Type 2-diabetes - Sundhedsstyrelsen

H Manglende social støtte (621) (2b).
H Manglende viden (446) (2b) (598) (2c).
Hos de patienter, hvor den polyfarmakologiske behandling resulterer i en forbedring
af blodglukoseregulationen, vil der være risiko for, at antallet af episoder
med for lav blodglukose øges (622) (2a), hvilket bl.a. var erfaringerne fra
UKPDS-undersøgelsen (383) (1b).
Endvidere har de fleste undersøgelser vist, at en optimering af blodglukoseregulationen
er forbundet med vægtøgning (623) (1b). Derimod har en nyere
randomiseret dansk undersøgelse udført i almenpraksis vist tilsvarende blodglukoseniveauer
som i den engelske undersøgelse (UKPDS), men uden vægtøgning
(574) (1b).
Alle typer af markedsført medicin er blevet undersøgt for bivirkninger før markedsføringen.
Dette er imidlertid sket, hvor præparatet er givet alene. Det er
ikke muligt at udføre store lodtrækningsundersøgelser til belysning af forekomsten
af bivirkninger, når der gives mange forskellige slags medicin samtidigt.
Dette gør det umuligt at udtale sig om arten og hyppigheden af bivirkninger
for det enkelte lægemiddel, når det skal gives i kombination med andre medikamenter.
Derfor er det også svært før starten af en ny behandling at redegøre
for risikoen for bivirkninger hos den enkelte patient (624) (4). På den ene side
er det lidet sandsynligt, at der vil være hyppige uerkendte bivirkninger af de
polyfarmakolgiske behandlinger, der påtænkes indført, da mange diabetespatienter
allerede igennem flere år har fået denne slags behandling. På den anden
side har man set, at bivirkninger forårsaget af polyfarmakologisk behandling
indhentes mange år efter, at et nyt lægemiddel er blevet markedsført. Disse
bivirkninger er oftest sjældne og alvorlige, hvilket bl.a. har været tilfældet med
et nyt blodglukosesænkende (625) (1a) og et kolesterolsænkende (626) (4)
præparat.
5.3.4 Medicindosering i forbindelse med polyfarmaci
Doseringen kan også udgøre en barriere for polyfarmakologisk behandling. Det
kunne forventes, at doseringsmæssige problemer ville blive opvejet af f.eks.
fravær af symptomer, men det har overraskende vist sig, at der ikke er nogen
tydelig sammenhæng mellem bedring af symptomer og patientcompliance
(627) (2b). En mulig forklaring er, at det i nogle tilfælde er mindre problematisk
for patienten at håndtere symptomer i dagligdagen frem for at følge et
behandlingsregime (628) (1b). Den største barriere for optimal indtagelse af
aftalt medicin synes at være antallet af gange, medicinen skal indtages dagligt
(618) (1a) (619) (1b). Hvis medicinen er fordelt på mere end to tidspunkter
pr. dag, er compliance ringere (628) (1b) (629) (4). Dette er også fundet i
undersøgelser, der omfatter patienter med type 2-diabetes i oral antidiabetisk
behandling (620) (2b). Om dette også gælder blodglukosesænkende medicin,
der gives til måltiderne (tabletter eller insulin), er ikke belyst i den tilgængelige
litteratur.
240 Type 2-diabetes. Medicinsk teknologivurdering af screening, diagnostik og behandling