Download betænkning i PDF format (1.011 Kb) - Justitsministeriet ...

De nævnte forhold ændrer dog ikke ved, at den konstaterede udvikling i anvendelsen og
varigheden af isolation rejser nogle spørgsmål i forhold til 2000-lovens formål.
For det første rejser stigningen i antallet af isolationer fra 476 i 2003 til 580 i 2004 det
spørgsmål, om nedgangen efter lovændringen er erstattet af en egentlig stigende tendens.
Statistisk er materialet for spinkelt til at besvare spørgsmålet, jf. ovenfor afsnit 6.2.2.
Stigningen skyldes primært – men ikke udelukkende – en stigning i alvorlige sager i form
af narkotika- og drabssager, hvilket ikke i sig selv peger på, at der er tale om en "glidning"
i retsanvendelsen. De foreløbige belægstal for 2005 tyder ikke på en fortsat stigning
i isolationsanvendelsen. Udvalget finder på den anførte baggrund ikke, at det statistiske
materiale giver et sikkert belæg for, at der nu skulle være sket en sådan ”glidning” i form
af mindre opmærksomhed i praksis på de skærpelser af isolationsreglerne, som navnlig i
de første år efter 2000-lovens ikrafttræden førte til en nedgang i isolationsanvendelsen.
En præcis vurdering af årsagerne til ændringen i isolationsanvendelsen forudsætter i øvrigt
en nøje gennemgang af et ganske omfattende sagsmateriale om isolation, smh. afsnit
6.2.2. ovenfor.
Der er dog efter udvalgets opfattelse alligevel som følge af stigningen grund til at være
opmærksom på, i hvilke tilfælde man iværksætter isolation. Det bemærkes i den forbindelse,
at andelen af varetægtsfængslinger, hvor isolation forekommer, i forhold til det
samlede antal varetægtsfængslinger er nogenlunde den samme i 2004 som i overgangsåret
2000, nemlig omkring 10 pct. (men dog lavere end i 1999, hvor procenten udgjorde ca.
12,7).
For det andet må det erkendes, at ønsket om at begrænse varigheden af isolation ikke er
realiseret i form af en nedbringelse af den gennemsnitlige varighed af isolationsperioderne.
Selv om udviklingen til dels kan forklares ved ændring i sagssammensætningen, jf.
ovenfor, ændrer det ikke ved, at isolationsperioderne gennemgående er blevet længere.
For det tredje forekommer der betydelige lokale forskelle i anvendelsen af isolation. Som
berørt i høringssvarene, jf. herved afsnit 5.4.1.9. i kapitel 5, må disse forskelle i en vis
udstrækning antages at stå i forbindelse med forskelle i sagssammensætningen fra politi-
101