Download betænkning i PDF format (1.011 Kb) - Justitsministeriet ...

2, jf. § 769, stk. 2. Isolation anvendes dog normalt ikke så længe, at dette kommer på
tale.
Reglerne om behandling af spørgsmålet om isolation følger ligeledes i hovedsagen de
samme processuelle regler som reglerne om behandling af varetægtsfængsling, jf. henvisningen
i retsplejelovens § 770 d, stk. 2, til § 764, stk. 2-4, § 766, § 767, stk. 1, og §§
768-769.
Henvisningen til retsplejelovens § 764, stk. 2-3, indebærer, at sigtede skal have lejlighed
til at udtale sig om spørgsmålet om isolation, og at den sigtede skal have adgang til bistand
af en forsvarer.
Henvisningen til § 764, stk. 4, indebærer bl.a., at afgørelsen om isolation skal træffes ved
kendelse. Med hensyn til begrundelsen gælder dog det særlige begrundelseskrav, som følger
af retsplejelovens § 770 d, stk. 1, jf. nedenfor afsnit 3.5.2.
Som anført ovenfor i afsnit 3.3., gælder for isolation også reglerne om, at der skal fastsættes
en frist for indgrebets varighed, jf. henvisningen til retsplejelovens § 767, stk. 1.
Fristen skal være så kort som mulig. Ved iværksættelse af isolation må den første frist for
indgrebets længde ikke overstige 2 uger. Fristen kan forlænges med højst 4 uger ad gangen.
For unge under 18 år kan fristen for isolation dog højst forlænges med 2 uger ad
gangen.
3.5.2. Begrundelseskrav
For afgørelser om isolation følger det specifikt af retsplejelovens § 770 d, stk. 1, at rettens
afgørelse om isolation skal træffes ved særskilt kendelse, der – hvis anklagemyndighedens
påstand om isolation tages til følge – skal indeholde en angivelse af de konkrete omstændigheder,
hvorpå det støttes, at betingelserne i §§ 770 a-770 c for isolation eller fortsat
isolation er opfyldt.
Af kendelsen skal det således efter forarbejderne bl.a. fremgå, hvorfor retten finder, at
også den særlige isolationsgrund, der skal være til stede ud over fængslingsgrunden i retsplejelovens
§ 762, stk. 1, nr. 3, er til stede i den konkrete sag, ligesom retten om nødven-
37