Type 2-diabetes - Sundhedsstyrelsen

TABEL 4.10.1.5
Omkostninger (kr.) og effekter (QALY) pr. gennemsnitsperson, optimal forebyggelse
QALY Omkostninger
Optimal forebyggelse 20-69 år 70-84 år Over 85 år 20-69 år 70-84 år Over 85 år
Risikogruppe 1 3,481 2,646 2,451 5.838 4.428 4.098
Risikogruppe 2 3,204 2,453 2,278 32.501 24.994 23.206
Risikogruppe 3 3,193 2,447 2,272 43.152 33.429 31.113
Risikogruppe 4 2,739 2,134 1,991 115.649 90.812 84.875
TABEL 4.10.1.6
Omkostninger (kr.) pr. QALY
Omkostninger pr. QALY
20-69 år 70-84 år Over 85 år
Risikogruppe 1 1.870.062 2.030.223 2.087.874
Risikogruppe 2 ª62.071 ª71.183 ª73.795
Risikogruppe 3 ª51.421 ª66.325 ª71.092
Risikogruppe 4 ª119.781 ª149.665 ª159.866
Af tabel 4.10.1.6 fremgår det, at behandlingen af patienter i risikogruppe 1
næppe er omkostningseffektiv, mens omkostningerne pr. QALY for patienter i
risikogruppe 2, 3 og 4 er negative, hvilket betyder, at behandlingen er bedre og
billigere. I et sundhedsøkonomisk perspektiv betyder det, at den intensiverede
behandling bør tilbydes patienter med andre risikofaktorer end diabetes alene.
De samlede omkostninger for gruppe 2, 3 og 4 er ikke væsentligt forskellige i
de to alternativer, da de øgede omkostninger til forebyggelse stort set modsvares
af sparede behandlingsomkostninger. Disse resultater afspejler, hvad andre studier
har fundet.
Der er gennemført følsomhedsanalyser på modelberegningerne, og de viser,
at modellens konklusioner – med undtagelse af resultaterne for patienter i
risikogruppe 1 – er forholdsvis følsomme over for ændringer i især effektparametre,
hvorfor modellens resultater bør anvendes med forsigtighed.
Delkonklusion
H Modellens beregninger er præget af en række usikre forudsætninger. Derudover
er omkostningsdata i væsentligt omfang baseret på svenske omkostningsstudier,
da det desværre ikke har været muligt at gennemføre egentlige
danske studier. Beregningsresultaterne er endvidere følsomme over for
ændringer i de underliggende effektvariable. Man skal derfor være varsom
med, hvor meget vægt man tillægger modelberegningerne.
H Når disse forbehold er taget, tyder meget dog på, at en intensiveret forebyggelse
af patientgrupper med høj risiko for at udvikle fodsår udgør en
god anvendelse af sundhedsvæsenets ressourcer. Desuden viser beregningerne,
at man formentlig ikke bør øge indsatsen over for patienter uden
anden risikofaktor end diabetes.
190 Type 2-diabetes. Medicinsk teknologivurdering af screening, diagnostik og behandling