater, der vil have kolossal økonomisk<br />

og politisk indflydelse i alle lande. Dette vil give dem<br />

mulighed for at udøve effektiv indflydelse på politiske<br />

anliggender både på nationalt - og som vi for nylig er<br />

blevet klar over - på internationalt plan. Energisektoren<br />

er også mindre konkurrencebetonet og derfor mindre<br />

omkostningseffektiv, end den burde være.<br />

Sikkerhedsrisikoen er ligeledes en farlig følge af denne<br />

situation. Hvis det statskontrollerede russiske ejerskab<br />

gør indhug i disse store og mægtige virksomheder, vil<br />

det være en økonomisk og frem for alt politisk<br />

katastrofe, navnlig for de nye medlemsstater i Centralog<br />

Østeuropa.<br />

Adskillelsen af ejerskabet til energivirksomheder og<br />

indførelsen af gennemsigtige markedsregler for alle i<br />

hele <strong>Europa</strong> vil sammen med en fælles indfaldsvinkel til<br />

den eksterne energipolitik blandt de europæiske lande<br />

forbedre energimarkedets funktion, forbedre<br />

gennemsigtigheden af den interne politik i de enkelte<br />

EU-medlemsstater og føre til en betydelig reduktion af<br />

de udenrigspolitiske og sikkerhedsmæssige risici, ikke<br />

kun for de enkelte medlemsstater, men også for Unionen<br />

som helhed.<br />

3-080<br />

Frank-Walter Steinmeier, formand for Rådet. - (DE)<br />

Hr. formand! Jeg takker varmt for Deres overvejende<br />

positive vurdering af stats- og regeringschefernes<br />

forårstopmøde. Hr. Lambsdorff, jeg vil gerne sige til<br />

Dem, at for mig og for den tyske regering giver hverken<br />

topmødet eller de positive kommentarer anledning til<br />

selvtilfredshed. Jeg mener imidlertid stadig, at det<br />

alligevel er nødvendigt med lidt optimisme for det<br />

videre forløb, for anden halvdel af vores formandskab -<br />

det er i hvert fald ikke skadeligt. Eller sagt på en anden<br />

måde: Hvis man i denne situation, hvor der trods alt<br />

hersker en vis europæisk agoni, eller rettere en<br />

stagnation - efter at fornyelsesprocessen er gået i stå -<br />

hvis man i denne situation går til arbejdet uden ambition,<br />

uden vilje, uden tro på reformen og <strong>Europa</strong>s evne til at<br />

forandre sig, så bør man efter min mening slet ikke tage<br />

fat på et sådant arbejde.<br />

Jeg kan forsikre Dem, at jeg allerede før og især efter<br />

starten på vores formandskab mange gange er blevet<br />

spurgt, især af journalister: Hvordan vil I egentlig klare<br />

at gennemføre dette program? Og med henblik på det<br />

første topmøde: Hvordan skal det egentlig kunne lade<br />

sig gøre at nå et fælles resultat, når der er så forskellige<br />

holdninger i de europæiske medlemsstater?<br />

Jeg tror i virkeligheden ikke, det er nogen stor<br />

hemmelighed. De kender det alle fra Deres arbejde. Man<br />

skal være meget tålmodig - især også med de partnere,<br />

som tvivler og tøver med henblik på bestemte resultater.<br />

Man skal være tilstrækkeligt ambitiøs, og man skal frem<br />

for alt være fair for også at omgås dem, som har<br />

vanskeligere ved at nærme sig de fælles aftalte mål end<br />

andre. Det lykkedes på det sidste topmøde. Nu stiller<br />

man naturligvis de samme spørgsmål med henblik på<br />

den 25. marts. Hvordan skal det kunne lade sig gøre, når<br />

der er så forskellige fortolkninger af EU's historie, så<br />

forskellige forventninger til indholdet i Berlinerklæringen?<br />

Tro mig, det kommer til at gå på samme<br />

måde.<br />

Vi har tidligere lyttet tålmodigt. Jeg tror, vi nogenlunde<br />

ved, hvor forventningerne ligger. Jeg siger kun dette,<br />

fordi der før var en der sagde, at resultatet nødvendigvis<br />

måtte blive meget generelt. Hvis Berlin-erklæringen<br />

lykkes, behøver det ikke nødvendigvis at være en grund<br />

til banalitet. Det kan faktisk også være et godt resultat,<br />

der kommer ud af det for denne Berlin-erklæring. Hvis<br />

dette skridt lykkes, så er det endnu ikke løsningen, og<br />

det er heller ikke afslutningen på vores formandskab<br />

eller på vores ambitioner. Men det er endnu et vigtigt<br />

skridt hen mod den løsning, der forhåbentlig kommer i<br />

stand på junitopmødet, og hvor vi forsøger at løse den<br />

knude, som stadig står i vejen for os i den europæiske<br />

integrationsproces. Jeg kan forsikre Dem, at vi vil gøre<br />

alt, hvad der er muligt for at opnå dette under<br />

forberedelsen af junitopmødet.

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!