Type 2-diabetes - Sundhedsstyrelsen

H Multidisciplinær (fodterapeut, sygeplejerske, diabetolog, ortopædkirurg,
karkirurg, håndskomager, bandagist samt mikrobiolog, nuklearmediciner
og røntgenlæge) behandling reducerer benamputationsfrekvensen betragteligt
(1a).
Organisationen
Organisationen af den non-farmakologiske behandling i Danmark er dårligt
beskrevet, eller ofte ukendt. Da organisationen af den non-farmakologiske behandling
er tæt knyttet til organisationen af den farmakologiske behandling,
beskrives projektgruppens samlede konklusioner vedr. dette emne først i afsnittet
om farmakologisk behandling nedenfor (se venligst dette afsnit).
Patienten
Behandlingen af type 2-diabetes bygger initialt på livsstilsændringer, og derfor
er patientens medinddragelse i behandling og kontrol væsentlig. Denne egenomsorg,
»self-care«, er et grundlæggende princip. Det er således essentielt, at
patienten tilegner sig den viden og de færdigheder, der er nødvendige for at
kunne opnå en tilfredsstillende egenomsorg. For mange, der får stillet diagnosen
type 2-diabetes, vil det betyde en radikal omlægning af deres livsstil. Det
gælder specielt i relation til kost og motion og rygeophør. Det vil for mange
patienter indebære så store livsstilsændringer, at disse ikke kan gennemføres,
og slet ikke uden professionel støtte. Derfor er det vigtigt at opstille realistiske
mål og et hensigtsmæssigt tidsforløb for vægttab, ændring af kost og motionsvaner
samt rygestop. Det er vigtigt, at diabetesteamet er bevidst om, at fedme
i dag er en sygdom, som vi ikke ved, hvordan vi skal behandle, og for de
flestes vedkommende ikke kan behandle. Kulturelle barrierer kan være et stort
problem for at gennemføre non-farmakologisk behandling. Kun gennem god
information og sygdomsforståelse vil det være muligt at motivere patienten for
langvarige livsstilsændringer, der fokuserer på vægttab og øget fysisk aktivitet.
Hos grupper af nydanskere er der ingen tradition for at være fysisk aktive.
Deres kost er tillige meget fed. Endvidere kan skønhedsidealet være således, at
fedme ikke anses for at være noget problem. Det indebærer, eventuelt kombineret
med en sproglig barriere, at resultaterne af non-farmakologisk behandling
er dårlige.
Barrierer mod den non-farmakologiske behandling er fortsat, at mange patienter
ingen symptomer har og føler sig ‘raske’. Patienterne mærker derfor
ikke umiddelbart nogen effekt af behandlingen.
Økonomi
Der er i MTV-rapporten foretaget sundhedsøkonomiske beregninger over den
non-farmakologiske behandling i form af:
H Behandling af den diabetiske fod
H Undervisning om kost og motion
H Rygeafvænning.
Type 2-diabetes. Medicinsk teknologivurdering af screening, diagnostik og behandling 37