Type 2-diabetes - Sundhedsstyrelsen

Fælles nationale behandlingsmål fastlægges med udgangspunkt i anbefalingerne
i nærværende MTV-rapport. Denne opgave bør henlægges til sundhedsstyrelsens
følgegruppe.
Fælles nationale indikatorer for behandlingskvalitet fastlægges i et snævert
samarbejde med de videnskabelige selskaber og faglige fora, men antallet af
indikatorer begrænses i henhold til anbefalingerne fra »Kompetencecenter for
Kliniske Databaser« (www.kliniskedatabaser.dk).
Regional og national indrapportering og dataanalyse bør finde sted til en
national (eller regional) klinisk database. Den kliniske database bør etableres
inden for rammerne af ét af de eksisterende »Kompetencecentre for Kliniske
Databaser« (www.kliniskedatabaser.dk), i henhold til anbefalingerne fra Amtsrådsforeningen
fra 2002 (741).
Retningslinjer for afrapportering til afdelinger/almenpraksis skal fastlægges
i samarbejde med de videnskabelige selskaber, andre faglige fora og kompetencecenteret.
De allerede eksisterende kliniske databaser omfatter typisk et større eller mindre
antal behandlende hospitalsafdelinger. Når det drejer sig om behandling af type
2-diabetes vil den overvejende del af behandlingen foregå i almenpraksis. For
at sikre kvalitetssikringen på dette område bør registreringen i videst muligt
omfang baseres på oplysninger, der allerede er registreret i sundhedsvæsenets
registre. Denne metode er tidligere beskrevet i et dansk ph.d.-projekt (520).
En implementering af denne model, eventuelt med yderligere modifikation, vil
kunne etableres i alle landets amter og vil kunne sørge for kvalitetssikring af
den helt overvejende del af diabetesbehandlingen i Danmark.
7.2 Lokal monitorering og kvalitetssikring
Ud over etablering af en national klinisk database bør der på den enkelte
afdeling og i den enkelte almenpraksis etableres systemer, der dels kan identificere
alle diabetespatienter i enheden, dels kan monitorere kvaliteten af behandlingen.
Et væsentligt krav i den sammenhæng er, at der sker en registrering af
de relevante informationer i direkte tilknytning til konsultationen, og at det
sker uden øget tidsforbrug eller påvirkning af selve patientkonsultationen.
Disse krav opfyldes bedst gennem anvendelse af elektroniske patientjournaler
(der dog fortsat kun findes på ganske få diabetesenheder i Danmark) eller
gennem særlige diabetesdatabaser, hvor den mest udbredte i Danmark er DiabetesRask.
Etablering af en elektronisk patientjournal eller diabetesdatabase
alene gør dog ingen forskel. Der skal i den enkelte afdeling afsættes de fornødne
ressourcer til dataanalyse og til implementering af ændringer, der fremstår som
nødvendige konsekvenser af monitorering og kvalitetssikring.
298 Type 2-diabetes. Medicinsk teknologivurdering af screening, diagnostik og behandling