Download betænkning i PDF format (1.011 Kb) - Justitsministeriet ...

Ifølge 1978-lovændringen kunne isolation af varetægtsarrestanter kun ske af hensyn til
”varetægtsfængslingens øjemed”, jf. den dagældende bestemmelse i retsplejelovens § 770,
stk. 3. I praksis anvendtes isolation næsten udelukkende i forbindelse med kollusionsarrest
(det vil sige med henblik på at undgå, at sigtede vanskeliggør forfølgningen i sagen, navnlig
ved at fjerne spor eller advare eller påvirke andre), jf. retsplejelovens § 762, stk. 1,
nr. 3, men isolation var efter forarbejderne ikke udelukket, selv om varetægtsfængsling
var iværksat af andre grunde end førnævnte kollusionsrisiko.
Til trods for, at 1978-lovændringen ikke betød en udvidelse af adgangen til at anvende
isolation, satte debatten og kritikken af anvendelsen af isolationsfængsling for alvor ind de
følgende år, både i nyhedsmedier, i faglitteratur og i Folketinget. I forbindelse med behandlingen
af nogle private lovforslag i oktober 1982 blev spørgsmålet om ændringer af
retsplejelovens regler om isolation drøftet i Folketinget, og der var i Folketinget en bred
tilslutning til ønsket om gennem lovændringer at begrænse anvendelsen af isolation. På
den baggrund anmodede Justitsministeriet den 28. oktober 1982 Strafferetsplejeudvalget
om en udtalelse om spørgsmålet.
Strafferetsplejeudvalget afgav i marts 1983 betænkning nr. 975/1983 om isolation af varetægtsarrestanter.
Betænkningen dannede grundlag for den ændring af retsplejelovens regler
om varetægtsfængsling i isolation, der fandt sted ved lov nr. 299 af 6. juni 1984, og
som havde til formål at begrænse anvendelsen af varetægtsfængsling i isolation.
Lovændringen i 1984 indebar bl.a., at der fremover alene kunne ske varetægtsfængsling i
isolation, hvis varetægtsfængslingen var besluttet i medfør af retsplejelovens § 762, stk. 1,
nr. 3 (kollusionsarrest), jf. retsplejelovens § 770 a, stk. 1, nr. 1. Det var efter § 770 a,
stk. 1, nr. 2, endvidere en betingelse, at varetægtsfængslingens øjemed gjorde isolation
påkrævet. Efter retsplejelovens § 770 b var det herudover en forudsætning, at formålet
med isolationen ikke kunne tilgodeses ved mindre indgribende foranstaltninger, samt at
indgrebet ikke stod i misforhold til sagens betydning og den retsfølge, der kunne ventes,
hvis sigtede blev fundet skyldig. Efter § 770 b skulle der desuden tages hensyn til den
særlige belastning, indgrebet kunne medføre for sigtede på grund af dennes unge alder
eller fysiske eller psykiske svagelighed.
24