ONSDAG DEN 14. MARTS 2007 - European Parliament - Europa

More documents

Recommendations

Info

12 14-03-2007 respekt for menneskerettighederne. Indvandringsspørgsmålet skal løses med demokrati og lovlighed i respekt for den menneskelige værdighed og ved hjælp af fælles regler. Der er ikke nogen sand kultur, hvis man ikke anerkender den menneskelige værdighed. Et andet aspekt af vores fremtid er den gensidige respekt for handelsbestemmelserne. Spørgsmålene om forfalskning, dumping, oprindelsesmærkning og gensidig respekt for bestemmelserne er spørgsmål, som vi skal behandle og løse på en beslutsom måde, hvis vi ønsker at undgå, at et illoyalt marked ødelægger EU's produktionssektorer og på længere sigt også går ud over de nye økonomier og udviklingslandene, hvilket ville få katastrofale konsekvenser for beskæftigelsen og socialpolitikkerne. Liberaliseringen af verdenshandelen skal gå hånd i hånd med en garanti for, at de velfærdspolitikker, som de europæiske arbejdstagere har opnået, bliver fastholdt og også gradvist - men sikkert - bliver gennemført i de lande, der ikke har sådanne politikker i dag. "Det bidrag, som et velorganiseret og livskraftigt Europa kan give til samfundet, er absolut nødvendigt for, at fredsforbindelserne bevares", sagde Schuman i 1950, og han tilføjede, at "verdensfreden kun kan bevares, hvis vi gør en kreativ indsats, som står i proportion til de farer, der truer os." Terrorismen - som får næring af jihadisternes fundamentalisme - er en trussel for hele verden. I dag er det mere nødvendigt end nogensinde før, at vi gør en modig og kreativ indsats. 3-018 Daniel Cohn-Bendit, for Verts/ALE-Gruppen. - (DE) Hr. formand, mine herrer formænd, mine damer og herrer! Hr. rådsformand, jeg ved ikke, hvor De henter Deres optimisme. Man kan imidlertid også tale om optimisme uden at have den. Der tales om Europas succeser, enig! Men når vi taler om rigdom og stabilitet, så må vi også tale om fattigdom, som jo også findes i Europa. Den har vi ikke hørt noget om endnu i dag. Og når vi taler om retsstaten, så må vi også tale om de borgere, som ikke har nogen ret i Europa. Det glemmer man ofte, det vender jeg tilbage til. Hvad angår tilliden til proceduren, så hører jeg til dem, som ikke har tillid til proceduren. Hemmelighedskræmmeri rimer dårligt på dialog og demokratisk offentlighed. Det går ikke. Og jeg vil sige Dem, jeg tror ikke på disse sherpaer, jeg tror ikke på skriftestolene, jeg tror ikke på alle disse tricks, for i sidste ende må det også fortælles i offentligheden, hvor modsigelserne mellem de enkelte i Europa ligger. Vi så det jo under folkeafstemningen i Frankrig. Vi så det i Nederlandene. Hvis vi ikke får folk i Europa med, dvs. diskuterer offentligt, hvor vi har problemer, så vil de ikke følge med. Jeg siger Dem: Kort skal teksten være, enkel skal den være, men ikke banal. Det er risikoen ved Deres strategi, den banalitet, der vil komme ud af det i sidste ende. Derfor foreslår jeg Dem, at når De taler om klima, så vær modig på dette område! Formuler målene helt klart, så vi kan forstå dem! Målene er følgende: Som klimamål højst to graders opvarmning i de næste 50 år. Ressourcerne skal udnyttes mere effektivt, og det gælder ikke kun energi, men også vand, papir, kobber og aluminium. Og om 50 år skal EU hente 100 % af sin energi fra vedvarende energikilder. Det ville være mål, hvor folk ville sige ja! De har sat sig noget for! Jeg er spændt på, hvad der står i Deres tekst. Og når De nu taler om klimaet, så må De sige: Vi har brug for en stabilitetspagt. Vi må sætte Kommissionen i stand til at skride ind over for de lande, som ikke holder sig til reglerne, ligesom for stabilitetspagten for den fælles valuta. Bindende mål uden sanktioner, det findes ikke engang i min pædagogik, og min pædagogik er virkelig frihedselskende. Ellers kan det ikke overholdes. Så var der et punkt, jeg bed mærke i, hr. formand. De sagde, at et af punkterne er kampen mod den illegale indvandring. Før De sagde et ord om de 50 millioner indvandrere, som lever her legalt, som har brug for samme rettigheder i Europa som alle europæere, talte De straks om de illegale indvandrere. Det er Europas problem, at vi ikke anerkender disse mennesker, at vi altid henfører disse mennesker under begrebet illegal! De må ikke tro, at det er noget lille problem! Der findes et lille europæisk land, som er så stolt af den franske revolution. En af spidskandidaterne har netop foreslået at oprette et ministerium for indvandrere og national identitet. Det er den fare, der truer Europa, nemlig at vi betragter indvandrerne som en risiko for vores europæiske identitet. De ryster på hovedet - så prøv en gang at forlade ministerierne og i stedet lytte til, hvordan dette spørgsmål bliver diskuteret på Europas caféer og værtshuse! Der finder De Europas mennesker. Vi tager fejl, hvis vi altid kun taler om den illegale indvandring og ikke om de mennesker, som kan integreres her. Det fik mig til at fare sammen, fordi jeg tænkte: "Oh la la, hvad kommer der nu?" Til slut vil jeg bare sige en ting helt klart til Dem: Vi skal være stolte af de grundlæggende værdier, som vi har formuleret i chartret om grundlæggende rettigheder! Dertil hører også at være stolte af det, som vi har sagt: Frihed for seksuel orientering, frihed for mindretal, frihed for menneskene. Det er ting, som jeg ønsker at finde i Berlin-erklæringen, og ikke en eller anden henvisning til Gud eller en eller anden, som ikke kommer os her ved. (Bifald) 3-019 Francis Wurtz, for GUE/NGL-Gruppen. - (FR) Hr. formand, hr. formand for Rådet, fru næstformand i Kommissionen! Det er efter min opfattelse helt naturligt, at Unionen har besluttet at højtideligholde 50-årsdagen for oprettelsen, og det kan også vise sig at være nyttigt, såfremt man benytter lejligheden til med klarsyn at se tilbage på den vej, man har tilbagelagt, og drage den nødvendigvis modsætningsfyldte lære af disse erfaringer. Resulterede det imidlertid blot i fejring af en 50-årsdag med det sigte at forherlige alle de valg, som har haft afgørende indflydelse på opbygningen, og
14-03-2007 13 ukritisk hylde resultaterne, ville det som historisk analyse betragtet være af meget ringe interesse, og det ville, hvad angår politisk effektivitet, være et slag i luften. Alt tyder imidlertid på, at den omtalte Berlin-erklæring set med ophavsmændenes øjne henhører til sidstnævnte kategori. Vi behøver blot at se på, hvilken metode man har anvendt ved udarbejdelsen af erklæringen. Der burde have været tale om en bred og åben høring af borgerne, men man har i stedet valgt at lade de europæiske ledere arbejde stort set for lukkede døre. Det er, som jeg ser det, en fejl. Et andet forhold angår selve indholdet i erklæringen. Alt tyder således på, at vi får forelagt en meget generel tekst, som omhandler den naturligvis fremragende og eksemplariske status over 50 års europæisk integration, de selvsagt meget generøse fælles værdier og de uundgåeligt ambitiøse målsætninger, navnlig på det sociale område. Tror De virkelig, borgerne oplever virkeligheden så jævn og glat? Jeg er personligt overbevist om, at enhver tale om Europa for at få virkelig effekt i dag må ledsages af en god portion kritisk sans med hensyn til årsagerne til den tillidskrise, der i nogle år næsten overalt har hærget den offentlige mening og de europæiske institutioner. Det er ikke længere kun min politiske gruppe, som påpeger dette. Det gælder også højtstående politiske ledere, som er involveret i forvaltningen af Unionens anliggender. Under private former eller i en snæver kreds anerkender de, at der kan påvises et problem mellem det Europa, vi i dag opbygger, og europæerne. Senest har ingen ringere end Deres kollega, hr. formand, nemlig formanden for Økofin-Rådet, Peer Steinbrück, peget på risikoen for en krise, hvad angår den europæiske økonomiske og sociale models legitimitet. Og han har ret. Vi må derfor tale om disse forhold for at give det smukke europæiske eventyr fornyet mening. Jeg ønsker, at Unionen finder udveje til at overvinde denne krise på positiv vis, og jeg opfordrer derfor sammen med min politiske gruppe til, at man tager et modigt skridt og i forbindelse med 50-årsdagen for undertegnelsen af Rom-traktaten begynder at tale om det, der skal ændres for at bane vejen for en virkelig genoptagelse af det europæiske projekt. (Bifald) 3-020 Nigel Farage, for IND/DEM-Gruppen. - (EN) Hr. formand! Det er en typisk morgen i Euroland. Alle har travlt med at klappe sig selv på ryggen og tale om, hvor stor en succes de sidste 50 år har været. Der er en næsten religiøs tro på, at disse institutioner kan klare alle problemer i verden, så stærk en tro, at flere talere mener, at Berlin-erklæringen måske endda kan kontrollere vejret i fremtiden! Jeg har imidlertid bemærket en let holdningsændring. Nu taler alle meget mere om frihed, demokrati, rettigheder og værdier, som om det var EU, der havde opfundet disse begreber. Jeg formoder, at det er for at undgå en reel kritisk analyse af, hvorvidt det europæiske projekt fungerer. Tænk blot på økonomien. USA nåede EU's nuværende niveau for bruttonationalprodukt pr. indbygger i 1985. Måske endnu mere betydningsfuldt nåede USA det nuværende EU-niveau pr. indbygger inden for investeringer til forskning og udvikling i 1978. Vi er en hel økonomisk generation bagefter USA. Den sociale model fungerer ikke, og alligevel ønsker vi tilsyneladende mere af denne model - mere lovgivning, flere regler - og desværre sakker projektet endnu mere agterud. Med hensyn til politik kan jeg blot konstatere, at EU har store flotte bygninger i Bruxelles, Strasbourg og Luxembourg, og at det er lykkedes EU at overtage over 75 % af nationalstaternes muligheder for at fastlægge lovgivningen. EU har dog glemt noget. EU har glemt borgerne - EU har glemt den offentlige opinion. Der har været afholdt folkeafstemninger med negativt udfald, som EU har valgt at ignorere. Det tyske formandskabs fordækte forsøg på at presse en pakke ned over hovedet på medlemsstaterne uden afholdelse af folkeafstemninger er en sikker vej til fiasko. Hvis EU fortsætter i denne retning, vil netop den intolerance og ekstremisme, som EU hævder at ville sætte en stopper for, blive fremmet. Jeg ønsker indtrængende at opfordre EU til at spørge Europas borgere om, hvorvidt de overhovedet ønsker dette projekt. (Bifald fra IND/DEM-Gruppen) 3-021 Bruno Gollnisch, for ITS-Gruppen. - (FR) Hr. formand! For 50 år siden blev traktaten mellem de seks stater, som oprettede Fællesskaberne, undertegnet i Rom, og begejstringen var så godt som udelt. Vi var jo kommet over en verdenskrig, en sand europæisk borgerkrig, og folkene længtes efter fred og velstand. Men hvilket billede tegner der sig her 50 år senere? Det fremgår af en i øvrigt særdeles interessant bog med samtaler mellem hr. Rocard og kommissær Bolkestein, at hr. Rocard ikke længere ønsker, at Unionen betegnes som europæisk. Unionen har i virkeligheden forrådt Europa. Fri bevægelighed for kapital, varer og personer i Europa forudsatte, at der eksisterede en fornuftig grænse udadtil. De ofre, borgerne i medlemsstaterne bragte, krævede til gengæld, at fællesskabspræferencen fungerede, at den enkelte europæiske stat udviser præference for enhver anden europæisk stats produkter. Det modsatte er sket, da Europa som helhed er overgivet til globaliseringskræfterne med de konsekvenser, vi alle kender. Vi bør have mod til at sige det. Enten åbner man for udbredt frihandel på globalt plan, eller man etablerer en regional enhed inden for Europas rammer. Man kan ikke gøre begge dele. Konsekvenserne er velkendte. Vores industrisektorer lægges i ruiner, den ene efter den anden, vejen er spærret
Page 1 and 2: 3-001 3-002 3-003 FORSÆDE: Hans-Ge
Page 3 and 4: 14-03-2007 7 jeg synes står helt k
Page 5 and 6: 14-03-2007 9 retsstat er solidarite
Page 7: 14-03-2007 11 3-016 Graham Watson,
Page 11 and 12: 14-03-2007 15 er ikke kun en nuance
Page 13 and 14: 14-03-2007 17 EU forpligter sig ens
Page 15 and 16: 14-03-2007 19 Netop her over for Eu
Page 17 and 18: 14-03-2007 21 Derfor opfordrer jeg
Page 19 and 20: 14-03-2007 23 atomoffensiven fra pr
Page 21 and 22: 14-03-2007 25 gøre, der er rene lo
Page 23 and 24: 14-03-2007 27 forsynet med unødigt
Page 25 and 26: 14-03-2007 29 resultater. Det er og
Page 27 and 28: 14-03-2007 31 den var nødvendig, o
Page 29 and 30: 14-03-2007 33 ønsker, at EU viser
Page 31 and 32: 14-03-2007 35 Jeg vil gerne komme m
Page 33 and 34: 14-03-2007 37 På denne måde vinde
Page 35 and 36: 14-03-2007 39 den" og herefter til
Page 37 and 38: 14-03-2007 41 sikkerhedsstandarder.
Page 39 and 40: 14-03-2007 43 med andre tjenesteyde
Page 41 and 42: 14-03-2007 45 Kommissionens meddele
Page 43 and 44: 14-03-2007 47 - og anmoder stater,
Page 45 and 46: 14-03-2007 49 Topmødet i forbindel
Page 47 and 48: 14-03-2007 51 De planlagte aktivite
Page 49 and 50: 14-03-2007 53 investeringer, som i
Page 51 and 52: 14-03-2007 55 3-188 Adriana Poli Bo
Page 53 and 54: 14-03-2007 57 Carlos Carnero Gonzá
Page 55 and 56: 14-03-2007 59 eksistentielle spørg
Page 57 and 58: 14-03-2007 61 været gjort betydeli
Page 59 and 60:
14-03-2007 63 Vi ønsker alle inder
Page 61 and 62:
14-03-2007 65 Bosnien-Hercegovina e
Page 63 and 64:
14-03-2007 67 for den nye, forhåbe
Page 65 and 66:
14-03-2007 69 I Sarajevo og Mostar
Page 67 and 68:
14-03-2007 71 Der er også en rækk
Page 69 and 70:
14-03-2007 73 stater, som er aktion
Page 71 and 72:
14-03-2007 75 Gabriele Zimmer (GUE/
Page 73 and 74:
14-03-2007 77 3-263 Philip Bushill-
Page 75 and 76:
14-03-2007 79 reklameret for det sv
Page 77 and 78:
14-03-2007 81 kroatiske regering is
Page 79 and 80:
14-03-2007 83 ikke på tide, at nab
Page 81 and 82:
14-03-2007 85 3-319 Hepatitis C (sk
Page 83 and 84:
14-03-2007 87 prøvningen af Fælle
Page 85 and 86:
14-03-2007 89 Vi håber, at Kommiss
Page 87 and 88:
14-03-2007 91 følge af konkurrence
Page 89 and 90:
14-03-2007 93 handelsforsvarsinstru
Page 91 and 92:
14-03-2007 95 kommissæren sagde -
Page 93 and 94:
14-03-2007 97 frimodigt anerkendes
Page 95 and 96:
14-03-2007 99 børnearbejde bør me
Page 97 and 98:
14-03-2007 101 Lad mig afslutningsv
Page 99 and 100:
14-03-2007 103 de politiske målsæ
Page 101 and 102:
14-03-2007 105 organisationer. Vi v
Page 103 and 104:
14-03-2007 107 drama, som har delt
Page 105:
14-03-2007 109 Formanden. - Som afs
show all

ONSDAG DEN 14. MARTS 2007 - European Parliament - Europa

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?