Type 2-diabetes - Sundhedsstyrelsen

øvrige undersøgelser tyder på, at personen har hjertesygdom. En KAG koster
ca. 12.000 kr. (Kilde: Gentofte Sygehus og Rigshospitalet).
Ud over screeningsomkostningerne kommer omkostningerne til udredning og
behandling af type 2-diabetes-patienter med hjertesymptomer. Det må imidlertid
antages, at de omkostninger vil komme, uanset om der screenes, da patienterne
på et tidspunkt vil få så klare symptomer, at der igangsættes et udrednings-
og behandlingsprogram. Der findes ingen opgørelser over, hvordan omkostningerne
til behandling påvirkes af, at behandlingen bliver igangsat senere.
Det eksakte antal af patienter, der bør gennemgå de foreslåede test, kendes
ikke. Derfor er det vanskeligt at give et rimeligt bud på de årlige omkostninger
ved at gennemføre et screeningsprogram for diabetisk hjertesygdom. Men da
de anvendte screeningstest alle er relativt ressourcekrævende, må det formodes,
at også det samlede omkostningsniveau vil være relativt stort. Fra et sundhedsøkonomisk
perspektiv bør ressourceforbruget altid sammenholdes med de forventede
fordele. Så længe vores viden om den eventuelle effekt af en screening
og en efterfølgende tidligere intervention er så mangelfuld, er en systematisk
screening – med de givne metoder – næppe en samfundsmæssigt hensigtsmæssig
ressourceanvendelse. Derfor anbefales det, at der gennemføres undersøgelser,
der afklarer disse ting, før screening for diabetisk hjertesygdom evt. igangsættes.
Sundhedsøkonomisk delkonklusion vedrørende screening diabetisk for
hjerte-kar-sygdom
Der foreligger ikke undersøgelser som kan danne grundlag for en egentlig
økonomisk analyse af omkostninger og gevinster ved screening for diabetisk
hjertekarsygdom, men da screening for diabetisk hjertekarsygdom vil være forbundet
med et væsentligt ressourceforbrug og gevinsterne formodes at være
relativt begrænsede, vil screening for diabetisk hjertekarsygdom fra et sundhedsøkonomisk
perspektiv ikke udgøre en hensigtsmæssig ressourceanvendelse.
Økonomiske konsekvenser af organisatoriske aspekter
Hvis det besluttes at gennemføre screening for nefropati/hypertention, diabetisk
hjerte-kar-sygdom og for den diabetiske fod, vil det økonomisk set være mest
hensigtsmæssigt, hvis det kan gennemføres samtidigt. Derved spares konsultationshonorarer,
ligesom det for patienten vil være tidsbesparende, hvis screeningen
for forskellige senkomplikationer tilrettelægges samtidigt. Da screeningen
for nefropati/hypertention og diabetisk hjerte-kar-sygdom skal foretages af en
læge, i praksis hos den praktiserende læge, vil dette kræve, at screeningen for den
diabetiske fod ligeledes varetages hos den læge, hvis stordriftsfordelene skal opnås.
Undersøgelsen for den diabetiske fod indebærer en sensitivitetsmåling med
monofilament, pulspalpation og en optisk kontrol for foddeformiteter. En erfaren
læge vil kunne gennemføre undersøgelsen på ca. 10 minutter. Alternativt kan
undersøgelsen foretages hos en fodterapeut, der må formodes at have større ekspertise,
men der er ikke blevet identificeret studier, der undersøger forskelle i effekt
ved at gennemføre undersøgelser i forskelligt organisatorisk regi.
292 Type 2-diabetes. Medicinsk teknologivurdering af screening, diagnostik og behandling