Download betænkning i PDF format (1.011 Kb) - Justitsministeriet ...

Høringssvar Ja Nej
Domstole (7) 7
Politikredse (39) 30 9
Direktoratet for Kriminalforsorgen
1
Rigsadvokaten 1
Landsforeningen af beskikkede
advokater
1
Foreningen af beskikkede advokater
i Kbh.
1
7.b. Såfremt spørgsmål 7.a. besvares bekræftende, bedes det oplyst, hvori de væsentligste
problemer består.
Udvalgte bemærkninger fra høringssvarene
Direktoratet for Kriminalforsorgen: Af de 30 indkomne svar fra landets arresthuse, herunder Københavns
Fængsler, har 23 besvaret spørgsmålet bekræftende. De arresthuse, som ikke har sådanne erfaringer, har i de
fleste tilfælde svaret, at man ikke inden for de senere år har haft isolerede varetægtsarrestanter eller kun ganske
få. De arresthuse som har svaret, at man ikke har erfaring for, at de iværksatte begrænsninger i adgangen til at
kommunikere med medfanger mv. omgås, er beliggende i de politikredse, som kun har haft få eller ingen isolationsfængslinger
i den opgjorte periode.
Følgende problemer er – i ikke prioriteret orden – fremhævet af de arresthuse, som har besvaret spørgsmål 7.a.
bekræftende: 1) Kommunikation fra vinduer i arresthuset, herunder til eller fra medindsatte på gårdtursarealet. 2)
For så vidt angår de arresthuse som er placeret i midtbyen, er det anført, at der er problemer med kommunikation
fra vinduer i arresthuset til eller fra bekendte på gaden. 3) Anvendelse af mobiltelefoner, som det lykkedes
medindsatte at indsmugle i arresthuset. Arresthusene har i den forbindelse anført, at det er vanskeligt helt at
holde den isolerede varetægtsarrestant afsondret fra de øvrige indsatte, idet de indsatte i et vist omfang benytter
samme faciliteter. 4) Mulighed for at tale sammen gennem væggene. 5) At der – når der tales eller råbes – tales
eller råbes på sprog, som personalet ikke forstår. 6) At der gemmes beskeder på fællesfaciliteterne, så som baderum,
toiletter, kondirum mv. Arresthusene har bl.a. anført, at disse faciliteter benyttes af såvel isolerede som
ikke-isolerede varetægtsarrestanter, idet det af pladsmæssige årsager ikke er muligt at holde de isolerede varetægtsarrestanter
på afdelinger for sig.
Rigsadvokaten: Statsadvokaterne kan generelt bekræfte, at isolationsarrestanter formår at omgå de iværksatte
begrænsninger i adgangen til at kommunikere med medfanger og omverdenen. Statsadvokaten for Sjælland nævner
som eksempel indsmugling af mobiltelefoner og kontakt til ikke-isolationsfængslede medindsatte.
Landsforeningen af beskikkede advokater: Ja, isolationsarrestanter kommunikerer i vidt omfang med medfanger
og omverdenen, dels via mobiltelefoner, dels via udsmuglede breve samt under transport og gårdture m.v.
Foreningen af beskikkede advokater i København: Kommunikation finder sted under gårdture og transport,
fra mobiltelefoner og vis udsmuglede breve. Det er umuligt effektivt at adskille arrestanter i samme arresthus.
Derimod ville en anbringelse i forskellige arresthuse mindske kommunikationen.
Domstole:
Vestre Landsret: De praktiske problemer kan modvirke formålet med varetægts- og isolationsfængslingen.
Københavns Byret: Bygnings- og transportforhold samt manglende kontrol.
Retterne i Frederikssund, Ballerup og Skjern: Indsmuglede mobiltelefoner.
Retten i Rønne: Opleves ofte som værende praktisk umuligt i arresthuse at tilgodese de hensyn, der kan begrunde,
at en fængsling skal ske i isolation. Formentlig ofte også på grund af arresthusets indretning.
Politimestre:
Køge, Glostrup, Århus, Hjørring, Fredericia, Haderslev, Nykøbing Falster, Nakskov, Hvidovre, Holstebro,
Ringsted, Ringkøbing, Esbjerg, Assens og Kalundborg: Ja. Eksempler på, at isolationsfængslede har
skaffet sig mobiltelefoner eller har fået ind- eller udsmuglet breve via medindsatte (f.eks. i forbindelse med toiletbesøg),
kommunikeret ved at råbe til hinanden m.v.