Type 2-diabetes - Sundhedsstyrelsen

TABEL 5.1.3.1
Farmakologiske grupper af lægemidler med blodtrykssænkende virkning
Diuretika eller vanddrivende medicin
Calciumantagonister
Betablokkere
ACE-hæmmere og angiotensin II-receptor-antagonister
Andre: Alfablokkere og centralvirkende stoffer
Det er vist i mange lodtrækningsundersøgelser af mennesker med blodtryksforhøjelse
uden diabetes, at behandling med blodtrykssænkende lægemidler mindsker
forekomsten af slagtilfælde og blodprop i hjertet (548) (1b). Det gælder
for de fire øverste grupper af lægemidler i ovenstående skema.
Ved type 2-diabetes er spørgsmålet imidlertid, om blodtrykssænkende behandling
har samme effekt, og i bekræftende fald om det tilsigtende mål for behandlingen
er det samme. Endelig er spørgsmålet, hvilke farmaka der eventuelt skal
foretrækkes ved type 2-diabetes.
Der foreligger 3 forskellige typer af lodtrækningsundersøgelser, der belyser disse
spørgsmål (tabel 5.1.3.2 og 5.1.3.3):
H Ældre undersøgelser (551;552) (1b(F)), hvor man har sammenlignet farmaka
med uvirksomme tabletter (placebo).
H Undersøgelser, hvor man har analyseret betydningen af det ved behandlingen
opnåede blodtryksniveau ved at fastsætte forskellige mål for behandlingen
(553;554) (1b(F)).
H Undersøgelser, hvor man efter lodtrækning har sammenlignet effekten af
nye farmaka med effekten af ældre farmaka (554) (1b) (555-557) (1b(F)).
I 3 af alle disse undersøgelser (UKPDS, ABCD og FACET) havde alle forsøgspersonerne
type 2-diabetes, mens kun et fåtal af forsøgspersonerne i de fleste
øvrige undersøgelser var diabetespatienter (ca. 10%). En del af vores viden
stammer således fra analyser af sådanne undergrupper. Problemerne med dette
er omtalt i indledningen.
Har blodtrykssænkende behandling effekt på risikoen for hjerte-kar-sygdom ved
type 2-diabetes?
I de 2 ældre placebokontrollerede undersøgelser SHEP (551) (1b(F)) ogSyst-
Eur (552) (1b) indgik ca. 9.000 ældre personer med systolisk blodtryksforhøjelse
(tabel 5.1.3.2). Deriblandt havde næsten 1.100 kendt diabetes. Den
aktive behandling var enten baseret på et vanddrivende lægemiddel (SHEP)
eller en calciumantagonist (Syst-Eur) og i begge tilfælde sammenlignet med
uvirksomt placebo. Blodtrykket var lavere i de aktivt behandlede grupper i
undersøgelsernes forløb.
Som det fremgår af tabel 5.1.3.2, havde disse behandlinger ikke indflydelse på
den generelle dødelighed, men reducerede betydeligt risikoen for alvorlige hjer-
Type 2-diabetes. Medicinsk teknologivurdering af screening, diagnostik og behandling 211