ONSDAG DEN 14. MARTS 2007 - European Parliament - Europa
ONSDAG DEN 14. MARTS 2007 - European Parliament - Europa
ONSDAG DEN 14. MARTS 2007 - European Parliament - Europa
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
14-03-<strong>2007</strong> 97<br />
frimodigt anerkendes i Voggenhuber-betænkningen,<br />
handler alle EU-institutionerne ud fra den antagelse, at<br />
chartret allerede har retskraft. Denne betænkning kan<br />
rent faktisk sammenfattes som et forsøg på at lovliggøre<br />
en ulovlig og udemokratisk udvidelse er EU's<br />
jurisdiktion.<br />
Jeg håber, at vi kan tage det for givet, at alle de<br />
tilstedeværende går ind for grundlæggende<br />
borgerrettigheder. Vi støtter alle bl.a. ytringsfriheden,<br />
trosfriheden og forsamlingsfriheden. Nogle af os<br />
protesterer imidlertid imod den måde, hvorpå ansvaret<br />
for disse meget vigtige spørgsmål overføres fra vores<br />
ansvarlige nationale regeringer og underlægges<br />
europæiske dommeres forgodtbefindende.<br />
EU mangler ikke respekt for grundlæggende<br />
menneskerettigheder, men respekt for demokrati.<br />
Nedskrevne rettigheder, der ikke ledsages af<br />
demokratisk ansvarlighed, er meningsløse. Principperne<br />
i chartret om grundlæggende rettigheder var også<br />
indskrevet i f.eks. Østtysklands eller Sovjetunionens<br />
forfatning, men som borgerne i disse ulykkelige stater<br />
vidste, er nedskrevne chartre værdiløse, hvis lederne<br />
ikke kan drages til ansvar.<br />
Er vi virkelig nødt til at gøre denne erfaring igen i EU?<br />
3-351<br />
Ignasi Guardans Cambó (ALDE). - (EN) Hr. formand!<br />
Jeg vil gerne lykønske hr. Voggenhuber med hans<br />
betænkning.<br />
St. Teresa plejede at sige, at dæmonen er i detaljen.<br />
Kommissionen vil naturligvis ikke på noget tidspunkt<br />
godkende en lovgivningstekst, der åbenlyst er i strid med<br />
grundlæggende rettigheder. Det er der ingen, der tror.<br />
Der er imidlertid forekommet tilfælde som f.eks. sagen<br />
om begrænsninger på væsker i fly, hvor<br />
komitologiproceduren er blevet anvendt på en skændig<br />
måde, idet man gennem en hemmelig lovgivning - og<br />
jeg understreger, en hemmelig lovgivning - har pålagt<br />
borgerne afgifter, der ligger uden for europæisk<br />
domstolskontrol, idet afgørelser desangående ikke kan<br />
prøves ved nationale eller europæiske domstole.<br />
Her er Kommissionen ikke vidne til en krænkelse af<br />
grundlæggende rettigheder, men lovgiver selv på en<br />
måde, der er i strid med respekten for grundlægende<br />
rettigheder og de mest grundlæggende regler om<br />
gennemsigtighed. Disse ting sker, og vi bør derfor<br />
indstille retorikken og selv begynde at overholde de<br />
regler, som vi påstår, at vi gør gældende over for alle<br />
andre, vores naboer og vores partnere over hele verden.<br />
3-352<br />
Giusto Catania (GUE/NGL). - (IT) Hr. formand, mine<br />
damer og herrer! Nødvendigheden af, at<br />
lovgivningsforslag altid er forenelige med de<br />
grundlæggende rettigheder, kan være et godt<br />
udgangspunkt, hvis vi seriøst skal genoptage debatten<br />
om en reel europæisk forfatningsproces og undgå<br />
kejtede forsøg på at genoplive en traktat, der døde efter<br />
mødet med befolkningen. Jeg tror, at dette - her kort før<br />
Berlin-erklæringen, der stadig er omgærdet af mystik -<br />
kan være en god måde at genoptage debatten på og give<br />
<strong>Europa</strong> en ny mening på, og det vil jeg gerne takke hr.<br />
Voggenhuber for.<br />
I de senere år har vi oplevet CIA-flyvninger og CIAbortførelser<br />
på europæisk område, systematisk kontrol af<br />
borgerne og krænkelser af privatlivets fred samt husning<br />
af migranter i umenneskelige og uværdige faciliteter. Alt<br />
dette er det tydeligste eksempel på, at EU har svært ved<br />
at beskytte de grundlæggende rettigheder. Efter vores<br />
mening bør EU's lovgivningsforslag altid være fuldt<br />
forenelige med ikke bare chartret om grundlæggende<br />
rettigheder, men også de andre europæiske og<br />
internationale instrumenter, der omhandler de<br />
grundlæggende rettigheder. Her tænker jeg på den<br />
europæiske konvention til beskyttelse af<br />
menneskerettigheder og grundlæggende<br />
frihedsrettigheder og på den europæiske socialpagt.<br />
Dette er efter vores mening en god måde at starte en<br />
indgående debat om, hvordan vi puster nyt liv i <strong>Europa</strong>.<br />
3-353<br />
Maria da Assunção Esteves (PPE-DE). - (PT) Hr.<br />
formand! De grundlæggende rettigheder er selve<br />
fundamentet for EU's politiske indsats. Siden Romtraktaten<br />
har demokrati været en betingelse for denne<br />
union af lande og grundlag for deres konsensus. Ingen<br />
kan benægte, at demokrati forudsætter, at alle<br />
institutionerne bør lade sig lede af en rettighedsetik, da<br />
demokratiet selv udspringer af en sådan.<br />
Chartret om grundlæggende rettigheder, formaliseret i<br />
Nice-traktaten, er blot det eksplicitte udtryk for EU's<br />
genetiske matrix, så enhver tvivl bortvejres.<br />
EU har altid haft en ubrydelig forbindelse til de<br />
grundlæggende rettigheder, og det er kun herved, at EU<br />
sikrer sin indre overensstemmelse. Jeg bifalder derfor<br />
den fremgangsmåde for lovgivningsselvovervågning,<br />
som Kommissionen foreslår, og som indebærer respekt<br />
for de grundlæggende rettigheder som en integreret del<br />
af lovgivningsforslagenes legalitetskontrol og betyder en<br />
fuldstændig ny vurdering af lovgivningens konsekvenser<br />
for de grundlæggende rettigheder. Frisk luft og større<br />
åbenhed i Kommissionens kontorer. Det er en mere<br />
strukturel og heldigere løsning end det nye agentur for<br />
grundlæggende rettigheder, fordi den af Kommissionen<br />
foreslåede metode forudsætter, at menneskerettighederne<br />
går på tværs af EU's politikker, alle politikkerne vel at<br />
mærke. Deri ligger dens styrke.<br />
I et demokratisk samfund begynder overvågning af<br />
rettighederne med institutionernes overvågning af egen<br />
politisk praksis. Denne metodologis muligheder blive<br />
dog begrænsede, når de ikke omfatter Rådet eller de<br />
beslutninger, der træffes i det mellemstatslige<br />
samarbejde, hvor Kommissionen ikke har initiativ. Hvis<br />
der i dag er spørgsmål, der behøver særlig<br />
opmærksomhed i lyset af en rettighedskultur, er det den<br />
tredje søjle, strafferetten og strafferetsplejen.