ONSDAG DEN 14. MARTS 2007 - European Parliament - Europa
ONSDAG DEN 14. MARTS 2007 - European Parliament - Europa
ONSDAG DEN 14. MARTS 2007 - European Parliament - Europa
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
14-03-<strong>2007</strong> 33<br />
ønsker, at EU viser vejen, når det gælder bekæmpelse af<br />
den globale opvarmning. Alle er enige, men det er<br />
hyklerisk, når vi ved, at der er medlemsstater, som i<br />
øjeblikket afviser atomenergi, og dog køber energi fra<br />
denne energikilde, når de har brug herfor for at sikre<br />
deres samfunds overlevelse. Det er også hyklerisk, når<br />
fru Merkel vil bekæmpe CO2-udledningen, samtidig med<br />
at hun styrker sin politik til fordel for kulfyrede<br />
kraftvarmeværker, hvis katastrofale konsekvenser for<br />
miljøet er velkendte. Det er endvidere hyklerisk, når<br />
Tyskland, som ikke længere vil have atomkraft i landet,<br />
sælger sine teknologier, hvad angår atomkraftværker, til<br />
Kina. Endelig er det hyklerisk, hr. kommissær, når De<br />
forventer en indsats fra bilindustriens side, samtidig med<br />
at det tyske formandskab beskytter benzinslugere, som<br />
har et for højt energiforbrug og udleder for meget CO2.<br />
Jeg tilslutter mig således konklusionerne fra topmødet,<br />
men handling bør følge ord, for den indsats, vi yder i<br />
dag, har først effekt om 30 år. EU bør kort sagt genvinde<br />
sin indflydelse og arbejde for et grønt diplomati.<br />
3-075<br />
Marek Siwiec (PSE). - (PL) Hr. formand! Det er længe<br />
siden, at der har hersket en sådan enighed om et<br />
topmøde i EU. Det er blevet rost af de nationale ledere<br />
og ligeledes her i Parlamentet. Men den medfødte<br />
forsigtighed fører til spørgsmålet: Hvad er der sket rent<br />
politisk? Hvordan har det været muligt efter så mange<br />
måneder endelig at nå frem til en succes, som vi alle<br />
glæder os over?<br />
Svaret er, at der har været en kraftig længsel efter succes<br />
og et stort behov for at udvise enighed. Det skal<br />
imidlertid være helt klart, at topmødet den 8. marts rent<br />
faktisk går forud for en meget vigtig diskussion om<br />
forfatningen. I skyggen af topmødets succes lurer en<br />
uafsluttet debat. Det uløste dilemma fra de tidligere<br />
topmøder om, hvad EU skal være, forbliver uløst trods<br />
succesen.<br />
Derfor må vi spørge os selv, om den aftale, man er nået<br />
frem til på energiområdet, har givet energi og mod til<br />
alle, der ønsker at træffe de vanskelige beslutninger om<br />
<strong>Europa</strong>s fremtid, eller om det er det stik modsatte, der er<br />
sket. Eller kan det forholde sig sådan, som nogle af<br />
<strong>Europa</strong>s ledere siger, at når det er lykkedes at nå frem til<br />
en aftale ved hjælp af de gamle mekanismer, er der ikke<br />
noget behov for at erstatte dem?<br />
Jeg advarer alle dem, der er i gang med at forberede<br />
Berlin-erklæringen, og som er i færd med at forberede<br />
forfatningsmæssige løsninger, om, at de ikke må tillade,<br />
at der opstår en situation, hvor alle siger det samme og<br />
roser succesen, mens de enkelte lande, eller flertallet af<br />
landene, i virkeligheden mener noget andet. Hvis det<br />
viser sig, at dette topmøde var EU's sidste succes, fordi<br />
det ikke efterfølges af andet end problemer, vil alle de<br />
store ord, der er blevet sagt her i Parlamentet desværre<br />
vise sig at være uden betydning.<br />
3-076<br />
Malcolm Harbour (PPE-DE). - (EN) Hr. formand!<br />
Mange talere har i dag rost Rådet, især i forbindelse med<br />
energipakken, men jeg ønsker at fremhæve en anden<br />
vigtig milepæl, som for mig personligt er meget vigtig.<br />
Siden jeg startede i Parlamentet i 1999 og efter topmødet<br />
i Bruxelles har jeg jævnligt opfordret til at prioritere<br />
gennemførelsen af det indre marked. Mange tak, hr.<br />
formand, for at have givet dette spørgsmål førsteprioritet<br />
i Deres meddelelse. Og endnu vigtigere glæder det mig<br />
meget, at Rådet har bekræftet betydningen af<br />
gennemførelsen af det indre marked i sammenhæng med<br />
<strong>Europa</strong>3's reaktion på globaliseringen.<br />
Og hvorfor er det så så vigtigt? Hr. formand, jeg havde<br />
det store privilegium at være ordfører på mødet med<br />
nationale parlamentarikere, som De også deltog i, om<br />
punkterne i Lissabon-dagsordenen. Disse<br />
parlamentarikere fortalte os, at det er dette budskab, vi<br />
skal sende til vores vælgere. Vores regeringer og<br />
regeringsledere bidrager imidlertid ikke meget til at<br />
kommunikere budskabet ud om den grundlæggende<br />
betydning af det indre marked. De fortalte os det samme<br />
om de fire friheder i det indre marked, og det er også<br />
nævnt i denne sammenhæng. Hr. formand, jeg håber, at<br />
De vil vende tilbage til regeringerne og regeringslederne<br />
og sige, at de skal hjælpe parlamentsmedlemmerne med<br />
at kommunikere dette vigtige budskab ud til vælgerne.<br />
Jeg ønsker i denne forbindelse at henlede<br />
opmærksomheden på to vigtige forslag, der også er<br />
nævnt. Et af forslagene ved jeg meget om -<br />
tjenesteydelsesdirektivet. Det andet er det meget vigtige<br />
forslag fra hr. Verheugen om håndtering af<br />
spørgsmålene om produktmarkeder. Jeg ønsker blot at<br />
nævne, at premierministrene bør vende hjem fra dette<br />
møde og bede om sagsmapperne for alle de sager, der<br />
afventer Domstolens afgørelse, om overtrædelse af<br />
bestemmelserne i traktaterne, hvad angår den frie<br />
bevægelighed for varer og tjenesteydelser. Alt, hvad de<br />
skal gøre, er at behandle disse sager inden næste<br />
topmøde. Det vil være den største forbedring for det<br />
indre marked, og der vil således ikke være behov for<br />
yderligere lovgivningsarbejde. Lad os opleve handling<br />
og ikke ord i denne sammenhæng.<br />
3-077<br />
Formanden. - Mange tak, hr. Harbour. Det er rart at<br />
være vidne til Deres engagement og interesse.<br />
3-078<br />
Marianne Mikko (PSE). - (ET) Hr. formand! I sidste<br />
uge afholdt man et epokegørende møde i Rådet. Det<br />
europæiske energisystem er blevet forældet. Mere end<br />
20 % af elværkerne er over 30 år gamle og skal<br />
udskiftes. Dette er en historisk mulighed for <strong>Europa</strong> til at<br />
slippe af med de forældede holdninger, der har formet<br />
vores energipolitik ind til i dag.<br />
I stedet for at udskifte de fysisk forældede med<br />
umoderne, men nye værker havde vi modet til under det<br />
tyske formandskab at opfylde forpligtelsen til at erstatte<br />
dem med vedvarende energi. Og jeg synes faktisk endnu<br />
bedre om tanken om at erstatte energispild med<br />
energibesparende forbrug.