ONSDAG DEN 14. MARTS 2007 - European Parliament - Europa

18 14-03-2007
embedsperiode. Jeg siger også til Parlamentet, at denne
succes, hr. kommissær, ikke ville have været mulig uden
Kommissionens glimrende forarbejde, men heller ikke
uden Europa-Parlamentets støtte, hvor De, hr.
Poettering, for første gang som nyvalgt formand deltog i
et rådsmøde som Parlamentets repræsentant.
EU er på vej mod en moderne og fremtidsorienteret
klima- og energipolitik. Stats- og regeringscheferne har
vist, at Europa kan indtage en førende rolle i vigtige
globale spørgsmål. Signalet fra topmødet er efter min
mening, at hvis vi europæere forener vores kræfter, hvis
vi handler i fællesskab, så kan vi få succes med at
udforme fremtiden. Det er helt i ånden fra det tyske
formandskabs motto, som vi også opstillede som princip
for konklusionerne, og som jeg allerede har nævnt i
debatten: Europa lykkes i fællesskab!
(Bifald)
3-035
Günther Verheugen, næstformand i Kommissionen. -
(DE) Hr. formand for Europa-Parlamentet, hr. formand
for Rådet, mine damer og herrer!
Kommissionen takker Det Europæiske Råd og det tyske
rådsformandskab for de vidtrækkende og modige mål,
som Det Europæiske Råd opstillede i sidste uge, og vi
takker Dem for det entydige signal, som De sendte til
resten af verden, og som er blevet registreret med stor
opmærksomhed i hele verden. Det er signalet om, at vi i
Europa mener det alvorligt med klimabeskyttelsen, med
udviklingen af en fælles energipolitik og med forsvaret
for vores konkurrenceevne. Og ikke mindst var det et
vigtigt resultat af dette møde i Det Europæiske Råd, at
de som påstod, at et EU med 27 medlemsstater ikke ville
være handlekraftigt, fik uret. Det var den første store
udfordring for EU med 27 medlemmer, og jeg mener,
det bestod.
Det var et godt topmøde for vores europæiske politik for
partnerskab for vækst og beskæftigelse inden for
rammerne af Lissabon-strategien. Stats- og
regeringscheferne anerkendte, at den nye strategi giver
de resultater, man havde håbet på, og har ydet et vigtigt
bidrag til den økonomiske stabilisering, en stabilisering,
der viser sig som en stigende tendens for
bruttonationalproduktet med en vækst på 2,9 % i 2006.
Vi forventer nu, at der alene i de kommende to år vil
blive skabt syv millioner nye arbejdspladser i EU, og at
vi faktisk vil komme meget tæt på at nå de oprindelige
Lissabon-mål fra 2000.
Stats- og regeringscheferne understregede, at vi ikke må
lade os nøje med de første tegn på en stærkere
økonomisk dynamik. Jeg er enig i det, som hr.
Steinmeier netop sagde, nemlig at Europa nu har en stor
chance for at øge reformtempoet yderligere. Vi har ikke
fået vendt tendensen endnu. Den negative tendens er
blevet langsommere, det er sandt, men vi har ikke klaret
det endnu. Vi kan kun sige, at vi er på rette vej.
Det fremgår også af, at Det Europæiske Råd støttede de
landespecifikke anbefalinger, som Kommissionen for
første gang er kommet med. Man skal ikke
undervurdere, at medlemsstaterne har accepteret, at
Kommissionen har fremlagt landespecifikke
anbefalinger for deres nationale dagsorden på et område,
som de alene har ansvaret for, og at disse anbefalinger
blev vedtaget enstemmigt af Det Europæiske Råd uden
diskussion. Det viser, at vi for første gang har en
mekanisme til koordinering af den økonomiske politik i
Europa, som virker.
Allerede i år vil vi tage fat på at forberede den næste,
dvs. den anden treårige cyklus for vækst- og
beskæftigelsespolitikken, og Kommissionen ser allerede
i dag tre klare krav.
For det første skal vi integrere klima- og
energipolitikken fuldstændigt i den europæiske vækstog
beskæftigelsespolitik. Det skal være en helstøbt
politik.
For det andet vil det være helt nødvendigt at styrke den
tredje søjle i denne strategi, nemlig beskæftigelsessøjlen,
den sociale dimension, med fokus på især at forbedre
beskæftigelsesevnen hos de europæiske borgere. Det, vi
ser, er jo en helt ny udvikling. Vi kommer til at se en
voksende mangel på veluddannet arbejdskraft i visse
regioner og sektorer. Vi må især øge
beskæftigelsesevnen ved at styrke uddannelsen.
Den tredje store opgave i forbindelse med revisionen af
Lissabon-strategien vil være at gøre den mere synlig.
Man siger jo: "Gør noget godt og fortæl om det." Måske
er vi ikke gode nok til at fortælle, at vi har et europæisk
svar på den globale økonomiske udfordring, og det bør i
langt højere grad indgå i den nationale politiske debat, at
europæisk integration og fælles europæisk økonomisk
handling er det svar, vi har brug for for at bevare vores
konkurrenceevne i den globale konkurrence.
Jeg har en kort bemærkning til spørgsmålet om
forenkling af lovgivningen og fjernelse af bureaukrati,
som er et emne, der ligger mig særligt på sinde. Det er
vigtigt, at der er blevet opfordret til, at Parlamentet og
Rådet fremover i højere grad skal anvende
konsekvensvurderinger. Lovgivningens kvalitet er alfa
og omega i hele projektet.
Forudsætningen for det er gode konsekvensvurderinger.
Der er nu virkelig kommet gang i hele projektet med
forenkling af lovgivningen og fjernelse af bureaukratiet.
Jeg er meget taknemmelig for, at Rådet støtter
Kommissionens målsætning om inden 2012 at fjerne 25
% af de bureaukratiomkostninger for de europæiske
virksomheder, som skyldes europæisk lovgivning.
Mindst lige så vigtigt er det imidlertid, at
medlemsstaterne har forpligtet sig til at gøre det samme
inden for deres eget ansvarsområde. Det var jo det,
diskussionen handlede om. Det er en stor succes, at det
er blevet opnået. Nu ser målet om at fjerne 25 % af
virksomhedernes bureaukratiomkostninger inden 2012
virkelig ud til at være inden for rækkevidde.