Type 2-diabetes - Sundhedsstyrelsen

screeningsmodeller bør analyseres nærmere, end det har været muligt i
dette studie. Særligt bør modellernes evne til korrekt identifikation af patienter
med synstruende retinopati og omkostningerne ved de alternative
screeningsmodeller belyses nærmere.
H Indførelse af systematisk screening af type 2-diabetes-populationen for retinopati
vil, sammenlignet med situationen uden screening, medføre årlige
sundhedsomkostninger på op til 52 mio. kr.
H Mange steder i landet gennemføres der allerede screening for retinopati,
hvorfor de årlige omkostninger ved en generel screening ikke vil medføre
de i tabel 6.5.2 anførte omkostninger på op til 52 mio. kr.
H Der findes i Danmark ingen opgørelser over, hvor mange der allerede i
dag bliver screenet og på hvilket niveau, og derfor er det ikke muligt at
estimere sundhedsomkostningerne ved at udvide tilbuddet til alle med
type 2-diabetes. Tilsvarende vil generel screening heller ikke medføre de
anførte sundhedsgevinster, da en del af sådanne gevinster allerede må tænkes
at foreligge.
6.5.2 Nefropati/hypertention
I teknologiafsnittet blev der ikke identificeret nogen studier, der kunne påvise
en egentlig sammenhæng mellem screening for nefropati/hypertention af patienter
med type 2-diabetes og effekt på de endelige helbredsrelaterede outcomes
som f.eks. dødelighed og undgået dialysebehandling. Derfor er det ikke
muligt at gennemføre en egentlig sundhedsøkonomisk analyse, der sammenholder
omkostningerne og effekterne ved interventionen. Selvom der ikke kunne
identificeres studier, der direkte dokumenterede sammenhængen mellem
screening og de helbredsrelaterede outcomes, er det ikke ensbetydende med, at
tidlig behandling ikke virker. Generelt er der enighed om, at screening for
nefropati og hypertention er gavnlig for patienterne, ligesom det er dokumenteret,
at tidlig behandling forhindrer progression af den diabetiske nefropati,
men det er vanskeligt præcis at vurdere, hvor stor effekt selve screeningen har.
Hvis screeningen organiseres ved de praktiserende læger, hvor der måles blodtryk
og protein i urinen, vil omkostningerne, jf. de eksisterende takster, beløbe sig til
92,55 kr. pr. patient (83 kr. til konsultationstakst og 9,55 kr. til urinundersøgelse
ved stix) (739). Hvis urinundersøgelsen er negativ, undersøges der årligt for mikroalbuminuri.
Dette sker ved at indsende en prøve til et laboratorium, hvilket
koster 61,55 kr. pr. patient. (Kilde: Københavns Praktiserende Lægers Laboratorium).
Det vides ikke, hvor stor en andel af urinundersøgelserne der er negative,
ligesom det heller ikke vides, hvor ofte der undersøges for mikroalbuminuri. Tages
der udgangspunkt i, at 100.000 patienter skal have målt blodtryk og undersøgt
urin for protein en gang årligt, bliver de samlede årlige omkostninger til
screeningen 9,26 mio. kr. Hertil kommer de årlige omkostninger til undersøgelse
for mikroalbuminuri samt omkostningerne til et diabetesregister, efterfølgende
behandling mv. Omkostningerne til diabetesregisteret vil dog dække andre formål
end blot screening for nefropati/hypertension.
En primær årsag til at screene for nefropati er at undgå, at patienterne skal i dialy-
288 Type 2-diabetes. Medicinsk teknologivurdering af screening, diagnostik og behandling