ONSDAG DEN 14. MARTS 2007 - European Parliament - Europa

14-03-2007 29
resultater. Det er også på tide, for ståhejen omkring
lanceringen af denne strategi har ikke ligefrem været
efterfulgt af fantastiske resultater før nu. De fleste
virksomheder - især små virksomheder - som udgør
flertallet af arbejdsgivere, klager helt rimeligt over, at
unødvendigt bureaukrati hæmmer driften og udviklingen
i deres virksomheder. Jeg bifalder derfor topmødets
forpligtelse til at nedbringe EU-pålagt bureaukrati med
25 % inden udgangen af 2012, og jeg håber, at denne
målsætning vil blive opfyldt. Men det er en skam, at
medlemsstaterne ikke forpligtede sig til en lignende
begrænsning af bureaukratiet gennem national
lovgivning.
Der er lagt mest vægt på de forpligtelser om
energieffektivitet og vedvarende energi, der blev indgået
på topmødet, og der er fastsat beundringsværdige
målsætninger for energibesparelser. Jeg håber imidlertid,
at der i enhver ny lovgivning vil være taget højde for
lokale forhold. Med hensyn til transport skal der f.eks.
være taget højde for den omstændighed, at der i de fleste
landdistrikter i Skotland ikke er realistiske alternativer til
vejtransport af varer.
3-060
Vladimír Remek (GUE/NGL). - (CS) Mine damer og
herrer! Løsningen på problemet med global opvarmning
hænger uløseligt sammen med ikke bare brugen af
vedvarende energikilder, men også vores udnyttelse af
de traditionelle energikilder. Jeg glæder mig over, at
man på EU's topmøde fik et gennembrud med hensyn til
Unionens holdning til kerneenergi. Holdningen til
kerneenergi under det tyske formandskab har hidtil
været tvetydig: Man forsøger at undgå spørgsmålet af
angst for at brænde fingrene, selv om man ved, at man
før eller siden er nødt til at bøje sig for den økonomiske
nødvendighed og skride til handling. Jo længere vi
venter, desto alvorligere bliver problemerne.
Skiftet kan ses ved, at de delegerede på topmødet til
sidst erkendte, at medlemsstaterne kan gøre brug af
kerneenergi af hensyn til energisikkerheden og for at
begrænse udledningen. Jeg er imidlertid overbevist om,
at energimikset ikke kun skal være afbalanceret, men
også være demokratisk åbent for alle tilgængelige
energikilder, idet man naturligvis samtidig gør alt, hvad
man kan, for at garantere det højst mulige
sikkerhedsniveau.
3-061
Georgios Karatzaferis (IND/DEM). - (EL) Hr.
formand! Naturligvis tog Det Europæiske Råd ikke kun
stilling til klimaspørgsmålet. Det gik i den rigtige
retning. Vi europæere kommer til at bære smerten og
udgifterne. Med disse foranstaltninger vil det, vi gør,
med andre ord, medmindre vi får USA, Kina og Indien
med på vognen, svare til, at vi reparerer vores egen bil
og betaler en masse penge for det, mens vores nabo
kører rundt med en ødelagt udstødning. Hvad er det, vi
prøver på? At grave et hul i en sø? Derfor har vi brug for
en Kyoto, som skal underskrives af disse tre lande, som
tilsammen tegner sig for halvdelen af befolkningen og
65 % af energiforbruget. Det er et område, som vi er
nødt til at måle på denne måde.
På den anden side taler vi om udvikling inden for den
økonomiske og sociale sektor samt på arbejdsmarkedet.
Det forstår jeg ikke. Hvilke samfundsklasser taler vi om?
Om dem, der efter Lissabon byttede deres BMW'er til en
Mercedes? Der er 100 millioner europæere, der lever
under fattigdomsgrænsen. Hvad gør vi for dem? Hvad
vil de gøre? Det er de arbejdsløse. Det er dem, der vil
blokere alle folkeafstemninger, som vi senere får brug
for om forfatningen. Så lad os kigge på de fattige og
ikke bare holde os til ønsketænkning og udtalelser, der i
sidste ende ikke overbeviser nogen som helst.
3-062
Antonio Tajani (PPE-DE). - (IT) Hr. formand, mine
damer og herrer! Det var et positivt Europæisk Råd,
eftersom man kom ind på de spørgsmål, der interesserer
borgerne. I globaliseringens tidsalder har befolkningerne
i stadig større grad brug for et Europa, der kan løse de
spørgsmål, som nationalstaterne ikke længere er i stand
til at løse.
Det er nemlig kun EU, der er i stand til at imødegå de
store spørgsmål i forbindelse med klimaforandringerne,
bekæmpelsen af terrorisme og organiseret kriminalitet,
indvandring, energiuafhængighed, herunder en
genoptagelse af atomkraft, arbejdsløshed, tacklingen af
de store økonomiske handelsmagter i Østasien og ikke
mindst freden i Middelhavsområdet og Mellemøsten.
Derfor har vi brug for en ny forfatningstraktat, der
fastlægger beføjelserne og indsatsområderne.
Jeg er således enig i forslaget om, at vi skal vedtage en
tekst, der bevarer indholdet og omfatter værdierne i det
dokument, der blev undertegnet i Rom, og som Frankrig
og Nederlandene sagde nej til. Det skal være en tekst,
hvor der henvises til de jødisk-kristne rødder, som EU's
indsats bygger på - en indsats, der sætter
menneskerettighederne og borgernes rettigheder i fokus.
Hr. Steinmeier, jeg vil gerne stille det tyske
formandskab et konkret forslag, og jeg appellerer
kraftigt til formandskabet om, at medlemsstaterne
sammen med Parlamentet og Kommissionen i de næste
par måneder ivæksætter en omfattende
informationskampagne i medierne, der fortæller
borgerne, hvad EU virkelig er, og som får dem til at
forstå, at EU ikke er et dyrt og tungt bureaukrati i
Bruxelles, men derimod - sådan som det fremgik af
topmødet den 8.-9. marts - en institution, der giver en
halv milliard mennesker garanti for en bedre fremtid.
3-063
Harlem Désir (PSE). - (FR) Hr. formand, hr. formand
for Rådet, hr. kommissær! Rådet gav i drøftelser og
konklusioner om Lissabon-strategien udtryk for en ny
retning, hvad angår indstillingen også til sociale
spørgsmål.
Det glæder mig, og jeg tror, som De hver især har
påpeget, at stats- og regeringscheferne erkender, at man
ikke kan genvinde borgernes tillid, medmindre man
viser, at Europa bestræber sig på at forsvare den
europæiske sociale model. I konklusionerne påpeges det