ONSDAG DEN 14. MARTS 2007 - European Parliament - Europa

12 14-03-2007
respekt for menneskerettighederne.
Indvandringsspørgsmålet skal løses med demokrati og
lovlighed i respekt for den menneskelige værdighed og
ved hjælp af fælles regler. Der er ikke nogen sand kultur,
hvis man ikke anerkender den menneskelige værdighed.
Et andet aspekt af vores fremtid er den gensidige respekt
for handelsbestemmelserne. Spørgsmålene om
forfalskning, dumping, oprindelsesmærkning og
gensidig respekt for bestemmelserne er spørgsmål, som
vi skal behandle og løse på en beslutsom måde, hvis vi
ønsker at undgå, at et illoyalt marked ødelægger EU's
produktionssektorer og på længere sigt også går ud over
de nye økonomier og udviklingslandene, hvilket ville få
katastrofale konsekvenser for beskæftigelsen og
socialpolitikkerne.
Liberaliseringen af verdenshandelen skal gå hånd i hånd
med en garanti for, at de velfærdspolitikker, som de
europæiske arbejdstagere har opnået, bliver fastholdt og
også gradvist - men sikkert - bliver gennemført i de
lande, der ikke har sådanne politikker i dag.
"Det bidrag, som et velorganiseret og livskraftigt Europa
kan give til samfundet, er absolut nødvendigt for, at
fredsforbindelserne bevares", sagde Schuman i 1950, og
han tilføjede, at "verdensfreden kun kan bevares, hvis vi
gør en kreativ indsats, som står i proportion til de farer,
der truer os." Terrorismen - som får næring af
jihadisternes fundamentalisme - er en trussel for hele
verden. I dag er det mere nødvendigt end nogensinde
før, at vi gør en modig og kreativ indsats.
3-018
Daniel Cohn-Bendit, for Verts/ALE-Gruppen. - (DE)
Hr. formand, mine herrer formænd, mine damer og
herrer! Hr. rådsformand, jeg ved ikke, hvor De henter
Deres optimisme. Man kan imidlertid også tale om
optimisme uden at have den. Der tales om Europas
succeser, enig! Men når vi taler om rigdom og stabilitet,
så må vi også tale om fattigdom, som jo også findes i
Europa. Den har vi ikke hørt noget om endnu i dag.
Og når vi taler om retsstaten, så må vi også tale om de
borgere, som ikke har nogen ret i Europa. Det glemmer
man ofte, det vender jeg tilbage til. Hvad angår tilliden
til proceduren, så hører jeg til dem, som ikke har tillid til
proceduren. Hemmelighedskræmmeri rimer dårligt på
dialog og demokratisk offentlighed. Det går ikke. Og jeg
vil sige Dem, jeg tror ikke på disse sherpaer, jeg tror
ikke på skriftestolene, jeg tror ikke på alle disse tricks,
for i sidste ende må det også fortælles i offentligheden,
hvor modsigelserne mellem de enkelte i Europa ligger.
Vi så det jo under folkeafstemningen i Frankrig. Vi så
det i Nederlandene. Hvis vi ikke får folk i Europa med,
dvs. diskuterer offentligt, hvor vi har problemer, så vil
de ikke følge med. Jeg siger Dem: Kort skal teksten
være, enkel skal den være, men ikke banal. Det er
risikoen ved Deres strategi, den banalitet, der vil komme
ud af det i sidste ende. Derfor foreslår jeg Dem, at når
De taler om klima, så vær modig på dette område!
Formuler målene helt klart, så vi kan forstå dem! Målene
er følgende: Som klimamål højst to graders opvarmning
i de næste 50 år. Ressourcerne skal udnyttes mere
effektivt, og det gælder ikke kun energi, men også vand,
papir, kobber og aluminium. Og om 50 år skal EU hente
100 % af sin energi fra vedvarende energikilder. Det
ville være mål, hvor folk ville sige ja! De har sat sig
noget for! Jeg er spændt på, hvad der står i Deres tekst.
Og når De nu taler om klimaet, så må De sige: Vi har
brug for en stabilitetspagt. Vi må sætte Kommissionen i
stand til at skride ind over for de lande, som ikke holder
sig til reglerne, ligesom for stabilitetspagten for den
fælles valuta. Bindende mål uden sanktioner, det findes
ikke engang i min pædagogik, og min pædagogik er
virkelig frihedselskende. Ellers kan det ikke overholdes.
Så var der et punkt, jeg bed mærke i, hr. formand. De
sagde, at et af punkterne er kampen mod den illegale
indvandring. Før De sagde et ord om de 50 millioner
indvandrere, som lever her legalt, som har brug for
samme rettigheder i Europa som alle europæere, talte De
straks om de illegale indvandrere. Det er Europas
problem, at vi ikke anerkender disse mennesker, at vi
altid henfører disse mennesker under begrebet illegal!
De må ikke tro, at det er noget lille problem! Der findes
et lille europæisk land, som er så stolt af den franske
revolution. En af spidskandidaterne har netop foreslået
at oprette et ministerium for indvandrere og national
identitet. Det er den fare, der truer Europa, nemlig at vi
betragter indvandrerne som en risiko for vores
europæiske identitet. De ryster på hovedet - så prøv en
gang at forlade ministerierne og i stedet lytte til, hvordan
dette spørgsmål bliver diskuteret på Europas caféer og
værtshuse! Der finder De Europas mennesker. Vi tager
fejl, hvis vi altid kun taler om den illegale indvandring
og ikke om de mennesker, som kan integreres her. Det
fik mig til at fare sammen, fordi jeg tænkte: "Oh la la,
hvad kommer der nu?"
Til slut vil jeg bare sige en ting helt klart til Dem: Vi
skal være stolte af de grundlæggende værdier, som vi
har formuleret i chartret om grundlæggende rettigheder!
Dertil hører også at være stolte af det, som vi har sagt:
Frihed for seksuel orientering, frihed for mindretal,
frihed for menneskene. Det er ting, som jeg ønsker at
finde i Berlin-erklæringen, og ikke en eller anden
henvisning til Gud eller en eller anden, som ikke
kommer os her ved.
(Bifald)
3-019
Francis Wurtz, for GUE/NGL-Gruppen. - (FR) Hr.
formand, hr. formand for Rådet, fru næstformand i
Kommissionen! Det er efter min opfattelse helt naturligt,
at Unionen har besluttet at højtideligholde 50-årsdagen
for oprettelsen, og det kan også vise sig at være nyttigt,
såfremt man benytter lejligheden til med klarsyn at se
tilbage på den vej, man har tilbagelagt, og drage den
nødvendigvis modsætningsfyldte lære af disse
erfaringer. Resulterede det imidlertid blot i fejring af en
50-årsdag med det sigte at forherlige alle de valg, som
har haft afgørende indflydelse på opbygningen, og