Download betænkning i PDF format (1.011 Kb) - Justitsministeriet ...

3.2.1. Kriminalitets-, mistanke- og indikationskrav
Isolation forudsætter for det første, at sigtede er varetægtsfængslet, og at varetægtsfængslingen
er besluttet i medfør af retsplejelovens § 762, stk. 1, nr. 3 (den såkaldte ”kollusionsarrest”),
jf. retsplejelovens § 770 a, nr. 1.
Dette krav indebærer, at der skal være begrundet mistanke om, at sigtede har begået en
lovovertrædelse, der efter loven kan medføre fængsel i mindst 1 år og 6 måneder, og at
der efter sagens omstændigheder er bestemte grunde til at antage, at sigtede vil vanskeliggøre
forfølgningen i sagen, navnlig ved at fjerne spor eller advare eller påvirke andre, jf.
§ 762, stk. 1, nr. 3. Endvidere må lovovertrædelsen efter en konkret vurdering ikke ventes
alene at medføre straf af bøde eller fængsel i højst 30 dage, ligesom frihedsberøvelsen
ikke må stå i misforhold til den herved forvoldte forstyrrelse af sigtedes forhold, sagens
betydning og den retsfølge, som kan ventes, hvis sigtede findes skyldig, jf. retsplejelovens
§ 762, stk. 3.
Varetægtsfængsling i isolation kræver imidlertid yderligere, at der er bestemte grund til at
antage, at varetægtsfængslingen i sig selv, dvs. selve anbringelsen i arresthus under fællesskab
med andre indsatte, ikke er tilstrækkelig til at hindre arrestanten i at vanskeliggøre
forfølgningen i sagen, herunder ved gennem andre indsatte at påvirke medsigtede eller ved
trusler eller på anden lignende måde at påvirke andre, jf. retsplejelovens § 770 a, nr. 2.
Der kræves således tilstedeværelsen af en særlig isolationsgrund. Heraf følger, at der skal
være en begrundet frygt for, at sigtede – hvis vedkommende har adgang til fællesskab –
kan og vil vanskeliggøre forfølgningen i sagen, herunder på de nævnte måder.
Det fremgår af lovens forarbejder, at der især i tre situationer kan blive spørgsmål om
anvendelse af isolation, såfremt der er en konkret risiko for, at sigtede, uanset at den pågældende
er varetægtsfængslet, kan og vil vanskeliggøre forfølgningen i sagen, jf. betænkning
nr. 1358/1998, side 66-67.
Det vil for det første være sager med to eller flere sigtede, der alle er varetægtsfængslet
efter § 762, stk. 1, nr. 3, og hvor de pågældende må afskæres fra ved direkte samvær eller
gennem andre indsatte, med hvem de har samvær, at få mulighed for at aftale forkla-
30