Download betænkning i PDF format (1.011 Kb) - Justitsministeriet ...

inger og lignende. I denne type sager må der lægges særlig vægt på muligheden for, at
der vil kunne blive etableret kontakt mellem de sigtede, og sandsynligheden for, at denne
mulighed vil blive udnyttet til at vanskeliggøre forfølgningen i sagen.
For det andet vil det være sager med to eller flere mulige gerningsmænd, hvor en eller
flere af disse er på fri fod, og hvor en eller flere sigtede er varetægtsfængslede efter §
762, stk. 1, nr. 3, og må afskæres fra gennem medindsatte, der f.eks. har udgang eller
adgang til brevveksling eller besøg eller som løslades, at give meddelelser om sagen til
mulige gerningsmænd på fri fod. Også i denne type sager må der lægges særlig vægt på
muligheden for, at der vil kunne blive etableret kontakt mellem de sigtede, og sandsynligheden
for, at denne mulighed vil blive udnyttet til at vanskeliggøre forfølgningen i sagen.
Med hensyn til tilfælde med flere sigtede er det i betænkning nr. 1358/1998, side 68, anført,
at det ikke vil være tilstrækkelig begrundelse for isolation at gøre gældende, at man
ikke kan hindre, at en sigtet skaffer sig kontakt til en medsigtet, som det har været nødvendigt
at anbringe i samme arresthus. Det vil heller ikke være tilstrækkeligt at henvise
til, at kriminalitetens art i sig selv gør det sandsynligt, at sigtede vil søge at benytte sig af
muligheden for at påvirke medsigtede. Der kræves en begrundelse med tilknytning til den
konkrete sigtede eller til sagens konkrete omstændigheder, herunder oplysninger om tidligere
eller aktuelle forsøg på påvirkning, særlig tilknytning til et fælles kriminelt miljø eller
særlig afhængighed mellem de sigtede.
For det tredje kan der efter forarbejderne især blive tale om isolation i sager, hvor der
efter sagens konkrete omstændigheder er risiko for, at den eller de varetægtsfængslede
gennem andre indsatte vil påvirke vidner og andre ved trusler eller ved overtalelse til at
give urigtige oplysninger, fortie oplysninger eller fjerne spor, herunder koster. I de sager,
hvor det således særligt er spørgsmålet, om der er risiko for påvirkning af andre end mulige
medgerningsmænd, vil der skulle lægges særlig vægt på sandsynligheden for, at den
varetægtsfængslede vil anvende trusler eller overtalelse til at påvirke sådanne personer.
Formodningen om, at sådanne midler vil blive taget i brug, kan f.eks. bygge på, at sigtede
tidligere har forsøgt at true vidner, eller på den omstændighed, at vidnet står i et særligt
afhængighedsforhold til sigtede i sagen. I vurderingen må endvidere indgå muligheden
for, at den varetægtsfængslede kan etablere kontakt til det pågældende vidne. Tilknytning
31