Type 2-diabetes - Sundhedsstyrelsen

gennemgår ikke regelmæssig screening for komplikationer. Sygdommens forløb
i den udiagnosticerede fase lader sig ikke præcist beskrive, da tidspunktet for
sygdommens opståen ikke kan fastsættes. Opgørelser baseret på patienter med
nydiagnosticeret diabetes fra USA og England (22;23) viser dog, at 20 til 30%
af patienterne har diabetisk øjensygdom, når diagnosen stilles, at en tilsvarende
andel har tegn på diabetisk nyresygdom, mens andelen af personer med tegn
på hjerte-kar-sygdom varierer (pga. forskelle i definition af hjerte-kar-sygdom
og i sammensætning af patientpopulationen). Samlet har ca. 50% af alle patienter
med nykonstateret type 2-diabetes én eller flere komplikationer, når
diagnosen stilles. Den sandsynlige latenstid fra sygdommens opståen til klinisk
diagnose er estimeret til mellem fem og elleve år (26) (4).
Delkonklusion
H Type 2-diabetes er et væsentligt sundhedsproblem (1a).
H Type 2-diabetes kan påvises i et latent stadium 5-11 år tidligere end det
tidspunkt, hvor sygdommen ellers ville diagnosticeres (når sygdommen
giver symptomer) (1b).
H Den latente diabetes antages at have ledt til komplikationer allerede på
diagnosetidspunktet hos op mod 50% af patienterne. Disse komplikationer
kan potentielt forebygges ved tidlig behandling (1c).
3.2 Evaluering af diagnostiske test og screeningsstrategier
Krav 5, 6 og 11: Der skal være egnede test eller undersøgelsesmetoder, de skal
være acceptable for befolkningen, og deres validitet, tekniske effektivitet og prædiktive
værdi skal være beskrevet:
Formålet med at foretage screening for type 2-diabetes er at identificere personer
med diabetes med ingen eller meget diskrete kliniske symptomer på diabetes.
Ved vurdering af testsystemets validitet opdeles den screenede population i
følgende kategorier: De sandt positive, som er de personer, der direkte får gavn
af screeningen, da de vil blive diagnosticeret tidligere end ved klinisk casefinding.
De sandt negative, som er de personer, der beroliges på et sandt grundlag.
De falsk negative, som er de personer, der har sygdommen, men som ved
en screeningsundersøgelse findes raske og får en falsk tryghed, hvilket i yderste
konsekvens kan medføre forsinket diagnostik. De falsk positive, som er personer,
som ved screeningsundersøgelsen testes positive, men som reelt er raske.
Disse udsættes for yderligere diagnostik og eventuel unødig ængsteliggørelse.
De psykologiske konsekvenser af at blive rubriceret som falsk positiv og falsk
negativ gennemgås i kapitel 3.4.
112 Type 2-diabetes. Medicinsk teknologivurdering af screening, diagnostik og behandling